Fortælling om Rigr (B.C.Sandvig)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785


Fortælling om Rigr


Rigr.jpg
Saa fortælles i gamle Skrifter, at den af Aserne, som hedder Heimdallr, reiste engang langs med en Havbred, og kaldtes Rigr. Efter denne Fortælling er følgende Vise gjort:


1. Før haver ganget
Grønne Veye
Tapper og gammel
As mangkyndig,
Stærk og hurtig,
Rigr stigende.


2. Han gik meer fremad
Midt af Veien.
Et Huus han naaede,
Paa klemt stod Dørren.
Der gik han strax ind,
Ild var paa Gulvet,
Ægtefolk der sadde
Haard’ af Arbeid.
Ai og Edda,
I Kierling-Dragt.


3. Rigr kunde dem
Godt Raad sige.
Han satte sig
Midt paa Bænken,
Og ved hver Side
Husets Herskab.


4. Da tog Edda
Asket Brød,
Tungt og tykt
Fuldt af Saaer.


5. End meer satte hun
Midt paa Bordet.
En Bakke med Suppe
Sattes frem.
Den bedste Ret var
En kogt Kalv.


6. Han sig opreiste,
Vilde sove.
Rigr dem kunde
Godt Raad sige.
Han lagde sig
Midt i Sengen,
Og ved hver Side
Husets Herskab.


7. Der var han siden
I alt tre Nætter.
Saa gik han derfra
Midt ad Veyen.
Derefter lided’
Maaneder ni.


8. Søn fik Edda,
Som de døbte,
Sort var Huden,
Kaldtes Træl.
Han snart opvoxed’
Og ret vel triv’des.


9. Ham var paa Hænder
Huden rynked;
Indfaldne Kinder,
Tykke Fingre.
Hesligt Ansigt,
Krum Ryg,
Lange Hæle.


10. Han lærte siden
Styrke at bruge,
Bast at binde,
Byrder at giøre.
Siden han hiembar
Riis hver en Dag.


11. En kom til Gaarden
Til Fods gangend’,
Arr var paa Haanden,
Armen Soelbrændt,
Nedbøyed Næsen.
Hun kaldtes Thyr.


12. Midt paa Bænken
Hun satte sig;
Sad hos hende
Husets Søn.
Da taled’ og snakked’
Og Seng reded’
Træl og Thyr
Hver en Dag.


13. Børn avled’ de,
Bygged’ fornøyed’,
Jeg troer de heedte
Hreimr og Fiøsnir,
Klur og Kløggr,
Kefsir, Fulnir,
Drøttr og Digralldi,
Drumbr og Høsnir.


14. Lutur og Leggialdi
Satte Gierder,
Gøded’ Agre,
Svin opfødte,
Gieder vogted’
Og grove Tørv.


15. Døttrene vare
Dumba og Kumba,
Økkvinkalfa
Og Arinn-Nesia.
Ysia og Ambatt,
Eikintiasna,
Tøtrug, Hypia
Og Trønubenia.
Af dem ere komne
Træles Ætter.


16. Rigr gik frem ad,
Midt ad Veien.
Et Huus han naaede,
Paa klemt stod Dørren.
Der gik han ind strax,
Ild var paa Gulvet,
Ægtefolk der sadde
Arbeide passend’.


17. Manden høvled’ der
Træ til Væv’stoel.
Kiemt var Skægget,
Haar for hans Pande,
Skiorten snever,
Hul for Halsen.


18. Der sad Konen
Og spandt paa Rok,
Udstrakte Armen,
Laved Traad til Klæder.
Top var paa Hov’det,
Aabning for Brystet,
Dug var om Halsen,
Knappe paa Axlen.
Afi og Amma
Eyed’ Huset.


19. Rigr kunde dem
Godt Raad sige,
Stod fra Bordet,
Vilde nu sove.
Han lagde sig
Midt i Sengen,
Og ved hver Side
Husets Herskab.


20. Der var han siden
I alt tre Nætter.
Derefter lided’
Maaneder ni.
Søn fik Amma,
Som de døbte,
Og kaldte Karl.
Konen ham svøbte,
Rødhaaret, rødladen,
Øynene svømmed’.


21. Han snart opvoxde,
Og ret vel triv’des,
Lærte Øxen at tæmme,
Plov at giøre,
Huus at tømre,
Loer at bygge,
Vogne at danne
Og kiøre Plov.


22. Hiem kiørde de
Nøgleklingend’
Giedekiortlet
Pige, Karl til Hustrue.
Snør kaldtes hun,
Sattes under Dugen.


23. De leved’ sammen
Og deelte Ringe,
Bredte Lagen,
Og Boe satte.
Børn avled’ de,
Bygged’ fornøied’.


24. De hed Halr, Dreingr,
Haulldr, Þegn, Smidr,
Breidr, Bondi,
Bundinskeggi,
Bui og Boddi,
Brattskeggr og Seggr.


25. End heede de
Med andre Navne:
Snot, Brudr, Svanni,
Svarri og Sprakki,
Fliod, Sprund og Vif,
Feima, Ristill,
Af dem ere komne
Karles Ætter.


26. Rigr gik derfra
Rette Veye,
Kom saa til en Sal,
Mod Sønden stod
Paa klemt Dørren,
Og Ring var paa den.


27. Strax han gik ind der,
Gulvet var dækket,
Ægtefolk sadd’ der, og
Saae paa hverandre.
Fadir og Modir,
Leegte med Fingre.


28. Sad Huus-Herren
Og snoede Streng,
Spændte Buen,
Skæfted’ Pile;
Men Huus-Fruen
Saae paa Arm’ne,
Strøg paa Linnet,
Styrked’ Ærmer.


29. Valgte Sæt.
Ring var paa Brystet,
Sidt var Slæbet,
Serken blaafarvet.
Haaret skiønnere,
Brystet lysere,
Halsen hvidere,
End selv Sneen.


30. Rigr kunde dem
Godt Raad sige.
Han satte sig
Midt paa Bænken,
Og ved hver Side
Husets Herskab.


31. Da tog Modir
Udsyet Dug,
Hvid, af Hør vævet,
Og dækked Bord.
Hun tog siden
Tynde Kager,
Hvide, Af Hvede,
Og skiulde Dugen.


32. Frem satte hun
Fulde Fade,
Sølvpladed’ paa Bord,
- - - - - og Flesk,
Stegte Fugle,
Viin var i Kanden,
Pladede Bægg’re.
De drukke og snakked’
Til ud paa Aft’nen.
Rigr kunde dem
Godt Raad sige.


33. Rigr da op stod,
Sengen redtes,
Der var han siden
I alt tre Nætter.
Siden han bortgik
Midt ad Veyen.
Derefter lided’
Maaneder ni.


34. Søn fik Modir,
Svøbdes i Silke,
Blev vandstænket,
Jarl de ham kaldte.
Blegt var Haaret,
Kinderne hvide,
Øynene skarpe.
Som paa en Slange.


35. Voxde op
Jarl i Huset,
Lærte Lind at ryste,
Legge paa Strængen,
Alm at bøye,
Pile at skæfte,
Spyde at kaste,
Spær at styre,
Hest at ride,
Hunde at bruge,
Sværd at drage,
Svømmen øve.


36. Der kom til Huset
Rigr gaaende,
Rigr gaaende
Lærde ham Runer,
Gav sit Løvte,
Kiendtes ved ham.


37. Ham bød han eye
Odels-Marker,
Odels-Marker
Og gamle Bygder.


38. Derfra reed han bort
Ad mørk Vey,
Riimklædt Field,
Og kom til sin Sal.
Spær lærte styre,
Rysted’ Lind,
Heste tæmmed’
Og Sværdet drog.


39. Mord lærdte vække,
Mark lærte farve,
Val lærte fælde,
Angreb Lande.


40. Styred’ eene siden
Atten Gaarde,
Skifted’ Rigdom,
Modtog alle.
- - - - -
Sultne Heste
- - - - -
Hug Ring itu.


41. Gode Mænd kiørte
Skidne Veye,
Komme til Salen,
Hvor Hersen boede.
Mødte ham
Smal i Livet,
Hvid, smuk Pige,
Kaldtes Erna.


42. De bad’ hende
Og hiem kiørde,
Med Jarl gifted’.
Hun gik under Linned;
Sammen bygde de
Og sig elsked’,
Æt formered’
Og nød’ Livet.


43. Bur var den ældste,
Barn den anden,
Jod og Adal,
Arfi, Møgr,
Nidr og Nidiungr,
Lærte at lege,
Sonr og Sveinn,
Svømmen og Tavl.
Kundr heed een,
Konr var den yngste.


44. Op voxte Jarls
Sønner hiemme,
Tæmmed Heste,
Brynier giorde,
Skier danned’
Rysted’ Aske.


45. Konr hin unge
Kunde Runer,
Gamle Runer
Og Alders-Runer.
End kunde han
Kiemper frelse,
Egge døve,
Søen stille.


46. Han forstod Fugle-Sprog,
Dæmpe Ilden,
Søen at dysse,
Sorger læge.
Otte Mands Styrke
Og Kraft han havde.


47. Rigr med Jarl da
Runer deelte,
Viisdom prøved’
Og meer kunde.
Og berig’des han,
Da kom han til
Rigr at hede,
Runer kunne.


48. Konr hin unge
Reed til Kier og Skove,
Udskiød Pile,
Tæmde Fugle.
Da sang Kragen saa,
Paa Qvisten sad:


49. Hvi vilt du, Konr hin unge!
Tæmme Fugle?
Heller maatte du
Ride Heste
Og Hær fælde.


50. Danr og Danpr har
Dyre Sale,
Bedre Odel
End du haver.
De kunde vel
Kiølen ride,
Eggen prøve,
Og Saar aabne.



Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.