FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Þorkell hamarskáld

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum

1. afsnit: DIGTNING


§4. Islandsk digtning


A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.

I. Egenlige fyrsteskjalde.


Þorkell hamarskáld
Þorkell hamarskáld er ubekendt, undtagen for så vidt som han må have overlevet Magnus barfod og rimeligvis været i Norge før 1066, da han må antages at have kendt Eysteinn orre personlig. Om denne, der faldt i Stanfordslaget 1066, digtede han det i Skáldatal antydede kvad, som er tabt1). Det samme gælder også det sst. antydede digt om Olaf kyrre. Derimod haves nogle vers af Þorkels digt om Magnus barfod, Magnúsdrápa2), fra o. 1104. De handler om Steigarþórir og Egils opstand mod kong Magnus 1095, om kongens tog til Syderøerne 1097, til Sverrig 1099 og endelig om hans sidste kamp i Irland 1103. Versene er i formel henseende ret dygtige og flydende med meget få omskrivninger og ikke uden en vis flugt. Desuden haves et halvvers i fornyrðislag vistnok af en lausavísa, hvori digteren siger, at »Völsungs ætling« (en fyrste, mulig Olaf kyrre) har sendt ham »over havet guldprydede våben«, og endelig findes et vers i Hkr. med overskriften: »som der blev digtet«, medens Frís. siger: »således siger Þorkell«; Fms. og Mork. har dette sidste og tilføjer endogså hamarskáld; det må således betragtes som sikkert, at verset er af Þorkell. Det er en lausavísa om den dødsdømte stormand, Egils sidste mandige ord, da han af kongens mænd førtes til galgen — : »enhver af kongens trælle fortjænte at hænge højere end han«. Efter dette må þorkell have været i Norge 1094-95.


Noter
1) Mork. 120; Flat. III, 396 (kaldes her Ketell). Af Mork. ses det, at digtet er et arvekvad.
2) Navnet: Hkr. III, 238; Eirsp. 111; Fms. VII, 5. 53. — Skj. digtn. B I, 407-09