FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Halldórr skvaldre

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum

1. afsnit: DIGTNING


§4. Islandsk digtning


A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.

I. Egenlige fyrsteskjalde.


Halldórr skvaldre.
Halldórr skvaldre er os fuldstændig ukendt, undtagen for så vidt som vi kan slutte, at han til sine tider har opholdt sig hos forskellige nordiske fyrster, om hvilke han ifølge Skáldatal har digtet; når Jón Sigurðsson har udtalt1), at han fulgte Sigurd Jorsalfar på hans udfærd, er det kun en formodning, der vistnok modsiges af, at digteren to gange siger i digtet om ham: »Jeg har hørt«. Han besang en mængde fyrster: Magnus barfod, jarlen Sone Ivarsson i Götland (omkring 1100), kong Erik emun (1134—8), jarlen Karl Sonesön (c. 1140), kong Inge Haraldsson (1137—61), kong Sörkve Kolsson (o. 1150) og endelig dennes søn, jarlen Jon, men intet af disse fyrsters digte er bevaret. Da han tillige har digtet om Sigurd Jorsalfar og Harald gille, er det klart, at han har været en af sin samtids frugtbareste og mest omrejsende, man fristes til at sige omflakkende skjalde. Mulig står, hvad Jón Sigurðsson1) har bemærket, hans tilnavn i forbindelse med hans mange digte, i det det synes at måtte betyde: »den snakkesalige« el. lign. Af hans mange kvad er kun en del bevaret af hans to digte om Sigurd Jorsalfar og af hans kvad om Harald gille2).

Af det første digt om Sigurd, i fornyrðislag, der har handlet om kongens Jorsalfærd, er kun ét vers, om en kamp på øen Forminterra, bevaret. — Utfarardrápa3). Det var det, som skjalden Máne underholdt kong Magnus med (se ovf. s. 26); »digtet blev modtaget med meget bifald« hedder det. Selve navnet tyder på, at digtets hovedindhold har bestået af en fremstilling af Sigurd Jorsalfars udfærd. Dette bekræftes ikke alene ved de vers, som endnu haves deraf, men også ved beretningen i Morkinskinna4). De bevarede vers handler i overensstemmelse hermed om 8 kampe til lands og til vands, indtagelse af kasteller og lign. lige fra den første kamp med galejer ved Spaniens kyst til indtagelsen af Sidon. I flere vers tiltales Sigurd selv. Digtet er ikke i nogen henseende fremragende, undtagen rent historisk, da skjalden, ligesom i sin tid Sigvatr, med tal opregner de enkelte kampe; han nævner også flere steder. Fremstillingen er ikke synderlig malerisk, omskrivningerne lidet slående. Det er et af de mest prosaiske digte, der haves. At det dog, foredraget med god stemme, kunde gøre lykke hos kong Sigurds dattersøn, er let forståeligt.

Af det tredje digt, om Harald gille, også antydet i Sktal, der ses at være digtet, efterat Magnus den blinde blev fanget, altså omkring 1136, haves enkelte vers; de handler om kampen på Fyrileif 1134, om lendermændene Ásbjörns og Nereids drab 1135, samt om den sidste kamp med Magnus og dennes tilfangetagelse.

Når der endnu tillægges Halldórr to vers i tøglag5), er dette urigtigt. Versene hører til Einarr Skúlasons digt i det versemål.


Noter
1) Sn. E. III, 367.
2) Skj. digtn. B I, 457-61.
3) Navnet: Fms. VIII, 207 (med artiklen).
4) Mork. 158.
5) Mork. 200.