FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Hversu Nóregr byggðisk
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923
Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN
A. Sagaer vedrørende historiske personer i Norge
10. Hversu Nóregr byggdisk
Til de her gennemgående sagaer slutter sig på grund af deres historiske indhold et par mindre stykker, nemlig
10—11. Hversu Nóregr byggðisk eller Fundinn Nóregr og Af Uplendinga konungum, der særlig er af genealogisk-sagnagtig art.
10. Hversu Nóregr byggdisk findes i Flat. I, 21—24, hvor forskellige slægtregistre er knyttede dertil; af disse vedkommer højst den første; Ættartala frá Höð (s. 24—26) os her. Dette stykke om, »hvorledes Norge befolkedes«, går ud på at nævne de forskellige eponymer for Norges enkelte bygder og de fra dem stammende slægter; der begyndes med Fornjótr og hans sønner Hlér, Logi, Kári (Sø, Ild, Vind). Her er der naturligvis tale om lærde kombinationer. Fra Kári nedstammede Nórr, Górr og deres søster Góe; denne forsvinder og eftersøges af brødrene, der kommer til Norge, hvis navn udledes af Nórr, og de bemægtiger sig landet; fra dem nedstammer så de norske bygders eponymer. De enkelte slægter føres ned til historiske personer gennem forholdsvis få led. Hyndluljóð og Heimskr. synes nyttede. Det sidste kapitel er af en lignende art, men dvæler særlig ved Halfdan d. gamle og hans efterkommere efter Snorres Edda, Skáldsk.m. k. 64, dog med en enkelt mindre afvigelse. Her knyttes alle de berømteste slægter sammen som i et eneste brændpunkt. Men det hører dog vistnok ikke fra begyndelsen af sammen med hovedstykket. Dette er identisk med det afsnit, der under titlen Fundinn Nóregr findes i Flat. I, 219—20 som en indledning til Orkneyingasaga (se foran s. 652)1). Kun er her fremstillingen dels forkortet, dels også noget udvidet, fordi dette stykke her skulde nyttes som indledning til Orkn.s. Originalen har vistnok tilhørt tiden efter midten af det 13. årh. men kunde vel også være ældre. Jfr. P. A. Munch: Norske Folks Hist. I, 1, 63—70.
Noter:
1) Jfr. S. Nordal: Orkneyingasaga s. XLVI f. Nordal er tilbøjelig til at mene, at Fundinn Nóregr er ældre end Hversu N. b.
