Forbrand 2

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

I. Lys og varsler

11. Forbrand


229. Om Øster-Løgum kirke hedder det, at den står i «en glans». Dette har man set fra mange steder, og helt oppe ved Flensborg skal det kunne sees.

Nis Callesen.


230. I Limfjorden ud for Hindsels er flere gange set et lys. Nogle fiskere, som en nat lå og fiskede i fjorden ud for gården, så, at den stod i lys lue, og at det gav gjenskin i fjorden. Det skal være et varsel om, at gården en gang skal brænde.

Nik. Chr.


231. Ved Hjulsgårds dam ikke langt fra Nysogns kirke har man ofte set lys brænde om natten, og kloge folk har sagt, at det skulde betyde gårdens brand, og at man da skulde hente vand til at slukke med fra dammen.

V. Nyrup.


232. Hele Elmelunde by brændte en gang for mange år siden. Men nogle dage för ulykken såes et ildlyn løbe hen over alle de bygninger, der brændte.

Kirsten Andersdatter ved Th. Jensen, Nörre-Åby.


233. Dalsgård var degn i Veng, og han vilde sige, at det kom ham for, som der var ret lummerild i Hårby gårde. Han rejste sig af sengen og gik et stykke ud på marken for at se efter det, men da var det slet ingen ting. Han fortalte det til folk her, og så blev de opsatte på at ville have vægter. Nu for en tre år siden er noget af byen også brændt, og to gange efter hinanden har der været ild i den, så det må nok have været varsel derfor, han har set.

Ane Marie Jensdatter, Hårby.


234. For omtrent 30 år siden kom konen i en gård ud en aften og så da, ved at kaste blikket op ad, en lang ildstråle, der løb langs hen ad mönnen på stuehuset. Nogen tid derefter brændte hele gården.

Sören Hansen, Skjold.


235. Min fader kom en aften sildig ridende forbi Dakbjærg. Han havde været i Skanderborg. Da gav det et stort skrald inde i höjen, og øget blev helt ræd og sank ned i knæene. Da han kom op gjennem Boes skov, da så han, at de to søndre gårde i byen stod i lys lue. Men så satte han øget i fuldt firspring, og det første han gjorde det, var der intet mere at se. Det fik hentydning til, at han skulde have hørt og set et forvarsel for, at de gårde skulde brænde. Nu er det endelig sket. Der har været ild to gange i én af gårdene. Et år efter var der ild i et hæs, og i fjor brændte stuehuset.

Ane Marie Jensdatter, Hårby.


236. Gamle fiskere i Fjaltring har flere gange, når de om natten lå ude på havet og fiskede, set Enevoldsgård i brand. Gården er også nedbrændt for nogle år siden.

J. G. P.


237. Et læs mennesker fra Tammestrup var til marked i Horsens. Da de kjørte hjem, så de store ildflammer, den ene efter den anden, der kom fra Borupgård og satte efter Testrup sø. Et par år efter brændte gården. Det var en påskeeftermiddag.

J. B. og M. H., Lille-Tåning.


238. En aften vilde a gå hen og låne en skovl og greb, og da så a mange flammer, der slog op i retning efter Skovsgård. A löb ind igjen og sagde: «Mogens, kom ud, Skovsgård brænder!» Han løber ud og op på deres törvestak, men da var der ingen ting, og han sagde: «Å, det var jo ikke andet end lygtemanden, ham har a tit set der nede i Langmose.» Nogle år efter brændte gården.

Lavst, Kokholm.


239. I Dybbøl levede en kone i et lille hus, som hun så brænde, da hun en aften kom hjem fra Sønderborg, men i virkeligheden brændte det først et halvt år senere.

Charl. P.


240. Hygum Sønderby var set i forbrand af de gamle, og der var mange af udflytterne, der havde løbet efter det. Det meste af byen er nu flyttet ud, så det er vel lys derfor, man har set.

Hans Madsen, Bække.


241. En snedker lavede nogle stole i en gård, der stod i forbrand. Så sagde han, at så længe de stole var, som de var, så skulde gården ikke brænde, men dersom der sprang knopper ud på dem, så skulde det ske En tid efter sprang der knopper ud på dem, og så brændte gården.

Thomas Jörgensen, Lindeballe.


242. Jeg har hørt fortælle om en stor gård syd for Lemvig, at den også tit var set i forbrand. Det blev sagt til Ejeren, da han havde lavt assureret, men han brød sig ikke om denne overtro. En af gårdens karle blev dog ved så længe med ham, at han bekvemmede sig til at lade omforsikre, og natten efter at dette var gjort, slog lynet ned, så hele gården brændte. Dette skete sidst i halvfjerdserne.


243. En ung mand har fortalt følgende: Som barn var han en gang i nogle dage i besøg hos en slægtning. En aften som han gik ud et öjeblik, så han nabohuset i lys lue. Han løb i største forskrækelse ind og kaldte på folkene. Da de kom ud, var der ingen ild at se; men manden sagde, at det var forbrand, ti mange havde set det for på dette sted.


244. Gården Sønder-Søgård i Törring er også set i forbrand adskillige gange. En mand har fortalt, at branden var så stor, at han kunde se luerne spejle sig i den neden for gården liggende Horn sø. I begyndelsen af firserne skete der et lynnedslag i gården, hvorved udhusene nedbrændte. Stuehuset reddedes, men folk siger, at dette også nok skal brænde, da det ofte er set i forbrand.


245. En gammel møllebestyrer, som i min barndom boede i Törring sogn, har fortalt mig, at han havde to gange set forbrand for Lemvig mølle. Den sidste gang så han møllen stå i lys lue. Han løb derfor skyndsomst hen efter stedet og så, hvordan vingerne drejede sig rundt i ilden. Da han ikke kunde se folk på brandstedet, løb den tanke ham i hovedet, at det igjen kunde være forbrand. Aldrig så snart han havde tænkt dette, så forsvandt ilden. Møllen er senere nedbrændt.

242-245 ved J. G. Pinholt.


246. Der var en kone i Horne, som også så en gård stå i forbrand, og så satte hun det hen i sig selv. Da hun så skulde dö, fortalte hun det og sagde dem, at gården snart vilde brænde. Det skete også.

P. Klemmensen, Hoven.


247. Vi har tit set en gloende rød lue over Østergård, og når a kom fra mine gamle forældre i Tise og så det, vidste a ikke andet, end det var virkelig ild; a kom jo sildig om aftenen, men når a så kom nær til, var der jo ikke noget. Det var mange år för det brændte.

A har også set lue over Breum præstegård i flere år för den brændte. En bitte dreng, der passede gjæssene, havde præsten i ørene af, for det de var gåede i kornet. «Ja, a skal nok huske dig det,» og så havde han så travlt med at bære halm ind under gjæssene, og det stak han ild i, og brændte præstegården. A kalder det vare over det. Folk siger, at det står i lue endnu der på Østergård undtagen i borggården.

Maren Skade, Åsted.


248. En gang stod en mand i hans dör i Mølby, Spandet sogn, og det var lidt för solen gik ned. Han så da et hus stå i fuld brand. Ligesom han nu kalder på konen og folkene, at de skal se det, [så var det hele forbi. Nu var han altså vis på, at Verresig-huset skulde brænde, og fortalte det til andre, og manden i huset var meget kjed af den historie. Men Mølby-manden døde, og Verresig-manden døde, og huset stod endda. Omtrent firs år efter at forbranden var set, se så brændte det en dag för solnedgang.

Nissen, R.


249. En mand i Lindet skov så flere gange gjennem vinduet en ildebrand på et bestemt sted. Første gang troede han, det var en virkelig ildebrand, men siden brød han sig ikke videre om det, da han nok kunde forstå, det var en forbrand. Det såes flere gange i løbet af en halv snes år. En morgen kom hans nabo imidlertid derind og fortalte, at en gård i Roost var brændt ved midnatstide, hvortil han svarede: «Det så jeg godt, men det var kun den forbrand, jeg har set så tit.» Men denne gang var det alvor.

Nissen, Ramten.


250. En pige fra Hattens i Mejrup stod en aften og så ud af vinduet. Da så hun, at ilden brød ud af et hjørne af taget på en anden stor gård, der lå et stykke henne, og det løb hen ad alle fire længer. Så blev pigen jo forskrækket og løb ud og kaldte på folkene, men da de kom, var der slet ingen ting at se. Et par måneder efter brændte gården, og ilden kom op på det selv samme sted, hvor hun først havde set den.

Jomfru Kjeldsen.


251. I den lille by Tange ved Ribe så for en del år siden en derboende gammel mand to gange én af gårdene brænde, men han kunde ikke begribe, at den nordre lade ikke brændte med. Dette fortalte han til byfolkene, og en 3 a 4 år efter slog lynilden en søndag formiddag ned i gården og afbrændte den. At laden ikke brændte, kom af, at den var solgt og blev nedreven sommeren i forvejen.

N. A. Jensen.


252. Min broder og forældre fortalte, at Mikkel Nielsens folk i Havbro har grangivelig set, at Kristen Povlsens enkes gård brændte, og set det to nætter, og de foer op af deres senge og ud i gården; men da de kom ud, var der ingen ting at se. Det kunde de ikke forstå, for de så tydelig, at der var ild i den östre længe. Det er også pålideligt, for det er troværdige folk, som har set og fortalt det. Endnu er gården ikke brændt. Det bemærkes, at nævnte gård, som såes at brænde, er nabo til Mikkel Nielsens, og kun et kort stykke der fra, og skjæret af den brændende gård lyste ind i sovekammeret.

Hans Kr. Hansen, Løgsted.


253. Hjortkjær præstegård stod i forbrand i mange Herrens år; hver nat kunde man i byen se, at den stod i lys lue, og hvordan ilden, som kom op ved bryggersets skorsten bredte sig over hele længen, så lysskjæret skinnede ind gjennem folks vinduer. Præsten Albert Schmidt bad hver søndag på prædikestolen om den frygtede ulykkes afvendelse, og altid havde han sine betydeligste ejendele stående i byen hos andre folk. Mine bedsteforældre, som boede der i byen, har meget ofte set forbranden. Det kan nu snart være over hundrede år siden, og gården står endnu. Da præsten af vanvare faldt ned i kjælderen og pludselig døde, ophørte forbranden, og man troede da, at det havde været forvarsel for præstens bratte død.

A. L.


254. Förend vor gård hjemme brændte, var en mand fra byen ovre hos os en aften. Med et blev han helt bleg i ansigtet, blev ved at stirre hen mod væggen og vilde ikke sige, hvad han fejlede. Men efter branden fortalte han, at væggen med et var bleven ganske lys, og billederne på denen havde taget til at dandse, hvilket vi andre dog også bemærkede.

Nis Callesen.


255. En præst så sin præstegård i forbrand to gange, og man sagde, at han flyttede af den grund. Præstegården er dog ikke siden brændt, men helt ny opbygget. Også for ny bygning går der varsel. Man ser da huset uden tag, så man kan tælle spændtræerne, det hele i et blegt lys eller skjær som ved forbrand.

N. J. Termansen.


256. I mange år för Øland i Harring brændte, har man vidst, at det skulde ske, og set den stå i lue. Manden selv har også set det, en gang han kom fra Tisted. Han skulde just til at dreje af fra landevejen, da han ser, at gården er gloende over alt, og så kjørte han jo til, så hestene var færdige at styrte. Sådan blev han ved, til han kom hjem, da var det ingen ting alligevel.

Sådan var det også med Anders Smeds i Nörhå, för det brændte; folk rendte efter det, og når de havde så rendt et stykke, blev det borte med et.

P. Uhrbrand.


257. For nogle år siden var det en løverdag aften kort for jul, at nogle folk fra Linde kom fra Randers. De fulgte den östre vej, og da de kjørte nede på landevejen, syntes de at se en ildløs i nordlig retning, og de kunde ikke tykke ligere, end at det måtte være i Linde; men der var ingen ting, hverken der eller anden steds. Men så om mandagen brændte Junkers gård i Linde. En kone, der boede skrås over for gården, havde også set et underligt lys ved dens vestre låge; og da den brændte, tænkte også hun, det havde været et varsel, for det var netop tæt ved lågen, at ilden brød ud.

Karen Marie Rasmussen.


258. Af Lavlund skolelærer har jeg hørt fortælle, at da han en nat vågnede og stod op for at se, hvor mange klokken var, så han gjennem vinduet en brand noget borte. Men den kom ham noget underlig for, ti han syntes, at luen var så bleg. Han spurgte sig for, om der havde været brand, men ingen vidste noget derom. Længere tid efter stod han en aften og så ud ad vinduet, og da blev han en brand vaer på samme sted, og straks efter viste det sig, at det var en gård i Vollerup, som brændte.

Bovlund. J. L. K.


259. En mand, som boede her ovre i Kragelund, men ellers var opfødt i Ikast, han var en gang kjørende hjem. På tilbagevejen kom han her forbi en tidlig morgen. «A kan fortælle jer nyt,» sagde han. «I nat er Bording mølle brændt.» Det var vandmøllen, han mente, for den gang var vejrmøllen der ikke. Han kunde jo let se det på vejen fra Bording kirke til Engesvang. Men der var ingen mølle brændt. Det skete først flere år efter, og det var altså et varsel, han havde set.

Sören Jörgensen, Engesvang.


260. För jordemoderhuset brændte, så flere varsel for det. De så lys eller ild der. En murer, der hedder Povl Fynbo, rendte efter det en aften, og da han kom til det, var der ingen ting. Huset brændte kort efter. Han fortalte det, og det er da en mand, der ikke færdes med noget överløs.

Ane Marie Kristensdatter, Ørum.


261. Pastor Jægers oldemoder kjørte sammen med nogle flere til Stege. Omtrent en halv mil uden for byen kom de forbi et hus. Da råbte hun: «Hvi holder I dog ikke og hjælper til, der er jo ild i huset, og den gamle mand der brænder inde.» Man troede, at hun pludselig var gået fra forstanden, og kjørte videre. Men da vognen var kommen til Stege, hørtes der brandallarm, og det var det hus, hun havde betegnet, der brændte, og en gammel mand indebrændte virkelig.

P. Chr. Chr., Knebel.


262. Det var i himmelfartsugen 1822, at en bødker i Åle var ved at hede nogle trækar og var så uforsigtig, at han brændte huset af, og branden udbredte sig til en stor del af byen, som blev lagt i aske. Han havde en svend, der var ham behjælpelig med at redde, og som de nu begge gik med en kiste, skred taget ned imellem dem, og svenden døde i ilden. Der fortaltes siden, at i det öjeblik den ulykkelige var i færd med at arbejde sig op på den tunge kiste, der stod i indgangsdøren, stödte bødkeren ham for brystet, og han sank tilbage i det brændende hus. Flere uger för branden gik et tyende fra præstegården op forbi bødkerens hus, og så da hele huset på det stærkeste oplyst. Pigen kunde slet ikke begribe, hvad det var, men det var jo et vartegn.

Th. Fenger.