Forerindring (FM's Edda bd.4)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Forerindring


Endelig fremkommer det 4de og sidste Bind af nærværende Værk. At det först skeer saa sildig, er ikke min Skyld, men Opholdet er foraarsaget afjævnlig forefaldende Hindringer i Bogtrykkeriet.

Skjönt jeg har sögt at fatte mig saa kort som mueligt, saavel i de nödvendigste Anmærkninger, som den tilföjede mythologiske Ordbog, samt tvende andre Registre — overgaaer Bindet dog den af Forlæggeren forud bestemte Störrelse, uden at Prisen derved forhöjes. Det blev mig derfor umueligt at optage flere Digte i denne Samling end de, som egentlig höre til den ældre Edda[1]. Ej heller kunde den i Fortalen lovede kalendariske Afhandling medfölge, hvorimod den vil blive indrykket i min der (S. XI) ommeldte Edda-Lære, hvis Trykning jeg haaber snart vil kunne begynde. Af förmeldte Aarsag kan jeg ikke her, efter mit förste Forsæt, give nogen fuldstændig Underretning om Kunstnere, som have udmærket sig ved Behandling af Gjenstande, valgte fra den nordiske Mythologie. Kun tager jeg mig den Frihed at meddele fölgende Bemærkninger desangaaende.

Danmarks i sin Tid berömte Billedhugger Wiedewelt († 1802) var den förste som, forsögte sig i dette Fag. Hans dertil hörende Tegninger opbevares her i det Bibliothek, som tilhörer det Kongl. Academie for de skjönne Kunster. Af Maleren Abildgaard haves ogsaa nogle slige Udkast, samt Malerier over Æmner af Nordens heroiske Oldsagn. Enkelte andre Historiemalere leverede, omtrent paa samme Tid, forskjellige Stykker over lignende Gjenstande, som tildels ere stukne i Kobber. Noget senere blev Tydsklands Gräter dog den förste blandt de Lærde, som alvorligen sögte at formaae Artisterne til Nordens Gudelæres og mythiske Digtningers Bearbeidelse[2]. Forskjellige tydske Kunstnere benyttede hans Vink. Blandt dem erindrer jeg nu især Billedhuggeren Tieck. Maleren Füessli havde allerede forhen med Held fremstilt Scener af vore Kjæmpesagn. — Hos os fulgte Jens Möller, som Forfatter, Gräters Exempel[3]. Snart saa vi ogsaa enkelte praktiske Forsög ved Malerne Eckersberg og Kratzenstein-Stub. Regjeringen sögte at fremme lignende Bestræbelser ved den fornyede Kongl. Fundatz for Kunst-Academiet af 28de Julii 1814, og befalede at offentlige Forelæsninger skulde holdes der over den nordiske Mythologie. Paa samme Tid vakte Sagen stor Opmærksomhed i Naboriget Sverrig. Efter Kunstnernes egen Begjæring holdt Digteren Ling Forelæsninger af samme Art i Stockholm, i Aarene 1814 til 1817. Selskabet det gothiske Forbund opmuntrede Artisterne ved udsatte Præmier til Fremstillinger af Nordens Gudelære og Oldsagn[4], hvormed den sindrige Maler Hörberg allerede længe havde beskjæftiget sig i Stilhed[5]. Denne Opfordring frembragte mange Kunstværker, hvoriblandt nogle bedömtes af Kjendere som sande Mesterstykter. Af de svenske Artister, som præsterede Arbeider af dette Slags, fortjene disse især at nævnes: som Billedhuggere: B. E. Fogelberg og J. Salmson (begge nu værende i Rom); som Malere: Professorerne E. Limnell, Sandberg og Hasselgren, samt Historiemalerne J. F. v. Breda, P. Berggren o. Fl.

Ikke desmindre udbröd her i Danmark, i Aaret 1820[6], en vidtlöftig Pennestrid om den nordiske Mythologies Ubrugbarhed for de skjönne Kunster. De hertilhörende Stridsskrifter ere endnu i frisk Minde, og deres Opregnelse her bliver derfor overflödig[7]. 1821 sammentraadte her i Staden (efter Hr. Etatsraad, Finanz-Deputeret og Ridder Collins Indbydelse) et Selskab af anseete og fortjente Mænd, som udsatte forskjellige Præmier (af 200 Speciers Belöb) for de beste Tegninger over Æmner af den nordiske Mythologie. Adskillige slige indleveredes og bleve 1822 bedömte af nogle blandt det Kongl. Kunst-Academies Professorer (Hansen, Lorenzen, Eckersberg og Hetsch). Priserne bleve tilkjendte Historiemalerne Prof. Lund i Kjöbenhavn og Hr. Koop i Rom, samt Billedhuggeren Hr. Freund i Rom (Thorvaldsens værdige Eleve). De kronede Skizzer stikkes nu i Kobber af Hr. Petersen, forhen bekjendt som Graveur i Landskabsfaget. Saaledes stadfæstedes ogsaa her den gyldne Horatziske Regel:

Pictoribus atqve poëtis
Qvidlibet audendi semper fuit æqva potestas.

Ej heller vil nogen egensindig Usurpator af Smagens Herredömme herefter kunne sætte den ud af Kraft[8] I dette faste Haab henviser jeg de Kunstnere, som fremdeles ville benytte de oldnordiske Digtninger, til vore her oversatte ældste Heltedigte eller Kjæmpeviser, som en rig Kilde til fortrinlige Gjenstande for artistisk Fremstilling.

Jeg har ikke sparet nogen Umage, der stod i min Magt, for at give nærværende Skrift den Værd, som Omstændighederne tillode det at modtage. I denne Overbevisning anbefaler jeg det til mine ærede Læseres Yndest og billige Bedömmelse.

Næst H. M. Kongen, ved hvis allerhöjeste Naade jeg har seet mig i Stand til uafbrudt at fortsætte mine Arbeider i det oldnordiske Videnskabs-Fag, nævner jeg især Hs. Excelence Hr. Geheime-Conferenzraad Johannes Bülow til Sanderumgaard, Ridder af Elephanten m. m., som den Ædling, ved hvis kraftige Opmuntring og Understöttelse dette mit Skrift först blev foranlediget. Den hosfölgende Liste over Værkets Subscribenter viser dets övrige höje og hæderlige Befordrere.


Kjöbenhavn, den 7de Febr. 1823

Finn Magnusen.




Noter:

  1. Adskillige andre ældgamle Qvad ville læses, oversatte af mig, i en Samling af nordiske Digtninger, som snart skal udkomme (i et Octav-Bind) hvis den understöttes af et tilstrækkeligt Antal Subscribenter.
  2. See f. Ex. Gräters Breve over den nordiske Mythologies og de nordiske Guddommes artistiske Fremstilling m. v. oversatte af Thomas Overskou. Khavn. 1821. jfr. Idunna und Hermode 1812 S. 20 o. f.
  3. Ved sin Afhandling om den nordiske Mythologies Brugbarhed for de skjönne tegnende Kunster i det Scandinaviske Littratur-Selskabs Skrifter for 1812.
  4. I den Anledning udkom adskillige Smaaskrifter i Sverrig. Heraf nævner jeg kun: Geyers Betraktelser i Afseende på de nordiske Mythernes Anwändande i skiön Konst i Idunna's 7de Hefte 1817, samt en anden Forfatters Betraktelser öfwer de år 1818 i Stockholm for Allmenheten exponerade Konststycken, jämte några deraf föranledda Reflexioner öfwer sjelfständig nordisk Konst och wår Mythologies anwändbarhet såsom grund for en sådan. (4to).
  5. See Svensk Literatur-Tidning 1818. S. 782. Hörberg er især bekjendt hos os af Molbechs biographiske Efterretninger om ham i Scand. Lit. S. Skrifter for 1817.
  6. Allerede 1849 havde en Recensent i Danske litteratur-Tidende (No. 32-34) anbefalet Oehlenschlägers da udkomne episke Digt, Nordens Guder, som fortrinlig brugbart for den dannende Kunstner. Denne Dom har Erfaringen siden fuldelig bekræftet.
  7. Desuden kunde den ikke blive fuldstændig, da Striden snart forplantedes til Tydskland, og vedvarer der endnu.
  8. Slige Forsög synes og at have været vor Tidsalder forbeholdte. I det sidstafvigte Aarhundrede, da adskillige Forfattere heftig bestrede de nyopdagede Ossianske Digtes Ægthed, benyttede dog Kunstnerne, uden nogen Modsigelse, mange Æmner af disse höjskotske Oldtidsqvad, uagtet de selvsamme Indvendinger kunde have været fremsatte mod dem, som nu mod de nordiske. De fleste navnkundige brittiske Malere fremstille Ossianske Scener med almindeligt Bifald, og det er bekjendt, at et sligt Æmne gav Frankeriges berömte Gérard Stoffet til et af hans störste og ypperligste Arbeider. Hos os have Abildgaard, Kratzenstein-Stub og Höjer behandlet Opgaver af Ossian, uden at man da havde det mindste at indvende mod disse deres Foretagender.