FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Gjafarefs saga ok Gautreks konungs

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§ 18. Fornaldarsögur og nogle dermed beslægtede sagaværker
A. Sagaer vedrørende historiske personer i Norge


3. Gjafarefssaga ok Gautreks konungs


3. Gjafarefssaga ok Gautreks konungs1) er særlig knyttet til Rogalandsøerne og Gøtland. Den findes i to bearbejdelser, en længere og en kortere i AM 152, fol. (mbr.), 590 b-c, 4° (pap.) og 194 c, fol., der bægge vistnok er skrevne efter en gammel membran. Udg. i Fas. III og særskilt af Ranisch i Palæstra XI (1900) med en udførlig og dygtig indledning2). — Sagaen er, som den foreligger i den ene række af hdskrr., løst sammenstykket af forskellige afsnit, hvoraf det første handler om kong Gaute i Vester-Gøtland, der engang på jagten for vild i skoven og traf den mærkelige familje, som ovf. (s. 796) er omtalt. Med datteren Snotra får han sønnen Gautrekr, der bliver en vældig konge efter sin fader. Herpå følger et afsnit om Fridtjofs efterkommere, hvis navne alle ender på -þjófr, og deres strid med Víkar, en søn af Harald den egdske (fra Agðir); hertil knyttes så atter de to Starkad'er, samt sagnet om den yngre Starkad og Odin Hrosshársgrane og Tor. Det ender med at Starkad mod sin vilje bliver Víkars banemand. Herefter fortælles igen om Gautrek og den gærrige Nere jarl på Oplandene (jfr. Ol. helg. Hkr. II, 44?) samt om Gave-Ræv Rennesson, den barnligt tillidsfulde og elskværdige bondesøn, der giver Nere gaver, som denne i sin gærrighed lader kong Gautrek og andre betale; forholdet mellem Ræv og Nere er meget morsomt skildret3). Ved Neres råd og hjælp ender det med, at Ræv får Gautreks datter til ægte og bliver jarl, men dør tidlig. — Denne saga er den, der indeholder de fleste gamle sagnminder. Både sagnet om kong Gaute og Nere jarl og om Gave-Ræv er ældgammelt og upåtvivlelig kommet til Island med landnamsmændene.

Det første og tredje afsnit hører oprindelig sammen. Derimod falder det andet helt udenfor det øvrige, og det mangler ganske i den kortere saga (AM 194 c, fol.). Det er blevet indsat simpelthen fordi Nere jarl dér findes gjort til en søn af Víkar, hvilket dog formentlig kun er en yngre tilknytning. Afsnittet er oprindelig en lille saga for sig4). Dets hovedperson, Víkarr, synes ikke at have noget tilfælles med Hálfssagas Víkarr. Men afsnittet er i sagnhistorisk henseende højst interessant og mærkeligt og minder en del om Starkadsagnet hos Saxo. Hvad der i begyndelsen af Hervarars. siges om Starkad, synes nærmest at gå tilbage til denne saga om Víkarr. Her sættes Starkad i forbindelse med de svenske konger, brødrene Erik og Alrek, Agnes sønner (Ynglingas. k. 20), hvad der uden tvivl er forfatterens eget påfund.

Gjafarefssaga er i det hele gammel og indeholder udmærkede personskildringer og er overhovedet i høj grad sagnpoetisk. At den er ældre end o. 1300 er givet, først og fremmest fordi den efter alt at dømme har stået i skindhdskr. fra o. 1300 (jfr. under Hrólfss. Gautr.) og dernæst fordi den forudsættes ved Hauksbogens Hervararsaga. Dens forfatter er ikke ganske kyndig i Norges geografi; han tror (k. 9), at man fra Rennesø rejser »øst over Jæderen« til Oplandene. Englands konge hedder naturligvis Ella; han besøges af Ræv og er samtidig med Rolf krake. Sagaens stil er i det hele god. Således indtager den en første rangs plads blandt fornaldarsagaerne. — Når der i slutningen af sagaen henvises til Hrolf Gautrekssons saga som en del af »denne« saga, er dette sikkert ikke oprindeligt, og det er ikke sikkert, at sagaen, som Ranisch vil, er forfattet for at skulle danne en indledning til den sidstnævnte saga5). Ranisch antager, at sagaen er knyttet til Helge magres slægt, hvad der dog er meget usikkert.



Noter:
1) Gjafarejssaga kaldes sagaen i dens slutning.
2 ) Jfr. Hollander: The relative age of the Gautrekssaga osv. i Arkiv XXIX.
3 ) Gave-Ræv nævnes også hos Saxo; jfr. herom A. Olrik II, 137—38; for mig er der ingen tvivl om, at den isl. saga er langt mere ægte end fremstillingen hos Saxo, der vistnok egenmægtig har ændret det af ham modtagne og ufuldstændige sagn.
4) Det er her, at den russiske fyrste Sisarr forekommer, der kæmper med Víkar. Jfr. A. Olrik i Festskr. til V. Thomsen s. 127—28; Heinzel: Hervarars. s. 87.
5) Hollander bestrider også den opfattelse.