Grímur Thomsen biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Grímur Thomsen
Biografisk oversigt

Grímur Thomsen
(1820-1896)



Thomsen, Grímur Thorgrímsson, 1820-96, Embedsmand i Udenrigsministeriet, Forfatter, fødtes 15. Maj 1820 paa Bessastad i Island, hvor hans Fader, Thorgrímur Thómasson, var Økonom ved den derværende lærde Skole; Moderen var en Præstedatter, Ingibjörg Jónsdatter. Efter at være undervist privat af Stedets Præst Árni Helgason dimitteredes han 1837 til Kjøbenhavns Universitet. I Hovedstaden optoges han snart mere af æsthetiske Studier end Examenslæsning og deltog livlig i Tidens litterære og nationale Rørelser, ogsaa den skandinaviske Bevægelse; han søgte derfor mere end hans fleste samtidige Landsmænd dansk Omgang og fandt her sine nærmeste aandsbeslægtede. Efter 1841 at have opnaaet et «Accessit» for Besvarelsen af Universitetets æsthetiske Prisopgave («Om den ny franske Poesi») disputerede han 1845 for Magistergraden (Dr. phil. fra 1854) med en Afhandling «Om Lord Byron», i en af den Hegelske Filosofi paavirket Fremstilling, og udgav i disse og de følgende Aar forskjellige Smaaskrifter og Tidsskriftsafhandlinger, mest vedkommende Skjønlitteratur, senere ogsaa nogle til Belysning af statsretlige og nutidspolitiske Spørgsmaal, ligesom han ogsaa skrev Litteraturanmeldelser – en saadan af 1. Bind af H. C. Andersens «Samlede Skrifter» («Dansk Maanedsskrift» 1855) betragtede Andersen som den første ubetinget anerkjendende Dom her i Danmark af ham som Digter.

1846 havde T. faaet et betydeligt Rejsestipendium for at uddanne sig i nyere Sprog og opholdt sig 1846-48 i Tyskland, Frankrig og England, paa sidstnævnte Sted bl. a. beskæftiget med at oplede Aktstykkerne angaaende Garantierne for Slesvig 1720; en Samling af disse udgav han efter sin Hjemkomst 1848. S. A. ansattes han i Departementet for udenlandske Sager og udnævntes til Kancellist i Udenrigsministeriets Bureau, men fungerede 1848-50 som Gesandtskabssekretær i Frankfurt am Main, Paris og Brüssel; 1856 blev han Fuldmægtig i Udenrigsministeriets Handels- og Konsulatsdepartement. 1860 forfremmedes T., som var nøje knyttet til Blixen-Finecke og under dennes Ministerium spillede en stor Rolle, til Departementssekretær, men entledigedes 1866 som Følge af en Omordning af Udenrigsministeriet. 1860 var han bleven udnævnt til Legationsraad.

Efter sin Afgang fra Statstjenesten flyttede T. 1867 til Island, hvor han kom i Besiddelse af Kongsgaarden Bessastad, og bosatte sig her, kun kort fra Reykjavik. 1870 ægtede han Præsten Jón Thorsteinssons Datter Jakobina, med hvem han levede i barnløst Ægteskab til sin Død, 27. Nov. 1896. Den Tid, som Landbruget levnede ham, anvendte han dels til politisk, dels til litterær Virksomhed paa særlig islandsk Omraade. Han var Altingsmand 1869-91 og hørte til Tingets betydeligste Kræfter, men hans skarpe Tunge og satiriske Tilbøjelighed i Forbindelse med, at han i Forfatningssagen indtog en noget forbeholden Stilling, gjorde hans Indflydelse mindre, end man kunde vente. I Aarene 1878-82 redigerede han hovedsagelig Bladet «Ísafold».

T., som i sine unge Dage af og til havde skrevet islandske Digte, dyrkede i senere Aar med Forkjærlighed Poesien og udgav 1880 og 1895 2 Digtsamlinger («Ljóðmæli»), som dels indeholde Oversættelser, særlig fra Oldgræsk, dels originale Digte, hvor navnlig Oldtidens stærke, haarde Karakterer og Trylleverdenens uhyggelig-fantastiske Optrin fængsle ham. Flere af disse Digte have ved deres knappe, kraftige Form og energiske Fremstilling vundet stort Bifald. T., som bestandig synes at have haft religiøs Interesse, har besørget en Udgave af Hallgrímur Pjeturssons Salmer og Digte. Fra sin Embedstid havde han Ord for at være en energisk og vel begavet, men intrigant Personlighed, som hensynsløst skød til Side, hvad der stod ham i Vejen.

Kr. Kaalund.

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905).


Bibliografi