Fortælling om Thorgils Fisker (C.C.Rafn)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
35px-Emblem-star.svg.png Kilde til denne oversættelse: Morkinskinna, Fríssbók, Hrokkinskinna.


Islændingesagaer


Oldnordiske Sagaer
Bind 6


Fortælling om Thorgils Fisker


Paa Dansk ved C. C. Rafn
København, 1832


Det hændte sig en Sommer, da Kong Harald sejlede med sin Flaade udenfor Landet, at de saae en Mand i en Baad, der sad og fiskede; Kongen var munter stemt, og da hans Skib strøg forbi Baaden, sagde han til Fiskeren: “Kan du gjøre Vers?” “Nej, Herre!” sagde Manden. “Siger du Nej?” sagde Kongen, “jo vist kan du, gjør nu et Vers til mig.” Manden sagde: ”Men saa maa I svare mig igjen.” “Det skal jeg,” sagde Kongen, han lod da Skibene holde op med at roe, thi det var stille Vejr. Fiskeren kvad:

Jeg trak uvillig Kuller,
Jeg brødes tidt med Langen,
Og paa dens Hoved nylig
Et vældigt Drag anbragde;
Dog mindes jeg at Sværdet
Før bar jeg guldomvundet,
I Kjæmpens Blod det rødned —
Men det er længe siden.

Kongen sagde: “Har du været i Tjeneste hos Fyrster eller i Feldtslag?” Den anden svarede: Snarest har jeg været hos mægtige Mænd: men svar mig nu!” Kongen kvad:

Trofaste Hirdmænd fordum
Hug ned stridbare Daner,
Paa Flugt forfulgte andre,
Og dette nylig skede!
For langt fra Fædrelandet
Jeg rødned Sværdets Klinge,
Den klang blandt Saracener —
Men det er længe siden.

“Nu skal du digte, Thjodolf!” sagde Kongen. Thjodolf kvad:

Vor Drot i Blodets Strømme
Vist tit har Spyd rødfarvet,
For Danske dette Møde
Var Ondt, og nys det skede;
Paa Saraceners Slette
Før Kongen plantet haver
Sit Banner hvor han vilde —
Men det er længe siden.

Kongen sagde: “Nej hør mig en Gang til den herlige Skald! Du sagde (1): “gröm, Skömm,” det er jo ikke fuldkomne Rim; hrömm, skömm, det vilde være rigtige Rim, men det andet har ingensteds hjemme; du har før gjort dine Sager bedre.” Thjodolf blev vred, og sagde, at saa kunde den digte, der forstod det bedre, end han. Da sagde Kongen til Fiskeren: “Giv os nok en Vise!” Han svarede: “Ja gjerne, Herre! men nu er det vanskeligt at digte, da Thjodolf først har kvædet, og I oven i Kjøbet.” Kongen trak en Guldring af sin Haand, rakte ham den, og sagde: “Der har du denne Ring, og kom nu med Visen!” Han tog Ringen, og kvad:

Du, kjekke Konning! høre
Mit høje Kvad dig takke
For gylden Ring og zirlig,
Du gav mig; nys det skede.
Før mættede du Ørne,
Lod Buestrengen gjalde,
Lod Blaamænd Livet miste,
Men det er længe siden.

Kongen sagde: “Svar du ham nu, Thjodolf!” men han undslog sig derfor. „Man maa tilstaae, Thjodolf!” sagde Kongen, “at du digter godt, men du gjør dig ogsaa kostbar nok med dit Skaldskab.” Kongen kvad:

Af Stabelen jeg løbe
Lod Skibet, vakkre Pige!
Vel bygt det Havet hilste
Med Hast, det skede nylig;
Dog før, i Syd fra England,
Fra Nord mig Snekken bragde,
Stormtumlet Raaen dirred,
Men det er længe siden.

Derpaa kvad Manden i Baaden efter Kongens Befaling:

Af mange Drab navnkundig
er Bønders Tvinger bleven;
hans Banner Thrønders Mængde
Har fulgt, det skede nylig;
For dog i sydligt Serkland
Den tappre Konge fægted,
Han kjendte Kampens Orden —
Nu er det længe siden.

Kongen sagde: “Det er den bedste af dine Viser, med Hensyn til Versenes kunstmæssige Slutningsord; jeg mærker ogsaa, at du anseer mig for en kløgtig Hærfører; hvis du er fattig og vanskelig kan komme ud af det, saa kom til mig, og jeg skal give dig Gods.” Han svarede: “Jeg lider ingen Nød, Herre! jeg gjorde kun dette for min Fornøjelse, for at være her hos eder. Jeg var med din Broder, Kong Olaf, i Slaget paa Stiklestad, og hedder Thorgils.” Han kastede derpaa Fiskerhætten af sig, saae da ud som den dygtigste Kriger, rejste med Kongen, og var hos ham siden.



Noter:
1. I det følgende omtales Originalens Ord, hvis Rim og Rimbogstaver den danske Oversætter ikke kan følge.