FJ-Litteraturhist.Bd.2 - lslandske Annaler
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923
Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN
Fortegnelser af litterær og historisk art
Allerede Are frode var kendt med årstal for udenlandske begivenheder, og han anfører endel sådanne efter den kristelige tidsregning. Han har vistnok besiddet et fremmed historisk værk eller et annalværk (Beda?); sådanne eksisterede i hans tid, ja endogså begyndte at blive skrevne i Danmark. I den følgende tid, det 12. årh., mærkes der intet til udenlandske annaler, hvilket jo er mærkeligt, da der ellers kendes så mange fremmede skrifter på Island i dette årh. Dog må annalistiske optegnelser have fundet sted. Snorre anfører aldrig tal efter den kristelige tidsregning, og yderst sjælden findes sådanne i andre skrifter fra den første halvdel af det 13. årh. Ved midten af dette årh. har man dog ganske sikkert besiddet fremmede annalværker, og det forstår sig af sig selv, at de måtte virke æggende på de islandske historikere; de måtte derigennem blive opfordrede til at søge at årfæste også de isl. og norske begivenheder. Dette var ingen let sag, men der var dog flere udmærkede holdepunkter, f. ex. Áres angivelser. Ved hjælp af disse, ved beregninger og sammenligninger er det lykkedes at bestemme de vigtigste begivenheder i landets historie fra først af med en tilnærmelsesvis sikkerhed. Blandt de islandske annalhåndskrifter er der særlig ét, der i denne forbindelse har krav på opmærksomhed. Det er de såkaldte Annales regii, der findes i Det kgl. bibl., gml. saml. 2087, 4°, der hovedsagelig er skrevet kort efter 1300. Denne annal indledes med en kort verdenshistorie og tidsregning, tildels efter Ekkehard af Aura's universalhistorie, hvorefter følger det egenlige annalværk på latin, altså en afskrift af et fremmed annalværk. Her findes nu forskellige islandske bemærkninger indsatte i teksten. Den første, der vedkommer Norge, er Harald hårfagres fødsel 848; derefter bliver de ved hele tiden, stadig flere og vidtløftigere, ja fortrænger næsten i slutningen af det 10. årh. ganske den latinske tekst, hvorimod denne nu oftere findes oversat. Ann. regii er ikke nogen original, men en afskrift; efter år 1279 har skriveren ladet et stykke for hvert år stå tom; han har altså villet tilføje noget, efterhånden som hans kundskaber udvidedes, og snarest er alt efter det nævnte år hans eget tillæg. Hvis så er, har hans original stanset omtr. år 1279. Herved kommer man uden tvivl omtrent til den tid, da annaler for første gang forfattedes på Island, og det er sandsynligt, at det var forf.s original, der ligger umiddelbart til grund for Ann. regii. At den ikke kan sættes senere, fremgår også af den omstændighed, at skriveren af codex Resenianus af biskop Gudmunds saga har nyttet og afskrevet et annalhåndskrift (jfr. ovf. 764). Jfr. fortalen til G. Storms udgave, afsnit XII.
Det ældste isl. annalværk beror på flere kilder end det latinske; det har fået bidrag fra Historia scholastica, en engelsk kongerække og danske annaler, ifg. G. Storms s. LXXVII—LXXX. De norsk-isl. begivenheder er hovedsagelig hæntede fra Heimskringla, Hungrvaka, Bispesagaerne og Sturlas arbejder.
N. Beckman har1) villet hævde og begrunde, at allerede i 12. årh. var der blevet skrevet en annal, »urannal«, som han kalder den, forfattet i Skálholt; han mener, at den kan spores i værk som Hungrvaka bl. a. Han søger endogså at samle hvad der kan have stået i den. Der må utvivlsomt gives ham ret i, at annalistiske især synkronistiske — optegnelser har fundet sted i det 12. årh., men at de har været i en almindelig annalform må meget betvivles; et formeligt annalværk er ikke nødvendigt til at forstå og forklare de år-notitser, der findes i vedkommende skrifter.
I øvrigt tilhører de forskellige bearbejdelser og håndskrifter det følgende tidsrum, hvorfor behandlingen af dem og deres indbyrdes forhold opsættes. For sagaskrivningen i dette tidsrum har annalerne så godt som ingen betydning; tværtimod har sagaerne den største betydning for dem. Netop som den originale historieskrivning så at sige er afsluttet, da om- og bearbejdelser af de ældre værker er i fuld gang, bliver disse nu også nyttede til istandbringeise af tidstabeller.
Fortegnelser og lister af forskellig art
Fortegnelser og lister af forskellig art, særlig personalhistoriske, findes der endel af. Også sådanne, både genealogiske og den bekendte præstefortegnelse, kan sættes i forbindelse med Are frode. De fleste, der haves, er dog først fra det 13. årh.; en kort opregning af de vigtigste skal gives her.
1. Historiske:
Ábotatöl og Byskupatöl både for Islands og Norges samt de norske bilandes vedkommende findes trykte i Isl. fornbrjefasafn (Dipl. Isl.) III, 20—31, 35—51; jfr. Kålunds katalog over AM. Hertil slutter sig Lögsögumannatal i Upsala-Edda, og Ártíðaskrár (Obituarier), af hvilke der haves ikke få, tildels fra en meget gammel tid; de er udgivne af Jón Þorkelsson 1893—96.
2. Genealogiske:
Áres slægtregister (Ísl. bok), Hauks (Hauksbók), Sturlungernes (AM 748, 1eβ) osv.; foruden de mange såkaldte Langfeðgatöl, hvor slægterne (også de allerede anførte) føres op til Adam, Noah eller Jupiter igennem Odin (Snorra Edda, fortalen; Sverrissaga, fortalen [Styrmer], Flatøbogen I, 26—27; Dipl. Isl. I, 504—6, III, 5—8, 10—13, Script, rer. Dan. I; jfr. Axel Olrik: Sakses oldhistorie I, 94 ff.). Disse Langfeðgatöl går direkte tilbage til angelsaksiske kongerækker (slægtregistre), hvoraf der findes flere f. ex. i den angelsaksiske krønike og hos Beda.
3. Skáldatal
Skáldatal, den vigtige skjaldefortegnelse, der er udgiven i Snorra-Edda III. Den findes i to håndskrifter, nemlig Kringla (afskrifter deraf, Arnes i AM 761, 4°) og codex Upsaliensis af Snorres Edda — i Snorres to hovedværker. Denne i litteraturhistorisk henseende så overordenlig vigtige liste ender i Kringla med Hakon d. gamles og Hakon d. unges skjalde, d. v. s. med Olaf og Sturla; i cod. Ups. fortsættes den ned til Erik Magnussons skjalde, d. v. s. ned til c. 1300. Den falder i flere grupper: først stilles svenske fyrsters skjalde fra og med Starkad d. gamle, dernæst de norske kongers og så de norske jarlers; derpå danske kongers med et par jarler, og endelig, men kun i cod. Ups., to engelske kongers samt enkelte norske høvdingers skjalde. Der kan næppe være tvivl om, at denne liste står i nær forbindelse med Snorre, og mulig stammer den fra ham; i så fald er der omkring 1260 (mulig af Kringlas skriver) gjort nogle tilføjelser; i cod. Ups. er den yderligere udvidet og ført så langt ned som muligt, d. v. s. fuldstændiggjort.
Noter:
1) Se hans Annalstudier i Pippings Studier III, 4 (1911), Quellen osv. i Xenia Lideniana 1912, jfr. Alfræði II, inledn. CXXIII f.
