FJ-Litteraturhist.Bd.3a Opdigtede sagaer - II. Om ikke-islandske personer

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Tredje Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1924


Tredje Tidsrum
Andet Afsnit: Prosaisk litteratur


§3. Opdigtede sagaer om ikke-islandske personer samt andre dermed beslægtede sagaer og þættir


II. Dernæst er der enkelte mindre sagaer eller þættir, der slutter sig til sagaerne om norske og andre ikke-islandske personer, Sådanne halvhistoriske þættir er tidligere (II, 768—72) behandlede. De her pågældende þættir er snarest helt opdigtede men der findes dog atter her tilknytninger til historiske personer, for ikke at tale om, at de fortalte begivenheder er udmalinger efter litterære forbilleder, når de ikke beror på fri fantasi. De er i det hele af ringe værdi.


Rauðólfsþáttr

Rauðólfsþáttr (jfr. Rauðsþ. s. 639) ; denne findes i Olaf d. helliges saga (Fms. V, 330—48, Flat. II, 292—301) som variant til kap. 160 (Fms.), 164 (Snorre), i Tómásskinna og fl. Den handler om et besøg, kong Olaf gjorde hos en østerdalsk bonde Rauðólfr (Rauðr), der sammen med sine sønner var bleven bagvasket og beskyldt for uredelighed. Det viste sig imidlertid, at han var en stor vismand, der kunde forudsige fremtidige ting, og i det hele en klog mand. Også hans sønner kunde tyde stjærners gang og drømme. Der berettes nu om deres vise taler med kongen, og Raudolfs kunstfærdige hus beskrives; deri var loftet gjort som himlen med malerier af gud, engle og alt tilbehør, og det kunde dreje sig. Det er let at se, at denne mærkelige bygning nedstammer i lige linje fra læsning i Karlamagnússaga; da kejser Karl og hans jævninge var i Konstantinopel, lå de i en lignende vidundersal hin nat, de pralede så stærkt. De i Raudolfs hal tilstedeværende opregner også deres idrætter Þáttren hidrører vel fra den sidste fjærdedel af det 13. årh.1).


Rögnvalds þáttr ok Rauðs

Rögnvalds þáttr ok Rauðs findes i Olaf Tryggvasons saga (Fms. I, 288 ff., Flat I, 288 ff.) ; også den er en udvidelse af en ældre kort beretning om Rauðr på Hálogaland, der findes hos Snorre. Rögnvald er en historisk person, der nævnes af Snorre uden forbindelse med Rauðr. Efter þáttren er denne Rögnvalds søn; indholdet drejer sig om deres forhold til kong Olaf og kristendommen, for Rögnvalds vedkommende på en ganske uhistorisk måde. Hans fader var bleven indebrændt af hans moders elsker, og Rögnvald indebrænder denne igen; sin egen treårige søn, der egenlig hed Gunnarr, lod han dernæst, for at han ikke skulde fortælle det skete, i en båd drive bort; det er den senere Rauðr; først lige før sin død erkender Rögnvald ham som sin søn.


Hákonar Þáttr Hárekssonar

Hákonar Þáttr Hárekssonar, udg. i Fms. XI. 422-39 efter AM 347, 4° (pap.) og mbrbrudst. 567, 589 c, 4°. Hovedpersonen Hárekr er en rig ung bondesøn fra Viken. Han bliver gift og modtager sin fædrenearv, som han hurtig sætter overstyr ved sine overdådige gæstebud 3 gange om året (jfr. fortællingen om Asbjørn selsbane og Viktor i Blávuss.). Så forlader han hjem og hustru og kommer til Danmark, hvor Sven Ulfsson står ham bi med råd og dåd, lader ham tømre huse for sig og giver ham skibe og kostbarheder (jfr. Auðunarþáttr). Så sejler Hárekr til England og arbejder også der som en fortrinlig bygmester, undgår farer, bliver på ny rig, sejler nu hjem til Norge og træffer sin hustru og en søn, der er født efter hans bortrejse, og alt ender således godt. Dette æventyr er sikkert digt fra først til sidst, og det er sat sammen af historiske minder.

Følgende vedrører Danmark2).


Absalóns þáttr erkibyskups

Absalóns þáttr erkibyskups, udg. i Fms. XI. 440-46 efter AM 624, 4°; jfr. Isi. æventyri; det er en fortælling om Absalons gærrighed overfor en fattig bonde, ifølge hvilken han skulde have båret sig ad ligesom bibelens Akab mod Naboth. Det er et karaktertræk, der ellers ikke kendes hos Absalon. Men æventyret er sikkert ikke opfundet på Island.



Noter:
1) Jfr. S. Nordal: Olaf d. heil. saga s. 87.
2) Den såkaldte Egils þáttr af Vendilskaga. udg. af B. Thorlacius, er et produkt fra det 18. årh., der tager sit udgangspunkt i forholdet mellem Magnus gode og Harald samt Saxos fortælling om Magnus' død.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.