FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Postolasögur

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§19. Oversatte sagaer
B. Religiøse sagaer


1. Lifssaga Jóans baptista


1. Lifssaga Jóans baptista, Post. 842—49, er mangelfuld i slutningen og siges at være »til minde om døberens fødselsdag« og identisk med, hvad der findes om Johannes i evangelierne, og dette er rigtigt; en latinsk original findes kun delvis i ASS. I den isl. oversættelse findes et jærtegn ved Johannes' hoved tilføjet.

Den anden bearbejdelse eller saga, der findes sst. s. 849—931, er forfattet af den ovenfor nævnte præst, Grímr Hólmsteinsson på opfordring af abbed Runolf (1264—1306). Grimr var ved år 1255 præst i Kirkjubær og senere i Odde (Bisk. I, 680. 697), han var nøje knyttet til biskop Arne Torlaksson og var en anset præst. Han døde 26. april 1298 (Isl. Árt. 29. 45). Foran sagaen om Joannes findes et brev fra Grim til Runolf, hvori han ytrer, at han på hans opfordring »har nedlagt al rødme (skamfølelse) og påtaget sig at samle fra forskellige skrifter, Gregors homilier, Augustinus, Ambrosius, Hieronymus og andre skrifter alt, hvad han har kunnet finde om Johannes den døber«, samt forklare alt dette. I så henseende siger Grim, at han ikke har brudt sig om »tåbelige folks mening, der synes, at alt er for vidtløftigt om Kristi kæmper og som finder større fornøjelse ved opdigtede sagaer«. Denne bemærkning synes at være et oprigtigt hjærtesuk; den oplysning, den indeholder, er ret fornøjelig og gør de »tåbelige folk« al ære; navnlig sådanne frembringelser som Grims egen Jónssaga er mindst af alle skikkede til at underholde. Ti noget mere ulæseligt skrift gives der næppe, opfyldt som det er af de evindelige udlægninger og »gloser« til så at sige hver eneste sætning i det til grund liggende skrift, disse udlægninger er ikke Grims egne, men, som han selv antyder, samlede alle steds fra; foruden de nævnte har han benyttet evangelierne, liber regum, apostlenes gærninger, Petrus Comestor, Vincents, Bernardus, Josephus og fl. Sproget er ret svulstigt og spækket med adjektiver og andre sprogblomster, fremstillingen højtravende og udtværet.




2. Máríusaga


2. Máríusaga. Denne saga er udgiven af Unger efter to håndskrifter med hele den store masse af jærtegn efter en mængde håndskrr. (1871). Sagaen findes i 1. bind s. 1—65 og 332—401. Foran den sidste findes en selvstændig prolog, der indeholder en afskrivers svulstige lovprisning af jomfru Maria. Men i øvrigt er bægge sagaer ganske identiske, så at sige ordret overensstemmende. I enkelte hdskrr. findes teksten udvidet (se f. ex. s. 39). Selve teksten findes her næppe i dens oprindelige form; således findes k. 4—5 (om de 15 tempeltrin) ikke i originalen, der for de første 12 kapitlers vedkommende er det af Tischendorff udgivne Evangelium de nativitate Mariæ. Hermed er der forbundet andre kilder som evangelierne (Lukas, Mathæus) og fl.; jfr. Ungers forord beg. I sin nuværende form er sagaen ikke ældre end fra midten af det 13. årh.; Lateranmødet 1215 nævnes i k. 23 slutn. Det er muligt, at det er denne saga, der i et hdskr. tillægges den gejstlige Kygri-Björn (d. 1237), se Bisk. II, 186.




3. Pétrs saga postola


3. Pétrs saga postola. Af denne findes et par bearbejdelser, hvoraf den ene, Post. 159—216, er den ældste og oprindeligste (hertil brudstykket s. 201—11). Den sidste del af sagaen fra k. 22 af skal være en gengivelse af Marcellus: de mirificis rebus et actibus beatorum Petri et Pauli, men der kan dog vistnok forudsættes én original for det hele, skønt en sådan ikke har kunnet findes. Det brudstykke, der er trykt s. 211—16, hører til bearbejdelsen I, men er ældre og ægtere end denne og nærmer sig i visse henseender til II. Slutningen fra 214.14 er et selvstændigt tillæg. Sagaen er vistnok knyttet til Skalholt (se s. 215.15), hvor kirken var helliget Petrus. Hvad sagaen I angår, er den en bearbejdelse af II, i høj grad opfyldt af betragtninger og belærende udvidelser. Sproget er meget ungt og fuldt af fremmedord, så at denne bearbejdelse måske først hidrører fra det 14. årh. Den ligner en del de sagaer, som sættes i forbindelse med abbed Bergr. Med k. 123 er sagaen om Petrus egenlig ude; hvad der er tilbage, handler saa godt som alene om Paulus, men disses liv og skæbne var nøje knyttet til hinanden. Denne bearbejdelse har stærkt nyttet sagaen om Clemens (Romanus; se nedenfor), samt andre skrifter, der citeres, Comestor, Augustinus, Gregor, Beda, Evsebius osv., omtrent de samme skrifter som Grim præst kendte og nyttede. Om alle citater er første hånds, hvad de formentlig næppe er, har jeg ikke set mig i stand til at kontrollere. Til afsnittet om Petrus, (Nero og) Simon magus findes originalen bl. a. i Leg. aur. Hegesippus skal have skrevet om Petrus; heraf findes et brudst., svarende til I k. 99—100, i Surius; en del beror uden tvivl på en biografi af pave Linus (jfr. ASS). Det er rimeligst, at den isl. saga fra først af er en sammenstøbning af forskellige kilder.




4. Pálssaga


4. Pálssaga, Post. 216—83, begynder noget brat og beror åbenbart på apostlenes gærninger, hvis tekst dog er noget forkortet. Dette gælder særlig den første af de to bearbejdelser, der haves; den sidste er noget vidtløftigere end den første og tildels nærmere ved Ap. gærn.; der findes her udlægninger (der nævnes navne som Josephus, Petrus Manducator) og der dvæles ved jærtegnene. Her findes også en selvstændig indledning, og hertil hører det brudstykke, der er trykt s. 279—83.

Til disse to sidste sagaer slutter sig den såkaldte Tveggja postola saga, Pétrs ok Páls (Post. s. 283—318); denne er en temmelig mekanisk sammenstøbning af de to andre, således at Pétrss. II så at sige ordret er afskreven i de første 15 kapitler; så kommer Pálss. I (her noget mangelfuld) samt et selvstændigt stykke s. 304 og endelig igen Pétrss. II fra s. 311, hvor dog også Pétrss. I er nyttet.




5. Andréássaga


5. Andréássaga, Post. 318—412, er ikke ret meget andet end en jærtegnsliste. Ifølge udgaven er der her 4 bearbejdelser. Af disse kommer I vistnok originalen nærmest, og hertil hører brudst. 1—2 (s. 343-48); »Passio« (s. 349-53) er = I fra kap. 18 med k. 16 og genfindes hos Surius, men her noget fyldigere. Bearb. II (s. 354-89) svarer på en måde til Pétrss. I, idet den oprindelige sagaoversættelse er her forøget med belærende indskud, der beror på evangelierne, og der er tilføjet et jærtegn vedrørende en biskop. Bearb. III har en selvstændig begyndelse og slutning, indeholder stoffet, dog ikke fuldstændigt, i en forskellig orden; der foreligger således her en helt anden original, der genfindes i Leg. aur. Bearb. IV er endelig kun et kort uddrag af I—II, men ordlyden synes her at stå på det ældste trin; k. 4—17 er her ganske udeladt, vistnok for at få den til kirkeoplæsning passende længde.




6. Jons saga postola


6. Jons saga postola, Post. 412—513, er også her trykt i 4 bearbejdelser. Af disse er II (s. 445—54) nærmest ved originalen (der findes f. ex. i Leg. aur.), omtrent identisk hermed er I, der dog er noget udvidet med belærende bemærkninger og indskudte kapitler (efter Matthæus og Johannes' evangelium, samt Evsebius); k. 1—4, 6, 9 beg. og slutningen er således tilføjet. III er vistnok også en udvidelse af II, og IV er bygget over den oprindelige, men teksten er stærkt udvidet med skriftsteder osv. og uden tvivl den yngste; den nærmer sig til at være en prædiken. Det s. 436—43 trykte brudst. hører til I. Endelig bemærkes, at den sidste bearbejdelse, uagtet den er den længste, kaldes Lítla Jónssaga. Den har også den ejendommelighed, at dens istandbringer ved slutningen anfører vers af digte om Johannes af Nikulaus, Gamle og Kolbeinn (se ovf. 113—16). Angående et stykke s. 467 f. se nedenfor.




7. Jákobssaga


7. Jákobssaga, Post. 513—35, findes i 3 bearbejdelser, der synes at være lige så mange oversættelser af samme original. I er udvidet med k. 1, der er lånt fra Jónssaga (s. 412); derfor er kun slutningen deraf identisk med beg. af k. 2; det 4. kap. er også et tillæg, hæntet fra et Spec. eccl. Med I er brudst. s. 521—23 identisk, ligeledes Passio s. 524—29, der dog mangler k. 1 og 4. II har fra I lånt k. 1, men udelader konsekvent beg. af k. 2. III er kun et lille brudstykke.




8. Tveggja postola saga, Jóns ok Jákobs


8. En sammenarbejdelse af de to sidste sagaer er Tveggja postola saga, Jóns ok Jákobs (s. 536—711) i en overordenlig vidtløftig og ulidelig kedsommelig fremstilling, der angiver sig i prologen at være en oversættelse af en af en Miletus forfattet original. En sådan kan også påvises (jfr. Unger s. XXIV), men den haves kun brudstykkevis. Det hele slutter med Jakobs jærtegn. Sagaen er et lærd produkt med alle mulige betragtninger og dels ganske uvedkommende ekskurser. Sagaen er mulig fra tiden efter 1300. Den latinske orig. har sluttet med kap. 82. Resten er et tillæg, hæntet fra Karl d. stores saga, afsnittet om Agulandus i dettes ældre bearbejdelse (dog ikke ganske i dets nuværende form), samt k. 92—93 fra samme saga s. 553 (ordret). Slutningen fra k. 95 er en samling jærtegn, der et par steder siges at hidrøre fra pave Calixtus. Enkelte andre selvstændige tilføjelser findes også, f. ex. henvisningen til Marias jærtegn (s. 709), samt k. 122, der er hæntet fra hellig Edvards saga (jfr. Flat. III, 465).




9. Tómássaga


9. Tómássaga, Post. 712—34, haves i to oversættelser af samme original (i Leg. aur., dog i en noget forskellig form); II er nærmest ved denne, den er defekt, men findes i to brudstykker. Brudst. s. 727—28 hører til I.




10. Filippus ok Jákobs saga


10. Filippus ok Jákobs saga, Post. 735—43, er i virkeligheden to på hinanden følgende selvstændige sagaer. Også her findes der to oversættelser; II er noget kortere. At de dog er ment som et hele, fremgår af, at der findes en indledning (i I), der gælder dem bægge; den mangler dog i II. I ASS findes sagaen om Filip fra s. 736 af, samt til Jakobssagaen i Leg. aur. og hos Surius.




11. Barthólómeússaga


11. Barthólómeússaga, Post. 743 — 66, haves i to oversættelser af samme original, der findes i Leg. aur. (med undtagelse af k. 1). I I findes en selvstændig indledning, der dog mangler i det ene håndskr., hvori sagaen haves (B). Hertil hører brudst. s. 754—57; samme oversættelse er også Passio s. 757—62; her er teksten i en noget ældre skikkelse og slutter sig nær til hdskr. B. II er kun et brudstykke, der begynder i k. 6; slutningen fra s. 765.7 findes også i A-hdskr. af I (k. 9), men er her uden tvivl hæntet fra II; det samme var måske tilfældet med indledningen.




12. Matthiassaga


12. Matthiassaga, Post. 767—78, haves også i to oversættelser, hvoraf II er den, der står nærmest ved originalen (i ASS), men er noget forkortet. I er mere frit oversat og af en belærende art med en selvstændig begyndelse og slutning; den første er hæntet fra Ap. gærn., der citeres. Sagaen er egenlig kun en samling jærtegn. Den i ASS foreliggende tekst er åbenbart også udvidet af den egenlige original.




13. Símónar saga ok Jude


13. Símónar saga ok Jude, Post. 779—97, findes i to bearbejdelser, der vistnok er to oversættelser, som dog ikke ganske er uafhængige indbyrdes. II er nærmere ved originalen og har en indledning, der mangler I, og er defekt i slutningen. Brudst. s. 789—91 er = I.




14. Matheússaga


14. Matheússaga, Post. 797—841, findes i to oversættelser, men af disse er 4 håndskrifter aftrykte. I—III er vistnok en og samme oversættelse, uagtet der er nogle afvigelser tilstede; hovedforskellen er, at der i II og III findes et stykke om Paradis (s. 815—16, 827—28) indsat. Brudst. s. 807—13 er også = I. Derimod er brudst. s. 823—25 vistnok af en selvstændig norsk oversættelse. Hvad endelig IV angår, findes her en af de oftere forekommende selvstændige indledninger, her efter Math. 9.9-17 eller Markus 2.14 ff., men hdskr. er defekt; det har haft flere jærtegn end de andre, samt Paradis-afsnittet (s. 836—37), men oversættelsen er egenlig den samme som I—III. Den lat. original findes i ASS, med undtagelse af jærtegnene (slutn. af IV).





HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.