Forskellig straf for ødelæggelse af høje

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 120

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Forskellig straf for ødelæggelse af høje


445. I Rybjærg er en Gaard, som kaldes Rybjærggaard. Manden der kom i Tanker om at bygge et nyt Fæhus, og da han manglede Jord til at fylde op med, tog han af en Høj, som laa lidt syd for Gaarden.
   Da han fik Huset færdigt og Køerne derind, skete det hver Aften, naar Pigerne kom ind for at Malke, at de blev tagne ligesom med usynlige Hænder og smidt omkuld. Det var kort sagt ikke muligt for dem at være i Fæhuset om Aftenen, og saa rejste Manden til den kloge Kone i Vindblæs, og fortalte hende, hvorledes det var fat. Hun sagde, at han havde forstyrret Ellefolkene, som boede i Højen, men naar han nu vilde indrette et lille Kammer i Huset, som var helt tæt og uden Døre, saa skulde Ellefolkene nok finde derind, og der vilde de saa bo. Han skulde ikke frygte for, at de saa kom andre Steder i Huset, naar de saadan fik Husly.
Morten Jeppesen, Tovstrup.


446. Østen for Harre Kirke er der en Høj, som hedder Hællehøj, og paa Østergaard boede i gammel Tid, da den var en Herregaard, en Herremand, som hed Maassehas. Han havde været Højen for nær og taget noget af den, og da kom der et gloende Hjul ned fra den og brændte Gaarden af. Denher Maassehas han var gal over det, og rendte runden om Ilden og sagde: Da var det og Satan i det, der var ikke saa meget Ild, te han kunde tænde hans Pibe ved. Men der var endda Ild nok.
   Efter Sigende skal det være sandt. I vor Tid er der ved Eftergravning fundet mange Stykker brændte Glas tre Kvarter nede i Jorden, og Stenbro og alting, der kan tyde paa en større Gaard.
Maren Primdal, Navtrup.


447. Paa Jens Ydes Mark i Hundborg, en Fjerdingvej nordøst for Kirken, ligger tre Høje, og den midterste af dem gav Manden sig til at kaste ud, og han førte en hel Del af Stenene hjem til Gaarden og brugte dem til Fyldsten og byggede med dem, ja satte endogsaa et Havedige op af dem.
   Saa blev der saadan et Vaarsel der hjemme i Gaarden. Inde i Stuehuset havde de ingen Ro om Natten, og de kunde ligge inde i Sengen og høre det slæbe frem og tilbage paa Gulvet og slaa Dørene op og i. Den gamle Kone blev helt taabelig over det og var taabelig i flere Aar, saa de maatte helt have hende indespærret.
   Det rumsterede især i ét Kammer, det, hvor Karlen laa i. Hunden kunde staa paa det Havedige og tude Nætterne igjennem og se hen til Højene. Folkene kunde ogsaa i Maaneskin se Højfolkene komme rendende hjem til Gaarden.
   For et Aars Tid siden brækkede de det Havedige ned, og den Mand, der var ved det, vilde sprænge nogle af Stenene med Krudt, men det fløj op i Taget og tændte og havde nær brændt Gaarden ned. Dernæst fløj det op og ødelagde hans ene Haand og Arm, saa han blev en Stakkel alle hans Dage. Da sagde den gamle Kone, at de kunde have ladet være med at røre ved det Dige, for det havde de haft Spektakel nok af.
Sidsel Marie Bak, Bostrup Mark, Hundborg.