Gildeskrå for Sankt Knuds Gilde i Odense

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Gildeskrå

for

Sankt Knuds Gilde i Odense[1]


oversat fra gammeldansk af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2017



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Camillus Nyrop: Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, bd. I Kjøbenhavn 1899-1900



Vi gildebrødre i Sankt Knuds Gilde — ham, som blev hellig martyr — som bor i Odense by, gør det med foreliggende skrift vitterligt for alle nærværende og kommende mennesker, at vor nådige herre kong Erik ikke bare på Fyn, men lige så vel over hele Danmarks rige har oprettet, stadfæstet og stadigt styrket Sankt Knuds Gilde, til hvis større yndest og troskab han har taget alle fornævnte gildes brødre og gildesøskende under sit særlige værn, således at hvem der end uden lovlig sag gør vore brødre eller søstre uret og nægter at give bod for det, han skal ikke undgå kongelig hævn. Derfor beder vi alle brødre og søstre om og råder dem til for deres egen gavns skyld at holde måde og være høviske i alle henseender og nøje overholde gildets love og statutter.

Dette er de love og statutter, som forudseende mænd og vore forstandige forfædre har vedtaget, og som stadigt skal overholdes:


Om drab mellem gildebrødre

1. Hvis en gildebroder dræber sin gildebroder, skal han bøde den dødes arvinger 40 mark og gildebrødrene 3 mark, og desuden skal han udmeldes af gildet med et ondt navn, som er nidding.


Hvis en gildebroder dræber en mand, der ikke er gildebroder

2. Hvis en gildebroder dræber en mand, som ikke er gildebroder, og nogle brødre er til stede, da skal de hjælpe ham ud af livsfare. Hvis han er nær havet, skal de skaffe ham båd og årer og øsekar og brænde og økse, men siden må han vogte sig selv, som han kan. Hvis han behøver en hest, skal de følge ham til skoven, men ikke i skoven og skaffe ham fri hest én dag og nat. Bruger han den længere, da skal han betale leje for den efter brødrenes ønske. Hvis hesten tilhører en broder, og den bliver skadet, da skal den, som gjorde brug af hesten, erstatte dens værdi, hvis han formår det. Ellers skal brødrene betale for den, dog ikke mere end 3 mark.


Om kaution

3. Hvis en gildebroder nødtvunget må dræbe en mand, og han behøver kaution — som kaldes borgen — for sig for 40 mark, da skal brødrene kautionere for ham, men han skal selv betale alt, hvis han formår det, ellers skal alle brødrene betale for ham. Men flygter han i rædsel og efterlader sig brødrene i knibe, da skal brødrene løse sig selv, som de bedst kan, mens han, som rømte bort, skal meldes ud af gildet med et ondt navn, som er nidding.


Om drab på en gildebroder

4. Hvis en gildebroder bliver dræbt af en, som ikke er i gildet, da skal gildebrødrene hjælpe den dødes arvinger, således at de kan modtage kaution af den, der dræbte ham; og denne er kautioneret for 40 mark, men hvis han ikke stiller denne kaution for sig, da kan det vendes imod ham til livsvåde.


Hvis en gildebroder ikke hjælper en gildebroder

5. Hvis en gildebroder er nær, men ikke hjælper sin gildebroder, hvor denne bliver dræbt, og bliver han overvundet med lovligt vidneudsagn, da skal han udmeldes af broderskabet med niddings navn. Men hvis en broder beskyldes for en sådan sag, og findes der ikke to brødres vidneudsagn derom, da skal han tage fem gildebrødre til sig og fastholde med sin ed, at han ikke vidste om det og ikke så sin gildebroder være stedt i en sådan knibe, og at han på ingen måde kunne hjælpe ham. Men taber han sagen, da skal han udmeldes af broderskabet, og hvem der hjælper eller på nogen måde sætter sin lid til den, som sådan er bortvist fra gildet med niddings navn, eller den, som dræbte sin gildebroder, han skal bøde 3 mark til alle brødre.


Sager mellem gildebrødre

6. Opstår der trætte mellem brødre, da skal ret dømmes imellem dem efter lovene og statutterne, og hvem som ikke afsiger retvis dom eller ringeagter en retvis dom, som er afsagt imod ham, han skal være foruden brødrenes hjælp og råd, indtil han lovligt bedrer sagen både mod sagsøgeren og brødrene. Men hvem som indtræder i gildet og i forvejen har en sag imod sig, det henhører ikke under brødrene, medmindre de vil det, men de sager, der rejses mellem brødre, efter de er optaget i gildet, henhører under gildebrødrene, og de skal afgøre dem retvist, som de bedst kan.


Om slag mod hovedet

7. Hvem som slår sin gildebroder til blods i hovedet i gildeshus eller gildesgård med hammer, økse, kæp eller med nogen anden ting, uanset hvad det er, således at han meget behøver en læges lægedom, han skal bøde 12 mark til ham, der fik såret, 1 pund honning til gildebrødrene og 1 mark til oldermanden. Hvem som slår igen, han skal bøde det samme, hvis det genslag er stort og farligt.


Om overfald

8. Hvem som med voldsomhed går i sin gildebroders gård eller hus med væbnet hånd og slår ham, hans hustru, hans børn eller nogen fra hans husstand, han skal bøde 6 mark til ham, 1 mark til gildebrødrene og en halv mark til oldermanden.


Om anklager

9. Hvem som anklager sin gildebroder for hærfærd inden- eller udenlands, han skal give ham oprejsning for hele sin skade og desuden bøde ham 3 mark og et halvt pund honning til gildebrødrene. Nægter han, men bliver overvundet af to brødres vidneudsagn, skal han retfærdiggøre sig med sjette hånd[2].


Om røveri

10. Hvem som går på skib med sørøvere eller til skovs med stubberøvere og røver sin gildebroder og bliver fundet skyldig med sande jærtegn, han skal for altid være nidding, og hans penge skal tildømmes brødrene i fællesskab.


Om stævning

11. Men hvis en gildebroder går i sin gildebroders gård eller hus sammen med en, som ikke er gildebroder, og uden andre gildebrødres samtykke, og kalder ham til stævne eller ting og dømmer ham skade til på sit ting eller fæster med ed, skal han bøde ham 3 mark foruden skaden, gildebrødrene 1 mark og oldermanden en halv mark.


Om fornærmelser

12. Hvem som trættes med sin gildebroder i gildet og fortørner ham så meget, at han ikke kan have fred i huset og derfor forlader stedet, han skal, hvis han bliver kendt skyldig deri, bøde ham 6 mark, gildebrødrene 1 mark og oldermanden en halv mark. Og hvem som kalder sin gildebroder for tyv, troløs eller horesøn eller trækker ham i håret eller i vrede slår med knytnæve, han skal bøde ham 6 mark derfor, gildebrødrene 1 mark og oldermanden en halv mark.


Om ed

13. Hvis en gildebroder skal afgive ed, da skal der trækkes lod, og hvem som loddet falder på, de skal mandelig stå med ham, men hvem som ikke går med ham af dem, som loddet faldt på, og lader sin broder tabe hæder eller penge og bliver fældet derfor med to gildebrødres vidneudsagn, han skal bøde ham 3 mark og hele skaden, gildebrødrene et halv pund honning og oldermanden en halv mark.


Om vidner

14. Ingen må vidne, medmindre han er gildebroder. Heller ikke skal et vidne høres, medmindre der er to vidner, men to mænds vidneudsagn er mere end nok.


Opførsel ved gildestævne

15. Når brødrene kommer til gildestævne, da skal de vise hensyn og være deltagende; ingen må fremføre kæremål, før den anden har afsluttet sin tale, og hvem som gør det bøder en halv øre til oldermanden.


Om oldermandens fravær

16. Hvis oldermanden ikke kommer til gildestævnet, før tre sager er behandlet, bøder han en halv mark til gildebrødrene.


Om afsluttede sager mellem gildebrødre

17. Hvad som bliver endt mellem brødre, det skal ingen drage frem igen.


Beskyldninger om løgn

18. Ingen skal på brødrenes gildestævne sige: »Du lyver.« Hvem som siger dette bøder en halv mark.


Om at sende en mand til en gildebroders hus

19. Ingen skal sende en mand, som ikke er gildebroder, til sin gildebroders hus uden brødres indeståelse for hans skade, selv om sagen ikke henhører under gildet; hvem som gør det bøder ham 6 mark, gildebrødrene 1 mark og oldermanden en halv mark.


Om mødepligt til gildestævne

20. Hvis der bliver indkaldt til gildestævne, da skal alle komme, og hvem som ikke kommer, han bøder 9 skilling, medmindre han har lovligt forfald.


Sager om penge

21. Hvis nogen forlanger penge af en gildebroder, og den, som sagen er imod, nægter, skal han værge sig med tredje hånd, hvis han afkræves en halv mark eller mindre; hvis han afkræves over en halv mark og indtil 40 mark, da skal den, som sagen er imod, værge sig med sjette hånd, men ikke flere.


Om slag

22. Hvem som bliver slået og ikke indklager det for oldermanden og brødrene, han skal bøde 1 mark til brødrene og en halv mark til oldermanden og siden tage hævn, hvis han vil, men ellers miste broderskabet.


Om våben

23. Hvis en gildebroder til gildet bærer økse, sværd eller en andet våben til at skade nogen broder med, skal han bøde 3 mark til alle gildebrødre.


Om havsnød

24. Hvem som finder sin gildebroder i havsnød, han skal tage ham ombord, og hvis det er nødvendigt, da skal han kaste et pund[3] af sit gods af skibet, og frelse hans liv, hvilket den, som var stedt i havsnød, skal erstatte den, der redede ham, når han kommer hjem, såfremt han formår det. Ellers skal alle gildebrødre betale for ham, om det end gælder 3 mark.


Om frikøb af en fange

25. Hvem som finder sin gildebroder fanget af hedninge, han skal låne ham af sine penge til at fri sig med, og det beløb skal den, der var tilfangetaget, give igen, når han kommer hjem, såfremt han formår det. Ellers skal alle gildebrødre betale for ham, om end det gælder 3 mark.


Hvis en gildebroder mister sine penge

26. Hvis man mister sine penge, så kun en halv mark er igen, når gildet drikkes, da skal hver broder give ham efter deres eget skøn.


Om stolbrødre

27. Når gildet skal være, da skal de brødre, som udpeges af oldermanden, overdrage dem, som er stolbrødre, honning eller malt, hvad deraf de har, men hvis det forfares på grund af deres forsømmelse, skal de bødelægges derfor. Hvem som bliver udpeget til at forestå gildet skal gøre det samme, ellers skal hver af dem, som er udpeget, bøde 2 øre sølv til alle brødre for deres forsømmelse, medmindre han har lovligt forfald. De, som er udpeget til at holde gildet, er undskyldt for ikke at gøre det, hvis det skyldes sygdom eller fattigdom, eller hvis han har mistet sit gods, eller hvis han har indskibet sit gods og er på rejse, eller hvis det har andre lignende årsager.


Om udtrædelse af gildet

28. Når gildet er beredt, hvilke brødre som da vil udtræde, de skal betale halv skat og penge til støtteydelse; hvem som ikke gør det, han skal gå uden brødres hjælp, men vil han alligevel have øl med sig, da skal han gives en kandefuld.


Om mødepligt

29. Alle gildesøskende — såvel kvinder som mænd — har pligt til at komme til gildet, når det er beredt, og hvem som ikke kommer, han skal alligevel betale fuld skat og dertil 9 skilling. Hvis han ikke betaler frivilligt, da skal han nødes til at betale 3 mark. En fraværende broder er undskyldt ved sygdom eller stærk ufred.


Om ødelæggelse ved gildet

30. Hvem som ødelægger lyset til gildet, han skal bøde en halv øre. Hvem som ødelægger en stol, han skal købe en anden og give gildebrødrene 6 penning. Hvis nogen lader et kar med drikkevarer falde ud af hånden, bødes 1 øre. Hvis et kar falder ud af hånden og på nogens skulder, bødes 2 øre. Hvem som kaster op eller gør noget andet urent bøder 3 mark.


Om overholdelse af lov og skrå

31. En broder eller søster, der afviser at overholde lov og skrå, bøder 2 skilling og meldes ud af gildet, men for sin forligelse skal han give 2 skilling sølv. Hvem som gør ulyd ved oldermandens tale, han skal bøde 6 skilling.


Om møde på tinget

32. Hvem som har ærinde på tinget, ham skal alle brødre følge. Hvem som ikke kommer skal bøde 1 skilling sølv, såfremt han bliver fældet derfor med vidneudsagn, ellers skal han værge sig ene med ed.


Om at sove ved gildet

33. Hvem som sover ved gildet, og der bliver puffet til hans hoved tre gange, bøder 9 skilling. Hvem som udbærer kar uden tilladelse bøder 1 øre.


Om gærdemænd

34. Hvis lys går ud ved gildet, skal gærdemændene bøde 1 øre for det. Hvis alle lys udslukkes ved gildet, skal gærdemændene bøde 9 skilling for det. Hvis alle gærdemænd er uden for gildehuset samtidig, skal de bøde 9 skilling for det. Hvis der mangler drikkevarer i gildehuset, bøder gærdemændene 9 skilling for det. Hvis brødrene ønsker at sidde længe om aftenen, da har gærdemændene pligt til at tjene dem. Hvis nogen djærves til at blive siddende efter alle, da skal gærdemændene sætte en spandfuld øl og et lille lys foran ham og så gå i seng, men hvis de forlader stedet før, da skal de bøde 9 skilling.


Hvis en gildebroder bliver syg og dør

35. Hvis en broder bliver syg, så man ikke forventer, at han overlever, og han behøver brødres hjælp, da skal de våge over ham to og to, indtil de ser, om han får det bedre. Men dør han, da skal alle følge hans lig til kirke og give et offer for ham ved messen. Hvem som forsømmer dette, han skal bøde 9 skilling.


Om messe

36. Når gildet er slut, da skal alle komme til kirken og lade holde messe for alle de brødres og søstres sjæle, som er gået bort, hver med sin penning. Hvem som ikke gør det skal bøde 1 øre.


Hvis brødres samtale nævnes

37. Hvis brødres samtale bliver nævnt i nogen stor sag, da skal alle brødre mødes, og hvem som ikke kommer, han skal betale 9 skilling.


Om at falde i søvn i gildehuset

38. Hvem som falder i søvn i gildehuset og glemmer at gå til husene, han skal bøde en halv øre sølv.


Hvis en gildebroders hus brænder

39. Hvis nogen broders hus brænder, eller han har mistet sit skib, eller han vil drage på pilgrimsrejse, skal han, hvis han behøver det, have 3 penning indsamlet fra hver.


Om fremmede gildebrødre

40. Hvis nogen fremmed broder kommer ridende eller gående og behøver hjælp, skal han have en øre af alle.


Hvis en broder lemlæstes

41. Hvis nogen broder bliver lemlæstet og behøver hjælp, da skal der blandt alle brødre samles ind til ham efter hans behov — hvad enten han behøver mere eller mindre — og efter oldermandens og alle brødres vilje.


Om hovedgilde

42. Når der er hovedgilde, da skal oldermanden have en halv mark for sin umage, 1 skilling fra hver af dem, der går til gildet, og gildet 5 skilling, desuden to gæster så længe som fuld drik står, desuden en kande øl af hvert bryg, desuden hver dag to kander øl — én om morgenen og en anden om aftenen — så længe hovedgildet varer. Desuden skal han aldrig trække lod for sig, men han skal stå for brødrene, uanset hvad de behøver.


Om stolbrødre

43. Der skal være to stolbrødre. Hver af dem skal have 2 øre for hvert hovedgilde. Hver af dem skal have en kande øl hver dag, mens hovedgildet varer, og hver af dem en gæst hver dag, og af hvert bryg hver en kande øl, og de skal ikke trække lod for sig, undtagen i høje sager, og de skal have nøgler til alle de stykker[4], som er dem befalet.


Om hor

44. Hvis nogen bedriver hor med sin svorne broders hustru, og der findes en broder, som gyldigt kan bevise med vidneudsagn, at han har set ham for anden gang gå til og fra en sådan synd, da skal han udvises af gildet som en overvundet mand med niddings navn.


Om vanry

45. Hvis nogen bringes i vanry, men ikke bliver fældet med vidneudsagn, skal han rense sig med 12 mands ed fra gildebrødrene og blive en vederhæftig mand.


Om drab

46. Hvis nogen pågriber en mand alene med sin hustru og derpå dræber ham uden at have en anden sambroder som vidne, for at ingen skal tænke, at han dræbte sin broder for noget hemmeligt råd på hans retfærdiggørelse, da skal han under såvel brødrenes forsmædelse som Guds hævn også være nidding.


Om voldtægt

47. Hvem som voldtager sin svorne broders hustru eller datter eller søster eller frænke, han skal udvises af gildet, hvis han bliver fældet med to vidneudsagn.


Om aftalebrud

48. Hvilken svoren broder der sælger sin gildebroder noget — rørligt eller urørligt gods eller noget boskab — og bryder sit ord, efter købet er gjort, han skal bøde to gange så meget til ham, der købte, som han skulle bøde til kongens ombudsmand, hvis han ikke var gildebroder, og to gange så meget til alle gildebrødrene, som han skulle bøde til stadens ret.


Om forkøb

49. Hvem som gør sin gildebroder forkøb[5] på køb eller salg, han skal først erstatte ham sin skade og bøde en halv mark til alle gildebrødre, hvis han bliver fældet med to brødres vidneudsagn om førnævnte køb.


Om ringen med gildeklokken

50. Hvem som ringer med eller lader ringe med førnævnte gildeklokke[6] til skade for sin broder — hvilket Gud forbyde — så denne derved får skade på sin egen person eller på sine folk eller på sin ejendom, han skal da fuldstænding erstatte ham hele sin skade og bøde et pund honning til alle gildebrødre, men ellers udvises fra gildet med niddings navn.


Når en gildebroder dør

51. Når nogen gildebroder dør, da skal hver bære sin penning, som kaldes ligskud, til det hus, hvori liget er. Hvem som ikke gør det, han skal bøde 1 øre, medmindre han har lovligt forfald. Hvem som ikke kommer på den tid, da liget bæres til kirken, før de er gået forbi tre gårde med liget, han skal bøde 1 øre. Hvem som ikke er til stede med liget ved messen og på den tid, det begraves, bøder 1 øre.


Om afslag på en anmodning

52. Hvis man beder sin gildebroder stævne nogen til samtale eller til tinget på sine vegne, men han afslår at gøre det, skal han bøde 1 øre.


Om broderskabsbrev

53. Hvem som vil have broderskabsbrev, han skal give oldermanden og stolbrødrene 4 grote[7], og når det skal besegles, da skal han give en tønde øl og byens skriver 4 grote for brevet, hvilket ingen skal skrive undtagen ham, og oldermanden skal ikke have magt til at besegle sådanne breve uden ved stolbrødrenes samtykke og i deres tilstedeværelse.




Noter:

  1. Skråen er overleveret i håndskriftet NKS 8º Nr. 298, der dateres til første tredjedel af 1400-tallet. Selve tekstindholdet dateres til ca. 1245 og har formentlig oprindeligt været affattet på latin. Overskrifterne til de enkelte paragraffer skyldes alene oversætteren.
  2. ɔ: sammen med fem andre.
  3. ɔ: et skippund = ca. 160 kg.
  4. Vinfade (?)
  5. ɔ: indgriber i en igangværende handel.
  6. Et forudgående stykke af teksten er åbenbart faldet ud.
  7. Grot = (sølv)mønt.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.