Finnernis Afgudssteder

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif Dansk.gif

Isaac Olsen
»Rensdyr ved fjellvann« af Gustav Adolph Mordt, 1852


Finnernis Afgudssteder

1715


Isak Olsen var skolemester og misjonær i Østfinnmarken og den østlige del av Vestfinnmarken fra 1703 til 1716, i hvilket år han fulgte v. Westen til Trondhjem som dennes sprogkyndige hjelper. Han er hovedkilden for alle senere meddelelser om Finmarksfinnernes naturhelligdomme. Pauss, v. Westen og Knud Leem lånte hans materiale, de to første holdt sig nesten slavisk til hvad de fikk vite hos sin medarbeider, og selv Leem har ikke hatt meget å føie til Isak Olsens oplysninger. Gjennem avskrifter er endel blitt forvansket. For undersøkelser over finnernes hellige steder vil Isak Olsens egenhendige nedtegnelser derfor alltid ha verd som de originale minner, alle sine iøinefallende mangler tiltross.

Disse nedtegnelser er trykt efter hans kopibok som for nogen år tilbake blev deponeret i Etnografisk Museum. De omfatter to lister med »nafnene paa finnernis afguder og offersteder« samt hans avskrift av prosten Pauss' »Relation om Lappemes Afguderie og Vildfarelser«, forfattet 1715 på grunnlag av stoff innsamlet av ham. Listene omfatter begge samme navn, men ikke alltid i samme rekkefølge. Den eldste (a) er optrykt i sin helhet, av den yngste (b) er — i parenteser — medtatt avvikelser fra a's navneform. Hvor navnene ikke efterfølges av parentes, er formen ens i begge lister. Den innklamrede nummerrekke er tilføiet av utg.

De korresponderende avsnitt av Pauss' Relation (c) er satt under linjen.[1] Denne relation foreligger i flere andre håndskrifter; disse er dog holdt utenfor, da utg. her kun har hatt for øie å gjengi Isak Olsens egen fatning av de meddelelser han forsynte Pauss med.

Der henvises til »Lappische Opfersteine und heilige Berge in Norwegen« (Oslo Etnogr. Mus. Skr. I, s. 317 ff.) av J. Qvigstad, som har kunnet identifisere et stort antall av de hellige steder.

Ingen forandringer er gjort i originalenes ortografi. Tegnsetningen er i listene regelløs og ofte brukt til at skille mellem de enkelte ord. Tegnene er derfor utelatt, undtagen hvor der kan være tvil om kombinasjonen av navneleddene.


Nafnene paa finnernis afguder og offersteder i Varanger.

(1.) Miesk Warre Passe aldo (b: Mieske-Ware Passe alda).
(2.) Nieid Varre passe aldo (b: Neid varre Passe alda).
(3.) Styrren passe aldo (b: Styren Passe alda).
(4.) Kalmen baft.
(5.) Morie Ibmel Passe aldo (b:.. alda).
(6.) Morie Kapper passe aldo (b: Morrie . . alda).
(7.) Zeures Ibmel.
(8.) Gulli Ibmel.
(9.) Voide giergie Passe, Mannas (b: Woide giergie Passe alda. Mannas).[2]
(10.) Jurvuoen påse aldo (b: Jurvoun Passe alda).
(11.) Balda Ziock (b: balda Zioch).
(12.) Reige Baft Passe alda (b: Reigie. . . )
(13.) gollevare passe aldo[3] (b: golle Warre Passe alda).
(14.) bolma passe Jaure
(15.) Aillickas Jocka (b: Alihas Juka).
(16.) Altergiergie Passe aldo (b: Altar giergie Passe alda).
(17.) Siomos Varas (b: Siomas Warras).
(18.) Voidas passe alda.
(19.) ackar passe Jaure (b: aecher. . .).
(20.) Kald veive Passe alda.
(21.) Zieida (b: Zeid).
(22.) Mask Varre Passe alda (b: Mask Warre . . .).
(23.) Raud Ziøld Pase alda (b: Raudziold).
(24.) vld Vare Passe alda.
(25.) Gulli Bæsst Warre Passe alda (b: Gulli Bast varre. . .).
(26.) Ziærgie giergie Passe alda.
(27.) Ziødzo ackum Passe alda (b: Ziodzio achum. . .).
(28.) Sovis Baft passe alda
(29.) tinno alda (b: Tinno alda).
(30.) Haard Poulckzio (b:Hord Poulchzio).
(31.) aillis gjergie (b: aillis giergie).[4]
(32.) bouras giergie.
(33.) Haard passe Jaure.
(34.) alde[5] Zierock (b: alda Zieroch).
(35.) alde Ziock (b: alda Zioch)
(36.) biellie vare Passe alda.
(37.) Raudo varas Passe alda (b: Raudo varras .. .).
(38.) Niørgie giergie.
(39.) Einner Zæide.
(40.) Rytt Ziock Passe alda.
(41.) Zæide vack Passe alda (b: Zæide vach . . .).
(42.) Womo Zullo Passe allda.
(43.) Hambær niarg Passe alda (b: Hamberg . . .).
(44.) Piissen niarg passe alda (b: Piiessen . . .).
(45.) Mackaur Niarg passe alda (b: Machaur . . .).
(46.) Syltvig Niarg passe alda.
(47.) Passe Niarg Passe alda.
(48.) Styrren alda.
(49.) voide giergie Passe alda.
(50.) Solla Kais.
(51.) Rix dal Kocke (b: . . . Koche).
(52.) lode baft.
(53.) moneraft.
(54.) Stalla veive.
(55.) Sollovaras.


I Thanen:

(56.) giems baft Passe alda
(57.) Rups giergie.
(58.) Ziorve Ziock Passe alda (b: Ziorve Zioch . . .).
(59.) Jockel Kiedschz Passe alda (b: Jochel . . .).
(60.) Kaals Niarg, Passe Niarg (b: Kaals Niarg, Passe alda. Passe Niarg).[6]
(61.) Stoppel Niarg Passe alda.
(62.) aillis vare (b: aeilles vare).
(63.) falle Niarg (b: Falla Niarg).
(64.) Lauds Passe alda (b: Laudus . . .).
(65.) Sagga Niarg Passe alda.
(66.) Voidegiergie Passe alda (b: Voide gierg . . .).
(67.) Voidus Passe alda (b: Voiidus . . .).
(68.) Ravot Niarg Passe alda.


I Laxxe fiorden:

(69.) Olle Vand Niarg Passe alda (b: Ole vand Niarge . . .).
(70.) Daiibryg Passe alda.
(71.) Ji vund Passe alda (b: Ii vuond . . .).
(72.) Vuadas baft Passe alda (b: vuaddas . . .).
(73.) aillickas vuare Passe alda (b: allichas varre . . .).
(74.) leiullom veive Passe aldo (b: leillum veive Passe alda).


I Porsanger fiorden:

(75.) allicka vuarre Passe alda (b: aillicha vuarre . . .).
(76.) Tams Sullo Passe alda (b: Tannis . . .).
(77.) Sølfar Kapper Passe alda.
(78.) Wasses Siullo Passe alda.
(79.) Diergie Niarg Passe alda (b: Diærgie . . .).
(80.) Smær vuonne Noiddie (b: Smær vuon Noide).
(81.) Smær Niargie (b: Smære Niarg).
(82.) Zæidde baft Passe alda (b: Sæidde . . .).
(83.) Naadde varre Passe alda (b: Naade Vare . . .).
(84.) Vuorie Ziock Passe alda (b: Vuorie Zioch . . .).
(85.) Vuorie Passe Jaure Passe alda.
(86.) Vuolle Niune Passe alda (b: Vulle . . .).
(87.) leiun Jaure Passe alda (b: lelun(?). . .).
(88.) Niarg Kuds Passe alda (b: Niarg Kæds . . .).
(89.) Seide Niarg Passe alda (b: Seiede . . .).


I Qvallesund:

(90.) ackiestab Passe alda (b: Achie Stab . . .).
(91.) Konrock baft Passe alda (b: Konroch . . .).
(92.) Nøre acka Passe alda (b: Nøre acha . . .).


I Alten:

(93.) Torel baft Passe alda.
(94.) arne lands afgud (b: arnelands afgud).
(95.) allate Niarg Passe alda.
(96.) ole Hanssen i Stalle (b: . . . stolle).
(97.) Skomager i darop (b: . . Darrop).
(98.) Kuura baft ved Kongshafnen i Alten.
(99.) Skiela baft oven for Talvigen.


Paa Stiem-øen:

100. ) Gomaldack Warre (b: Gomaldach Vare) qvinder maa icke kome paa land, eller fare forbi blotte.


Paa Sør Øen (kun i a):

101. ) Andot ved Sørvær.
102. ) Stalla Passe uden for øen paa samme land de ere saa hellige at qvinder maa side under et decke naar de fareforbi.


I Bærsfiorden:

(103.) Ærra bafft.
(104.) bæse suolo.
(105.) Napper Niarg alda.
(106.) mittel giergie (b: mittet (?) giergie).


Ved Loppen:

(107.) Zieuia, den yderste Eende paa silden, andot ved Sørvær (= 100). stalla passe uden for øen (= 101).
(108.) paa Nord siden Lappe Passe eller Kiedschz.
(109.) Kalbe Passe, alle disse ere saa hellige at qvinder maa icke komme paa Land langt mindre maa de fare blotte for bi.


I Qvenne anger:

(110.) Sima land gud i burfiorden (b: Simma lands gud . . .).
(111—2.) baffte Niarg (b: baft Niarg) og Turds Niarg (b: Turdes Niarg) hvide bierge i qvenne anger.


Fodnoter

  1. Da Paus' oversigt findes som selvstændig tekst – Relation om Lappernes Afguderie og Vildfarelser – er den udeladt her. (clm.)
  2. Muligens angis hermed to lokaliteter.
  3. Straks nordøst for Gollevare ligger på en sydvent skråning en forlengst forlatt vinterby (av Polmakfinneme kalt Vuommam), hvor ennu i 1911 kunde skjelnes tomter efter 13 rundgammer, 7,5—8 m. i tverrmål, altså rett meget større enn de rundgammer, som har været i bruk i nyere tid.
  4. Qvigstad, l. C, s. 328, leser nr. 30 og 31 sammen.
  5. Om alde (alda) hører til her eller til foreg., fremgår ikke sikkert av teksten.
  6. Muligens to lokaliteter.


Kilde

Martha Brock, Utne Brendel og O. Solberg: Finnmark omkring 1700 – Aktstykker og Oversikter i Nordnorske Samlinger I, Annet Hefte, 1934