FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Tómás saga erkibyskups

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§19. Oversatte sagaer
B. Religiøse sagaer


17. Tómás saga erkibyskups


17. Tómás saga erkibyskups. Blodvidnet fra 1170 var meget yndet i Norge og på Island1). Herom vidner bl. a. de forskellige sagaer, der er forfattede om ham eller oversatte. Unger har i Heil. m. s. II, 315—20 udgivet et brudstykke efter Stockh. 2 fol.-mbr., samt 3 bearbejdelser i Thómás saga (1869); jfr. E. Magnússons udgave 1875, 1883; til fortalen her kan i det hele henvises. Den første af disse er utvivlsomt en norsk oversættelse, der ikke vedkommer os her; dernæst er der en udførlig saga, der findes i Tómásskinna, gml. kgl. saml. 1008, fol., og endelig er der brudstykker af en tredje, hvortil kommer enkelte brudstykker. Den anden saga er en ung kompilation fra o. 1300, hvor hovedgrundlaget tillægges en prior Robert af »Cretel« ɔ: Cricklade, men dette er udvidet og ledsages af en lang jærtegnsliste; den første saga er sikkert en del nyttet her. Brudstykkerne tilhører bægge sagaer, således som Unger har sondret mellem dem. Den 3. bearbejdelse synes at have været en kortere saga, der mulig ligger til grund for sagaen i den anden bearbejdelse. Endelig er det i Heil. m. s. trykte brudstykke også et kort udtog af den samme grundtekst som den, der foreligger i den 2. bearbejdelse, men i en ældre form. Af hvad der fortælles om Torgils skarde (se foran) ses, at der 1258 havdes en saga om Tómás, og der er ingen tvivl om, at den er betydelig ældre. Ifølge Anshelmusþáttr (Isl. æventýri I, 51) skal præsterne Bergr Gunnsteinsson (d. 1211) og Jon hestr, der antages at være identisk med Jón holt2), (d. 1302), præst til Hitardal, have forfattet sagaer om Tomas; det er snarest den førstes saga, der blev læst for Torgils, og formodenlig er det den af Jon, der foreligger i den anden ovenfor omtalte bearbejdelse.

Den såkaldte Seljumannaþáttr eller þ. om Albanús og Sunnefa i Olafs s. Tryggv. i Fms. og Flat. hidrører vistnok fra Gunnlaugr.


Noter:
1) Se f. ex. Hrafn Sveinbj. saga k. 4 og fortællingen om Torgils skarde i Sturl. II, 295; denne lod sig sagaen forelæse aftenen, for han døde.
2) Nævnes flere gange i biskop Arnes saga; her hedder det bl. a., at han havde været 40 år i Hitardal (Bisk. I, 734).