FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Skáldhallr

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum

1. afsnit: DIGTNING


§4. Islandsk digtning


A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.

I. Egenlige fyrsteskjalde.


Skáldhallr
Skáldhallr levede ved midten af det 13. årh. og kan således ikke være samme mand som Hallr Snorrason (se ovf. s. 75); han stammede måske fra nordlandet, da han vides at have digtet en Brandsdrápa1) om høvdingen Brandr Kolbeinsson (ovf. s. 91); heraf haves 6 vers, alle om Haugsnæskampen , hvor Brandr faldt2). Versene vidner om en ikke ringe ævne til at danne vers, samt om kendskab til ældre digte og han er helt sparsom på kenninger. Skáldhallr er en af de første i det 13. årh., hos hvem man mærker visse bestemte sprogforandringer, hvis det da ikke tildels er skødesløsheder; således rimer han fyst uden r (det gør også Sturla Þorðarson 20 år senere); han lader bit- danne helrim med rít, og bruger pluralformen skerðandar. Ligesom han således synes at være en af de første, der har tilladt sig i sine digte at optage nye ordformer og ny udtale, synes han, i modsætning til andre, ikke at have været bange for at benytte spottende og nedsættende udtryk om sin besungne helts fjender; om disse bruger han det plebejiske gaurar (tølpere), hvilket er uden eksempel i den tidligere digtning.


Noter
1) Sturl. II, 90. 96.
2) Skj. digtn. B II, 102-04.