FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Ánssaga
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923
Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN
A. Sagaer vedrørende historiske personer i Norge
7. Ánssaga
7. Ánssaga. Findes i AM 343, 340, 4°; udg. i Fas. II. Hovedpersonen, Án bogsveigir (Saxos Ano sagittarius) nævnes, som bemærket, i Ldn. som fader til Helga; en anden datter af ham var Mjöll, Ketill raums hustru (sst. k. 179/145); derimod har den An skyti, der nævnes blandt kæmperne på Ormen, intet med vor An at gøre. I øvrigt er sagaen om An ganske uhistorisk. Den hensætter os til fylkeskongernes tid; desuagtet lader den An af en sådan blive gjort fredløs over hele Norge(!). Hovedindholdet er Ans strid med den naumdalske konge Ingjald Olafsson, hos hvem han en tid opholdt sig og til hvem hans broder Þórir þegn særlig var knyttet; Ingjald er en slet mand (jfr. Ingjaldr illráði), der bekæmper sine to halvbrødre og dræber Þórir. An var vokset op som etslags skumpelskud, stor og sværlemmet; der blev et lignende forhold mellem ham og broderen som mellem Egill og Torolf i Egilss., mellem Hreiðarr heimske og hans broder. An bliver atter og atter efterstræbt af Ingjald, men undgår alle farer ved sin kløgt og udholdenhed, og lader endelig en søn af sig, Tore háleggr, dræbe kong Ingjald1). Denne søn havde han fået med bondedatteren Drifa (jfr. foran s. 145); om ham og hende som også om An og hirdmanden Ketill fortælles der meget morsomt. An blev gift med en rig enke Jórunn, og det ender med, at han drager hjem til Hrafnista for der at tage sit fædreneodel i besiddelse. Sagaen er fortræffelig skreven og meget underholdende; der er ikke nogen synderlig ophobning af motiver. En gammel talemåde: »her er der svært meget med »ånegang« (ɔ: færden af svære, fordægtige personer)« sættes i sagaen i forbindelse med An. Rimerne om An forudsætter omtrent sagaen i samme form som den, vi nu har (jfr. Kölbing: Beiträge osv.); det er mod slutningen, at der findes et par afvigelser. Sagaen er ikke yngre end fra o. 1300.
Noter:
1) Det antydes, at Tore skal ægte Ingjalds søster Ása, og det siger rimerne om ham udtrykkelig.
