FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Gissurr Þorvaldsson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum

1. afsnit: DIGTNING


§4. Islandsk digtning


A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.

I. Egenlige fyrsteskjalde.


Gissurr Þorvaldsson.
Gissurr Þorvaldsson, den berømte politiker, Snorres svigersøn og senere modstander, er født vinteren 1208—9 og død 1268. Her at gennemgå hele hans lævned er overflødigt; vi kan herom henvise til Jón Þorkelssons større arbejde1). Her skal kun bemærkes, at han tilhørte Haukdølernes gamle, berømte slægt, som dog ikke synes at have været nogen digterslægt. Gissurr var i en sjælden grad tidlig udviklet, så at han, kun 13 år gammel, førte en sag på altinget og blev, 16 år gammel, Snorres svigersøn. Hans karakter var meget kraftig; han var dybttænkende og snu og forstod som ingen anden at dølge sine planer og vidste altid at fremme dem på den for ham bedste, om end ikke altid hæderligste måde. Da Snorre ikke, tiltrods for sit løfte (se ovenfor s. 9), rørte sin hånd til at forråde sit fædreland, blev Gissurr, der var rejst udenlands, af kong Hakon opfordret til at bringe Snorre til Norge eller dræbe ham. Dette sidste, en udåd, der altid vil plette Gissurs navn, fuldbragtes. Efter at have rejst et par gange til Norge og efter — af navn — at være bleven gjort til hersker over hele landet, nedsatte Gissurr sig på gården Flugumýrr; her blev han 1253 overfalden af sine fjender, der tændte ild i husene; Gissurs hustru og 3 sønner omkom på en grufuld måde i flammerne; selv undslap han den visse død. For sidste gang rejste Gissurr til Norge 1254 og forblev der til 1258; i denne tid deltog han i kongens krigstog til Halland og Sælland 1256-7. Året 1258 sendtes han til Island og fik navn af jarl; og nu fulgte, tildels trods hans modstand, de store begivenheder, der førte til landets endelige underkastelse under den norske konge. Sine sidste år levede Gissurr i ro, og bestemte året for sin død at ville gå i kloster. Som digter har Gissurr næppe været blandt de fremragende, ligesom han ikke synes at være optrådt som en sædvanlig, selvskreven hirdskjald. Ifølge Sktal har han digtet om kong Hakon; af det således antydede digt er et halvvers bevaret om den våbenstilstand med Danskerne, kong Hakon sluttede i Refshaledybet 1257. Ellers haves kun to løse vers, hvoraf det ene er digtet i anledning af branden på Flugumýrr; heri omtaler han på en vemodig måde den sørgelige tildragelse, samt udtaler sin hævntørst. Det andet vers er forfattet 1254 og udtrykker digterens glæde over den hævn, det var lykkedes ham at tage.2)


Noter
1) Ævisaga Gissurar Þorvaldssonar, Reykjavik 1868.
2) Skj. digtn. B II, 110-11.