FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Ivarr Ingimundarson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum

1. afsnit: DIGTNING


§4. Islandsk digtning


A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.

I. Egenlige fyrsteskjalde.


Ivarr Ingimundarson.
Denne skjald kendes fra et særligt kapitel i Sigurds, Eysteins og Olafs saga1). Ifølge disse var Ivarr »en Islænder, vis og ætstor2) og skjald«, der havde erhværvet sig kong Eysteins særlige gunst. Engang siges Ivarr at være bleven noget indesluttet og tavs, men kongen fik grunden dertil lokket ud af ham; han var elskovssyg og der var ingen råd for hans kummer, da den kvinde, han elskede, en Oddný Joansdatter, var gift med hans egen broder, der havde ægtet hende ved forræderi mod sin broder. Det nyttede ikke, at kongen foreslog ham at søge at vinde andre kvinder, »ti hvergang han så skønne kvinder, mindede de ham kun om den ene, hvorved hans kummer forøgedes«. Eysteinn tilbød ham da at komme til sig hver dag, for at de kunde tale om Oddný »ti sorgen blev undertiden lettere, når man talte om den« (jfr. det sidste uægte vers i Goðr. hvöt). Dette skete også, og Ivarr blev mere munter end tilforn. En ret karakteristisk personlighed med en sand og dyb følelse møder os her atter i lighed med de mange af det 10. årh.s helte og skjalde. Det her fortalte er rimeligvis foregået i tidsrummet 1112—18. Ivarr kan formodes at have været i Norge allerede i Magnus barfods tid, og han overlevede Sigurd slembe (d. 1139).

Af Ivars digte om Magnus barfod, Eysteinn (d. 1122) og Sigurd Jorsalfar (d. 1130) er intet bevaret. Derimod er vistnok den største del i behold af hans Sigurðarbölkr3) et digt i fornyrðislag om Sigurd slembe, forfattet efter dennes grufulde pinselsdød (år 1139). Digtet er for største delen opbevaret i en Þáttr om Sigurd i Morkinskinna og består nu af ialt 35 hele og o. 9 halve vers samt et par versbrudstykker. Digtet har handlet om Sigurds hele liv, lige fra hans opvæxt hos præsten Aðalbriktr, hvis søn nogle sagde han var, indtil hans død; det danner grundlaget for Þáttren om ham. I poetisk henseende er digtet i ingen henseende fremragende. Det er temmelig prosaisk-tørt og fremstillingen af kampe og andre begivenheder helt simpel men ret kraftig, næsten historisk nøjagtig i enkeltheder med mange stednavne. Ejendommelig er den vemodige tone, der særlig går igennem de sidste vers om Sigurds pinsel. Også i dette digt findes der efterligninger af ældre digte, særlig eddakvad, hvilket ikke bidrager til at gøre fremstilling livligere4).


Noter
1) Hkr. 672-3 (kap. mangler i Kringla); Frís. 289-90; Fms. VII, 103-6: Mork. 167-8.
2) Han har mulig været af Ingimund d. gamles slægt; denne havde bl. a. en søn Ivarr.
3) Navnet: Hkr. III, 341; Eirsp. 178; Frís. 322: Fms. VII, 200: jfr. Mork. 201 nederst. Skj. digtn. B I, 467-75.
4) Se I, 52 anm. 1. Mærkeligt nok findes hos Ivarr samme udtryk som hos Gísl (vanr vásförum 41.7), der mulig er et direkte lån fra Gísl, ligesom forskellige andre udtryk synes at stamme derfra.