Fortale (V.B.Hjort)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den gamle Edda
- eller Oldemo'r


Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865


Fortale


En Oversættelse af Sangene i Sæmunds Edda har jeg tidligere udgiven stykkeviis, i et par udkomne Hefter, saaledes, at jeg benyttede Sangene til Grundlag for et Forsøg paa at forklare den gamle Nordiske Religion, Runlæren, som nordisk Verdenshistorie, Verdensfllosofi og Verdens-profeti. Men dette Forsøg kan nærmest kun have Interesse for en snævrere Kreds, især for dem, som have Tid og Evne til at granske over Religion og Verdensudvikling.


Jeg har troet, at en større Kreds kunde ønske at have en samlet Oversættelse af alle Eddas Sange paa Dansk uden videre Betragtninger. — En saadan fremkommer her. Dog har jeg ikke kunnet dye mig ganske for ved en Overskrift over enkelte Sanges Afsnit at give Vink til deres Forstaaelse, eller for at hensætte bagefter de mythiske Sange en kort Forklaring af dem (S. 147—151), hvilken tillige vil angive mine Grunde til at opstille dem netop i den Orden, hvori man her vil forefinde dem. Saadanne Overskrifter findes i Mythesangene Nr. 1. 2. 16, b. 17. samt ved første og andet Afsnit af Nr. 11. Foreningen af Sangene Nr. 16, a. og b. under en fælles Overskrift hidrører ligeledes fra mig; de korte Anmærkninger under Texten naturligviis ogsaa; endelig ogsaa de oplysende Bemærkninger S. 227 og 281. P. A. Munchs Udgave af den ældre Edda er i det Væsentlige fulgt ved Oversættelsen saavel med Hensyn til Texten som til Strofeinddelingen.


Man har stridt og strides i Litteraturen meget om, hvorvidt disse Digte oprindeligen ere Norske eller Tydske, o. s. v. Det turde være rigtigst at betragte dem som fælles Nordiske, som Fostre af den Nordiske Aand, hvis største Værk i Nutiden er, at de, hvis Forfædre troede paa Odin, Vodan eller Vuotan, nu bekjende sig til den evangeliske Christendom.


De fleste baade af Mythe- og Heltesangene hidrøre vistnok fra en og samme Periode; de ere for Norden, hvad Hesiod og Homer ere for Syden, og den Form, under hvilken de forekomme i Edda, er næppe synderligt afvigende fra den oprindelige. Imidlertid ere der gode Grunde til at antage, at Odins-Religionen først er opstaaet i det østlige Tydskland, men har faaet sin største Udvikling i Norden, og at Danmark i saa Henseende ikke har ydet et ganske ringe Bidrag. Ved at overveje Helte-Sangenes Indhold og Betydning maa man skjelne vel imellem det, man vil antage 1) om Begivenhedernes egentlige Hjem og Tidsalder, 2) om de enkelte Sanges ældste Skikkelse, 3) om dennes Omgjørelse under Sangens Vandringer, og 4) om senere opstaaede Dunkelheder ved forskjellige Sanges og Sagns Sammenblanding eller Sammendigtning. Der staaer ikke Lidet endnu tilbage for Kritiken at oplyse, f. Ex. om Sigurds og Brynhildes tidligste Bekjendtskab, om Forholdet imellem den tydsk-christelige og den nordisk-hedenske Opfattelse og Fremstilling af flere Hovedtræk, om Spørgsmaalet om Sigurds Danskhed, o. A. m.