Flygtende bjergfolk

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 41

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Flygtende bjergfolk


173. Min Fader og hans Søster de gik ned ad Snepskaarbjærge i Seem ved Ribe at hente noget Strøsand, og de gik med en Spand imellem dem. Som de nu gaar der, springer der en lille Mand op af en Fordybning der ude ved Bjærgene. Min Fader raaber:
   "Sese, sikken lille Mand!" og han slipper Spanden og sætter efter ham. Bjærgmanden havde en rød Lue paa, der vippede op og ned, da han skred frem ad. Han forfulgte denher lille Mand over Bjærgene op og ned ad Bakkerne og hen til et stort Bjærg, der er det største af dem alle, der forsvandt han. Min Fader løb op ad Bjærget og ned ad Bjærget og kunde ikke finde ham, han var og blev væk. Om det Bjærg fortælles ogsaa, at de har hørt Kister blive slaaede op og i der inde.
Andreas Jørgensen, Haved.


174. Der ligger en Høj tæt østen for Tønning Kirke, der hedder Almindhøj. Der har været en Bjærgmand i, og ham vilde de have gravet ud. Da de kom til ham, sagde han:
   "Ja, kan I grave mig herfra, saa skal a nok komme til et Sted, hvor I aldrig skal grave mig fra."
   Der er en store svære Banke ovenfor Pinds Mølle, der kaldes Højelunds Banke, der vilde han saa tage ind, og der har han nu hans Bolig.
Hans Rasmussen, Ring Mark.


175. Der er en Høj vesten for Rævdal i Gjærum Sogn, og den var der Bjærgfolk i. Folkene paa Gaarden fødte dem, de kom uden videre og tog, hvad de skulde bruge. Saa kom en Kone fra Højen og sagde til Gaardkonen, te nu kunde de ikke være der længere, for de kunde nu ikke faa Føden, da alle Folk skrev Kors i deres Korn.
   Dether har min Bedstemoder fortalt mig.
Inger Katrine Jensdatter, Rendborg, Elling.


176. Ude i Limfjorden mellem Ty og Mors ligger en lille Holm, der kaldes Lindholm og hører til Boddum Sogn. I gamle Dage skal der have boet en Ellekone, som ejede to røde Køer. De gik paa Boddumboernes Græsgange om Natten, og skjøndt Folk ikke mærkede til, at de gjorde nogen Skade, kunde de alligevel ikke taale det, og blev saa enige om at følges ad hen til den Høj, hvor Ellekonen boede, og sige hende, at hun helst maatte holde hendes Køer ved sig selv. Hun bad dem nu om at faa Lov til at være i Fred, og hvis hun kunde det, skulde Boddum blive til en Kjøbstad og Brokjær imellem Boddum og Dover skulde blive til en Skov, men dersom de ikke vilde det, saa skulde de aldrig blive fri for onde Tider og gale Folk, og hun sagde fremdeles:
   "Hvis a ikke maa blive i Ty i min Jordkove - saa flytter a til Mors i min Stenstove."
   I det samme hun havde sagt det, kom Mændene til at se sig om, og det saa nu ud for dem, som Boddum By stod i lys Lue.
   Uden at svare Ellekonen noget skyndte de sig hjem, men da de kom til Byen, var der ikke Spor af Ildebrand.
   De vilde nu gjærne give Ellekonen Lov til at lade hendes Køer gaa, og vendte derfor om for at lade hende vide, at hun herefter skulde have Lov til at være i Fred. Men da de kom ned til Fjorden, saa de, at hun allerede var rejst af, for hun sejlede ude paa Fjorden i sit Asketrug og med begge hendes røde Køer. Hendes Sejlads efterlod en blank Stribe i Vandet, og den kan sees endnu.
S. Ditlevsen, Elsted.


177. Der boede en gammel Hegs i Gravenhøj, og hun havde to røde Køer, som hun græssede ovre paa Agger Bakker, der ovre paa Mors. Hun rejste der over til dem i et Asketrug, der var af Guld.
   Folk vilde saa ind paa Agger og have undersøgt, hvad hun var Ejer af, og saa gravede de Bakken ud, men den var stor, og det var et svært Arbejde. Konen blev fornærmet og sagde dem saa Farvel og rejste over til Agger i hendes Trug. De kom nu i Tanker om, at de havde lavet en forkert Gjerning, for hvis hun havde blevet der, saa skulde Boddum have blevet til en Kjøbstad og Brokjær til en Skov, men nu skulde Boddum aldrig blive fri for onde Tinder (Tidender) og gale (taabelige) Folk, og hendes Spaadom har nogenlunde passet.
   Den Høj, hun boede i, er den største i hele Boddum.
Kristen Thomsen, Boddum.


178. Ved Lange-Loddenhøj paa Andsager Byes Vestermark ligger en anden Høj af Navn Mølby Korshøj midt imellem Andsager og Mølby, udi hvilken Høj et Par Folk her af Byen skal i Fjendetiden have villet kaste sig ind for at have en Retraite, men under Kastningen faaet at høre en Røst sigendes:
   "Kan jeg ikke være med Fred her i Korshøj, saa kan jeg gaa til min Oldemoder i Lange-Loddenhøj."
   En Tradition, som bestyrker Historien om de fordums saa kaldede Bjærgfolk og til lige den gamle Superstition om de saa kaldede Skiftinger eller Dværge, der skal af underjordiske Folk imod overjordiske Børn være omtuskede eller forvegslede i Vuggen. Ermældte Par Folk skal i et jordløst Gadehus her i Byen strags ved Kirken siden have boet.
Præsteindb. til Biskop Bloch. Andsager. Jessen, Præst.