Fagerskinna - Norges Kongers Ættetavle

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Fagerskinna - Norges Kongers Ættetavle
Bogomtale af Carsten Lyngdrup Madsen


Fagerskinna (bok).jpg

Fagerskinna - Norges Kongers Ættetavle
Oversat af Edvard Eikill
Torgrim Titlestad (Red.)
Saga Bok, Stavanger 2007
ISBN: 9788291640280
445 sider


Med udgivelsen af Fagerskinna har Saga Bok sendt en bog på markedet, som kan komme til at stå som en af forlagets allervigtigste udgivelser. Der er tale om en fuldstændig oversættelse af 1200-tals håndskriftet Nóregs konunga tal - et værk om de norske kongers historie fra Halfdan Svarte til Sverre Sigurdsson.
   Bogen har indledende kapitler om den litteraturhistoriske baggrund af professorerne Torgrim Titlestad og Jan Ragnar Hagland samt af oversætteren Edvard Eikill. Desuden er bogen forsynet med en litteraturoversigt og et navneindex.
   Fagerskinna dækker samme periode som Snorre Sturlasons kongesagaer Heimskringla, og det er ikke muligt at læse værket uden at drage sammenligninger mellem de to. Dette er dog ikke helt rimeligt, dels fordi Heimskringlas forfatter hører hjemme i en klasse for sig og dels fordi Fagerskinna kun udgør omkring en fjerdedel af Heimskringlas sidetal. Den ukendte forfatter af Fagerskinna er en ganske anden type end Snorre og har en helt anden tilgang til sit materiale.
   Fra en litterær vinkel kan Fagerskinna ikke måle sig med de traditionelle kongesagaer. Stilen er kort og knap og dispositionen stram. Alt overflødigt er udeladt. Her er ingen farverige personbeskrivelser, ingen psykologiske analyser af bevæggrunde, ingen svinkeærinder til relaterede emner og ingen overdreven drama. Til gengæld bliver der fortalt med nådesløs konsekvens og streng selvdisciplin. Her fortælles kun om faktuelle forhold. En konges fødsel, hans familiære forhold, venner og fjender, bedrifter, slag og kampe. Mest liv er der i skildringerne af kamphandlinger. Forfatteren lader til at have været særligt optaget af disse. Alligevel er det påfaldende, at et af de betydeligste slag på norsk grund - slaget på Stiklestad - er så godt som fraværende i Fagerskinna.
   Det er imidlertid ikke kun stilen og den strenge fortælledisciplin, der gør Fagerskinna til andet og mere end en kort udgave af Heimskringla. Også vægtningen af det fortalte er disponeret efter andre principper. Kapitlerne om de to Olaf’er kan tjene som eksempel. Ifølge Heimskringla og flere andre kilder var begge disse konger så optaget af at kristne Norge, at det på det nærmeste var deres livskald. Således fremstilles det imidlertid ikke i Fagerskinna. Afsnittet om Olaf Tryggvason fylder i alt tyve sider. Heraf udgør beskrivelsen af Svolderslaget de seksten. Og altså kun lidt over fire sider til at beskrive Olafs liv og regeringstid. I denne korte beskrivelse er kristningsprocessen ikke noget selvstændigt tema men begrænset til et par sidebemærkninger. Og når det kommer til historien om Olaf den Hellige, så er indførelsen af den nye tro så godt som helt forbigået. Dette virker som et bevidst valg fra forfatterens side.
   Fagerskinna menes at være skrevet i første halvdel af 1200-tallet - altså samtidig med en stor del af den øvrige sagalitteratur. Uanset om vi taler om islændingesagaer eller kongesagaer, så finder vi overalt glimt af den gamle tro (gudehov, blot, sejd, trolddom osv.) eller den nye tro (kirker, dåb, mirakler osv.) Men i Fagerskinna er dette religionshistoriske element begrænset til et absolut minimum uanset om det gælder den hedenske eller den kristne tro. Dette kan næppe bero på tilfældigheder.
   Forfatteren til Fagerskinna er en stor kender af skjaldekvad og en omhyggelig historiker, der arbejder systematisk med sin opgave. Igen og igen dokumenterer han sine beretninger ved at citere kvadene. Ifølge indledningen rummer værket ikke færre end 271 enkeltstrofer, hvoraf de 46 kun kendes gennem Fagerskinna. Alene dette faktum fortæller, hvor betydelig denne udgivelse er. En interessant kommentar i beretningen om Harald Hårderåde løfter lidt af sløret for, hvordan denne næsten asketiske forfatter har arbejdet kildekritisk med sit materiale:
   "Han (Harald Hårderåde) var sterk og våpenfør, fremgangen i hans verk var som det lenge har vært fortalt om, og likevel ligger mange flere fortellinger om hans storverk usagte. Vi vil ikke overdrive eller fortelle slikt som ikke kan bevitnes, enda vi har hørt mye, men det synes oss bedre å la være å legge til for mye, enn at det siden må tas bort." (side 272).
   Udgivelsen af Fagerskinna er ikke Saga Bok’s første vigtige kildetekstudgivelse. Ud over et par mindre kendte sagaer udgav forlaget i 2002 Landnåmabok - etter Hauksbók. Lad os derfor håbe, at dette tegner en tendens for kommende udgivelser.


Carsten Lyngdrup Madsen


Andre udgivelser fra Saga Bok / Erling Skjalgssonselskapet:

Vikingkongen2.jpg Landnamabok.jpg Eindrideogerling2.jpg Olavssaga.jpg Torddenhardbalne.jpg Fagerskinna (bok).jpg