FJ-Litteraturhist.Bd.3b Prosaisk litteratur

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Tredje Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1924


Fjerde Tidsrum
Andet Afsnit


Prosaisk litteratur


Som bemærket er den prosaiske litteratur i dette tidsrum af ret underordnet betydning. Man er endnu meget flittig til at afskrive de ældre sagaer og andre ældre litterære frembringelser, ikke mindst helgensagaer og andre religiøse ting, også sådanne frembringelser, der hører under overtro og heksekunster; det er fra denne tid at de såkaldte »kerlingabækr« hidrører. Endel af de yngre »løgnesagaer« er nu blevne til, men en eksakt bestemmelse er så at sige umulig, i det mindste sålænge det, der her kommer i betragtning, er udgivet. Af denne grund kan der her kun gives en kort oversigt.


Droplaugarsonasaga

Af sagaer om hjemlige personer er egenlig kun den yngre Droplaugarsonasaga eller Fljótsdæla hin meiri at nævne. Den er udgiven af K. Kålund (1883) og er vist, som denne har påvist, at henføre til den første halvdel af 16. årh. Den er fuldstændig opdigtet, men knyttes til den historiske Droplaugarsona saga. Ang. indholdet se udg. XIX ff. Sagaen er ikke dårlig fortalt og i et forholdsvis rent og ret gammeldags sprog. Forfatteren har kendt endel ældre litteratur og er påvirket deraf. Men hans kendskab til oldtiden og dens forhold er meget ufuldkommen. Fra den tids standpunkt må dette forsøg på at skabe en saga(roman) kaldes ret respektabelt. Gammel tradition tør man ikke antage. Forf. er stedkendt og har sikkert levet i sagaens egne.


Jökuldælasaga

Af en lignende art har også den saga vistnok været, der er bleven kaldt Jökuldæla, men som synes tabt. Et uddrag (brudstykke) af denne har S. Gunnarsson offenliggjort i Safn til Íslands II. 495 ff. Men der kan ikke siges noget nærmere om den. Den er fra de samme egne som den foregående.


Gunnars þáttr Keldugnúpsfifls

Til dette tidsrum hører vel den lille þáttr om Gunnar Keldugnúpsfífl; helten er, som tilnavnet viser, en kulbider i sin opvækst, men viser sig senere som en drabelig kæmpe; han er en af dem, der kommer til Norge i Hakon jarls tid, og dér brydes med en »blåmand«. Þáttr'en findes kun i papirsafskrifter.


Annaler

Det er muligt, at der i dette tidsrum er blevet skreven annalbearbejdelser, men nogen håndskrifter findes ikke. Nogen selvstændig annalskrivning kan ikke påvises.


Blómstrvallasaga

Hvad der ellers findes af prosaiske skrifter af saga-art er udelukkende yngre romantiske sagaer, af lignende art, som de, der før er omtalte, og hvorover der digtedes rimer, her er dog ikke mange, der her kan nævnes. Blandt disse kan særlig Blómstrvalla(r)saga fremhæves (udg. af Möbius 1855 og P. Pálsson 1892); hovedæmnet er ti tilfangetagne jomfruer, der anbringes på Blómstrvöllr (i Syden) hver i sit kastel, der skal indtages af dem, der vil vinde deres hånd. Sagaen er kun overleveret i papirshåndskrifter; den er ikke dårlig fortalt.


Sigrgarðssaga

Sigrgarðssaga Rikarðssonar handler om møkongen Ingigerd i Garderige og Sigrgard, der får hende til ægte. Æventyrsaga af den kendte art.


Tíodelsþáttr

Tíodelsþáttr en bisklaret (varulv-)historie, der slutter sig til (er en omdigtning af) den 4. sang i Strengleikar. Herom kan henvises til Meissner: Die geschichte vom ritter Tiodel und seiner ungetreuen frau i Zs. f. deut. alt. XLVII. Senere digtedes rimer over denne lille saga.


Helgensagaer og legender

Helgensagaer og legender afskrev man naturligvis flittig i denne tid, og det er muligt, at nogle yngre helgensagaer hidrører fra dette tidsrum (oversatte eller kompilerede), men nogen eksakt bestemmelse lader sig ikke gøre, sålænge så godt som alt herhenhørende ikke er udgivet. Noget særlig værdifuldt er sikkert intet deraf. En saga bør dog nævnes, nemlig Osvald d. helliges saga (udg. i Annaler f. nord. oldk. 1854).


Osvald d. helliges saga

Den handler om den hellige Angler-konge, Osvald (634—42), og er en kompilation fra forskellige kilder; sikkert er også endel helt opdigtet. Sproget er meget ungt og dårligt, men sagaen findes i et skindhåndskrift fra 16. årh.

Endnu kunde her nævnes nogle af de helgensagaer, der findes i Sth. 3. fol. perg. (Rochuss., Sebastíanss. og fl.).


Gissur Einarsson

Alt dette tilhører den katolske tid og er udelukkende udslag af den katolske tro. Mod slutningen af dette tidsrum begynder reformatoriske tendenser at gøre sig gældende, men meget skjult og lidet fremtrædende. En af de første, der sluttede sig til reformationen var Gissur Einarsson, der blev biskop over Skalholtstift efter den sidste katolske biskop dér, Ögmundur Pálsson1). Gissur var biskop 1540—48. Litterær person var Gissur egenlig ikke, men det anses for sikkert, at han har oversat Salomons Ordsprog (trykt 1580) efter den latinske original og ved hjælp af Luthers oversættelse. Det samme gælder Jesu Sirachsbog, benyttet i biskop Gudbrands oversættelse (1584).


Oddr Gottskálksson

Af langt storre betydning var Oddr Gottskálkssons virksomhed2). Oddr var en søn af den ovennævnte biskop Gottskálk Nikulásson til Hólar (1498—1520). Når Oddr fødtes er usikkert. Seks år gammel siges han at være bleven bragt til Bergen, hvor han havde slægtninge (hans fader var af norsk herkomst). Både her og senere i Danmark og Tyskland fik han en alsidig uddannelse og blev vunden for reformationen. Vistnok noget efter 1530 kom Oddr tilbage til Island, og blev biskop Ögmunds sekretær; han har, ligesom Gissur, holdt sin lutherdom skjult. Han og Gissur fandt let hinanden. Det blev Odds lod at foretage en oversættelse af det ny testamente; han udførte arbejdet om vinteren i al hemmelighed i kostalden i Skalholt. 1538 var oversættelsen færdig. Oddr opholdt sig 1538—40 i Danmark og her blev hans oversættelse trykt i Roskilde 1540. Oddr blev lagmand over Nord- og vestlandet 1552, men døde allerede 1556. Oversættelsen af det ny testamente er foretaget efter den latinske oversættelse og Luthers tyske og den er, kun lidet ændret, optaget i biskop Gudbrands bibel (1584). Oversættelsen er, fra den tids standpunkt betragtet, fortræffelig, mønstergyldig kunde man sige, i et efter datidens forhold rent og kærnefuldt sprog; at dette dog bærer mærker af originalerne, siger sig selv. Oddr oversatte også Korvins postil på islandsk (delvis trykt i Rostock 1546); herom kan henvises til P. E. Ólasons bog 572 ff. Endelig oversatte han Bugenhagens Kristi lidelseshistorie (trykt 1558).


Noter:
1) Se herom P. E. Olason: Menn og menntir II (1922).
2) Se om ham samme skrift.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.