FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Mindre sagaer og þættir

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§17. Sagaværker efter Snorre og Sturla til 1300.
B. Sagaværker angående Norge, Sverrig og Danmark m. m.
I. Norge

Mindre sagaer og þættir


1. Skáldasaga
Skáldasaga er en lille saga, der kun findes i Hauksbók og hedder her Saga skálda Haralds konungs hárfagra1). Den handler om 3 af Harald hårfagres skjalde, der engang ved deres færd overfor en fornem enke pådrog sig kongens vrede (jfr. I, 423. 430. 431); til straf pålagde denne dem en farefuld rejse til den svenske konge, hvilken rejse så beskrives med alle dens æventyrlige tildragelser; det hele ender dog godt med giftermål og gammen. Hovedpersonerne er historiske nok, men indholdet er vist nok ganske uhistorisk. Der er her fuldt op af fornaldarsagamotiver, en fremsynt fostermoder, stimænd og røvere tildels med højst mærkelige navne, forgiftede sværd, troldkyndige personer osv. Hertil kommer, at sproget er ungt og vidner om de romantiske sagaers indflydelse; endogså fremmede æventyr-påvirkninger spores. Det hele er dog ret godt fortalt. I øvrigt kan henvises til Hauksb. udg. s. LXXXVI—VII. — I denne saga henvises der til en — nu tabt — saga om Ulfr Sebbason og Kvígr jarl, der vistnok var af en lignende art.


2. Hálfdanar þáttr svarta og Uphaf rikis Haralds hárfagra
Hálfdanar þáttr svarta og Uphaf rikis Haralds hárfagra kan behandles under ét; de findes i Flatøbogen I, 561—76. Jfr. G. A. Gjessing: Kongesagaens fremv. I, 41 ff. G. Storm: Snorre Sturl. Hist. skr. Halfd. þ. er sent sat sammen efter den gamle saga om Halfdan, der også ligger til grund for Snorres og andre fremstillinger. Men hermed er forbundet æventyret om Harald som Dofrefostre2) på højst efterklassisk vis. Gjessing har nøje undersøgt þáttr'en og er kommen til det resultat, at den stammer fra den »historiske tekst«, hvilket svarer til, hvad jeg kalder den oprindelige saga om Halfdan, samt fra en »æventyrlig saga« om ham. Denne sidste kildes tilværelse må dog stærkt betvivles; Dofresagnet er vistnok først efter mundtlige sagn optegnet her af þáttr'ens istandbringer (omkr. 1300)3). — Uphaf fortsætter den forrige þáttr og fortæller om Harald hårfagre indtil Hafsfjordslaget samt om hans giftermål og sønner. Dette Uphaf er en sammenstøbning af den oprindelige saga om Harald — ikke Snorres, da Uphaf ikke kender Haralds Gøtlandstog og Fagrsk., dog således, at enkelte mindre stykker er hæntede fra andre, nu ubestemmelige kilder (et stykke s. 572). Denne sammenarbejdelse er som sædvanlig ukritisk; den fører bl. a. til den urimelighed, at Harald aflægger sit løfte to gange4). Bægge þátt’er er i det hele af ringe betydning. I Flat. er de tilføjede til Olafssagaen, for at læseren kan få begreb om, hvad der er gået forud for hvad der fortælles i dennes begyndelse.


3. Óláfs þáttr Geirstaðaálfs
Óláfs þáttr Geirstaðaálfs kaldes k. 5—8 i Olaf d. helliges saga i Flat. (II, 6—9) og i en vistnok mere ægte form i k. 16—17 i Fms. Den beror atter tildels på Styrmer (den leg. saga k. 2—4)5). Den handler om Olaf Geirstad-alven, hans magt og død, der varsles i en drøm; efter døden bliver der ofret til ham. Resten fortæller om ham og Hrane, som hjælper Sven jarl og forløser Asta. Det hele beror tildels på en ubetydelig folketradition fra Geirstadegnen.


4. Hauks þáttr hábrókar
Hauks þáttr hábrókar findes i Flat. (I, 577—81). Haukr var en historisk person, nøje knyttet til kong Harald hårfagre og af ham benyttet til sendefærd. Således optræder han også her. Haukr sendes til Holmgård for at købe kostbarheder til kongen, men der får han strid med Sveakongen Eriks kæmper; dernæst foretager Haukr en Bjarmelandsrejse, hvor han atter træffer sammen med kæmperne. Det hele er et ungt æventyr, sammensat af forskellige sagaminder og fornaldarsagatræk (kappekøbet minder om Eyvind úrarhorn i Ól. helg.; Harald siges at have haft en jættekvinde til fostermoder ved Gandvik). Også tidsregningen er umulig.


5. Sigurðar þáttr slefu
Sigurðar þáttr slefu findes også i Flat. (I, 19—21)6). Om denne Gunhilds-søn fortælles i den historiske saga om Harald gråfeld, at han blev dræbt af hersen Klypp, hvis hustru han havde skændet. Dette er også þáttr'ens indhold, kun udførligere fortalt og efter en noget afvigende overlevering. Klypps hustru skal senere være rejst til Island og her være bleven gift med en broder til Siðuhallr. Her ligger der vistnok noget historisk til grund, men i øvrigt er det meste en sen digtning (Torkell klypp sendes bort til England for at kræve skat; jfr. fortællingen om Sigurd Jorsalfar og Ivar).


6. Hemings þáttr Áslákssonar
Hemings þáttr Áslákssonar. Af denne þáttr findes omtrent to tredjedele i Hauksbók; det øvrige kan for største delen udfyldes efter Flat. III, 400—10, hvor begyndelsen findes, samt papirsafskrifter (AM 65, fol., 326 a, 4°). Efter alt dette og et udfyldende tillæg fra Hrokkinskinna har G. Vigfússon udgivet þáttr'en i Icel. sag. I. I Sex söguþættir er teksten Flatøbogens, så vidt den når; den ganske korte slutning dér er kun et uddrag af Hemingsrímur7).

Heming er den norske Tell (jfr. Klockhoff) og der er ingen tvivl om, at det er det fremmede Tellsagn, der her findes omplantet på nordisk grund, þáttr'en handler fra først til sidst om den håløgske bondesøn Hemings forhold til Harald hårdråde, der aner, at Heming skulde blive hans banemand, og efterstræber ham på alle måder. Heming må udføre flere vovestykker (skydning, skiløb, svømning), før han flygter bort fra landet og over til England, hvor han — under et andet navn — slutter sig meget nøje til kong Harald Godvinssön. Endelig fortælles der vidtløftig om Harald hårdrådes Englandstog; på dette blev Harald jo skudt i Stanfordslaget, og þáttr'en vil, at pilen var Hemings. Om Harald Godvinssön fortælles, at han i slaget ved Hastings skal være undsluppet med livet og ved Hemings hjælp have levet nogle år som eneboer.

Hele denne þáttr er en sammenstøbning fra forskellige hold; der er det gamle æventyr om bueskytten og idrætsmanden; der er her religiøse folkedigtningstræk (St. Stefans dug); der er vidtudstrakte lån fra den historiske saga om Harald hårdråde og endelig forfatterens egne tildigtninger. Der er fuldt af tidsstridigheder, opdigtede personer og tildragelser (forholdet til Ellisif). Der er overhovedet intet historisk, undtagen hvad der er hæntet fra den historiske saga. Forf., der var en gejstlig ukyndig person med meget ringe ævner, har grundig forvansket billedet af Harald hårdråde, der her optræder som en gudfrygtig mand med en samvittighedsfølelse, som han aldrig besad, og som næsten bliver latterlig. Fremstilling og stil er lige uklassisk. Dette makværk er ikke ældre end fra den sidste del af 13. årh. Angående þáttr'ens forhold til Saxo, den norske og færøske folkevise m. m. henvises til Klockhoffs afhandlinger.


7. Indriða þáttr ilbreiðs
Indriða þáttr ilbreiðs er overhovedet nærbeslægtet med Hemingsþ.8), idet der også her findes vovestykkemotivet. Þáttr'en står i Flat. I, 456—64. Hovedpersonen skal have tilhørt Gimseslægten og været hedning i Olaf Tryggvasons tid. Der fortælles om, hvorledes Indride omvendtes til kristendommen, efter at være bleven overvunden ved Olafs idrætsprøver. Þáttr'en er uhistorisk og munkedigt og minder om den om Torvald tasalde.


8. Grænlendingaþáttr
Vedrørende Grønland haves Grænlendingaþáttr i Flat. I, 430—32, 538—49 (jfr. Eiriks s. rauða ved G. Storm 1891). Denne þáttr handler om den grønlandske landnamsmand Herjolfs søn Bjarne og dennes opdagelse af Vinland, samt rejserne derhen. Den første del af den er kun en afskrift af, hvad der forefandtes i Olaf Tryggvasons saga (Fms.), som atter er et uddrag af Erik rødes saga; hertil er der knyttet et uddrag af Ldn. om de grønlandske landnamsmænd. Det øvrige handler om de forskellige Vinlandsrejser, Leifs, Torvalds og Karlsefnes, samt om Leifs søster Freydis' uhistoriske ophold i Vinland. Det meste af, hvad der her er sat sammen, beror efter G. Storms vistnok rigtige mening på en nordlandsk (skagfjordsk) tradition, men denne var bleven meget afbleget, forvansket og udsmykket. Det er derfor en upålidelig þáttr, vi her har for os, der umulig kan opstilles som kilde ved siden af Erikssaga9); dog er den næppe yngre end o. 1300.


9. Helga þáttr ok Úlfs
Helga þáttr ok Úlfs findes i Flat. III, 457—60 som en selvstændig þáttr for sig. Den vedrører Orknøernes historie. Dens to hovedpersoner — i Sigurd jarls tid — er bitre fjender. Ulfr dræbes af Helge, og denne bortfører hans datter (Hjadningesagnet?); med hende får han en søn, der bliver biskop over »hele Irland« (!). Det er muligt, at der ligger noget historisk til grund, men det meste, og især slutningen, er uhistorisk. Det hele er en gejstligs frembringelse o. 1300.



Noter:
1) Jfr. Nerman: Svärges hedna litt. s. 143 f.
2) Jfr. herom S. Bugge i Arkiv for nord. Fil. XVI og min afhdl. sst. XV.
3) Teksten i Flat. er ikke altid rigtig; således beror Halfdani skatt (562.5) kun på en læsefejl (f. Hallvarð skálk), hattum (k. 452 slutn.) ligeledes (f. botum), og beror ikke på nogen selvstændig kilde.
4) Også her findes tekstfejl; hann (567.7 ) er i virkeligheden Harald, ikke Guthorm; fa miog mart lid (569.4) er fejllæsning for fara miok marhleið osv. Jfr. Gjessing Kgs. frv. I, 56.
5) Jfr. S. Nordal: Om Olaf d. heil. saga s. 113 f.
6) Jfr. Boer: Die sage von S. slefa, Arkiv XVIII og XXVI; J. Jónsson: Um þátt S. slefu sst. XXVI. XXVII. Boer mener, at þátt'ren er påvirket af sagnene om Erik Klipping og af Fridtjofss. J. Jónsson har vægtige indvendinger mod Boers antagelse og peger særlig på fortællingen om Sigurd jorsalfar som forbillede.
7) Om þáttr'en m. m. se O. Klockhoff i Upsalastudier (1892) og i Arkiv XII, 185f, samt Indledn. til Hauksbok LXXXVIII—XC.
8) Jfr. Klockhoff i Arkiv l. c, der mener, at þáttr'en beror på Hem. þ.
9) Jfr. G. Storm: Vinlandsreiserne i Aarbøger 1887 s. 305—13, samt andre senere skrifter om Vinlands opdagelse og min afhdl. i Aarb. 1915.