FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Nikulás Bergsson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1898


Andet tidsrum

1. afsnit: DIGTNING


§4. Islandsk digtning


B. Den gejstlige digtning.


I den første periode gaves der enkelte eksempler på helgenkvad eller religiøse digte, men da de alle er så godt som fuldstændig tabte, kan vi ikke danne os nogen klar forestilling om dem. Kun kan vi formode, at de i indhold og form må have lignet de senere, os bekendte digte. På grænsen mellem den verdslige og den gejstlige digtning står de ovenfor behandlede digte om jordiske fyrster som Olaferne. I det følgende vil vi først behandle de enkelte religiøse digtere og anonyme digte, for til slutning at give en kort skildring af denne digtningsart.


Nikulás Bergsson.
Nikulás Bergsson, abbed til Tværákloster (Øfjorden)(1); han skildres som »en kostelig høvding, der havde fået mange nådens gaver af gud« (2). Nikulas, »som både var rigt udstyret af naturen og med udvalgte dyder« (3), havde rejst meget, og efter hans diktat blev den såkaldte Leiðarvisir og borgaskipan skreven; i slutningen af denne kaldes han »vis og vidtberømt, stærk af hukommelse, meget klog, rådsnild og sanddru«. Ved indvielsen af kirken i Skalholt, opført 1153 og følgende år, var Nikulas, lige hjemkommen fra en udenlandsrejse (4), tilstede sammen med biskop Björn til Hólar (5). Han døde året 1159 (6). Det er klart, at Nikulas har været en meget fremragende mand. Hans digteriske virksomhed kendes særlig fra den såkaldte Litla-Jónssaga; her siges han (7) at have digtet en drape om apostlen Johannes i drotkvædet versemål; heraf anføres der 3 vers om guds kærlighed til apostlen og hans nådesbevisninger. Versene er noget højtravende og dog temmelig ligefremme. Endnu haves der et vers af ham om Kristus på korset, der næppe kan henføres til nævnte drape (8).


Noter
1) Hist. eccl. IV, 41; Timarit VIII, 200-1.
2) Bisk. I, 407 anm.; her (papirshdskr. A. M. 395, 4°) kaldes han med urette Bergþórsson; heller ikke er det rigtigt, når han sst. kaldes den første abbed til Tværå. Hallbjarnarson kaldes han i Ábotatal Dipl. Isl. III, 28, Bergsson Dipl. Isl. III, 153.
3) Post. 509.
4) Isl. ann. 115. 322.
5) Bisk. I, 82.
6) Isl. ann. 116. 322. 475.
7) Post 509—10.
8) Sn.-E. II, 186.