Grimnersmaal (FM)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
om
Kong Hrödungs Sönner.[1] [*]
Kong Hrödung havde to Sönner, den ene hed Agnar, den anden Geirröd. Agnar var ti, men Geirröd otte Vintre gammel. De roede begge i en Baad med Krog og Line for at fange Smaafisk, men Vinden drev dem ud paa Havet. I Nattens Mörke lede de Skibbrud ved Strandbredden og gik i Land. De traf der en ringe Bonde, hos hvem de vare Vinteren over. Bondekonen opfostrede Agnar men Manden selv opdrog Geirröd, og gav ham kloge Raad. Om Foraaret gav Bonden dem et Fartöj. Men da han og hans Kone fulgte dem ned til Stranden, talte han en Stund allene med Geirröd. De fik god Vind og kom til deres Faders Bopæl. Geirröd var forrest i Baaden; han sprang i Land, stödte til Fartöjet og sagde: far du kun hen i onde Aanders Vold![**] Fartöjet drev ud i Havet, men Geirröd gik hjem til Gaarden eller Byen, hvor man tog meget vel imod ham. Hans Fader var da död. Geirröd blev altsaa taget til Konge og kom til stor Anseelse.[2]
Odin og Frigga sade i Lidskialf [***] og saae ud over den hele Verden.[3] Odin sagde: Seer du Agnar, din Fostersön, hvorledes han avler Börn med en Jætteqvinde i en Hule, [****] men Geirröd, min Fostersön, er Konge og raader nu over Landet. Frigga svarede: Han er saa skammelig karrig,[4] at han piner sine Gjester, naar han synes at der kommer for mange. Odin sagde at det var den störste Usandhed, og om dette væddede de. Frigga sendte sin fortrolige Mö[5] Fulla til Geirröd og bad Kongen at tage sig i Agt, at den Troldmand,[6] som var kommet der til Landet, ikke skulde forgjöre[7] ham, og opgav ham det som et Kjendetegn paa Manden, at ingen Hund, saa rasende den end var, vilde anfalde ham. Det var kun ugrundet Snak at Kong Geirröd ikke var gjæstfri, dog lod han den Mand gribe, som Hundene ikke vilde gaae lös paa. Denne var ifört en blaa Pelts [†] og kaldte sig Grimner, men gav ikke videre Efterretning om sig, endskjöndt han blev adspurgt. Kongen lod ham pine for at faae ham til at bekjende, og lod sætte ham imellem to Ilde,[8] hvor han var i otte Nætter. Kong Geirröd havde da en Sön, 10 Vintre gammel, som hed Agnar, efter sin Farbroder. [††] Agnar gik til Grimner, rakte ham et fuldt Horn til at drikke af, og sagde, at Kongen gjorde ilde i at lade ham pines uskyldig. Grimner drak det ud. Da var Ilden kommet saa nær, at hans Pelts blev sveden.[9] Grimner sang:
- I.
- 1. Heed er du gribende Flamme!
- Og alt for stor,
- Lad os gaae fra Luen!
- Foerværket svies
- Skjöndt jeg löfter det op,
- Peltsen brænder foran mig.
- 2. Otte Nætter jeg sad
- Mellem Ilde her[10]
- Saa at mig ingen Mand
- Mad har budet,
- Uden allene Agnar
- Der ene skal raade
- Over Gothers Land
- (Som) Geirröds Sön.
- 3. Hil være dig Agnar!
- Saa heldig som dig byder
- Heltes Gud at være![11]
- For en Drik
- Du aldrig skal
- Nyde bedre Lön.
- II.
- 5. Ydale heder
- Der hvor Uller haver
- Sig opbygget Sale; —
- Alfheim Guderne gave
- I de förste Dage [15]
- Til Freyr, da han fik Tænder.
- 6. Den tredie Bolig er
- Hvor de blide Guder
- Tækked Sale med Sölv;
- Vala-Skjalf den kaldes
- Den As[16] erhverved sig
- Tidlig i Tiden.
- 7. Söcqvabæk heder den fjerde,
- Men svale Bölger
- Hen over den suse;
- Der de Odin og Saga
- Drikke alle Dage
- Glade af gyldne Skaaler.
- 8. Gladsheim heder den femte,
- Guldstraalende derover
- Valhall sig vidt udbreder;
- Men Hropter der
- Hver Dag udkaarer
- De Mænd, som faldt for Vaaben.
- 9. Lettelig kunne
- De som til Odin komme
- Borgen see og kjende,
- Loftet er lagt med Spyd,
- Salen tækket med Skjolde,
- Bænkene ströede med Brynier[17]
- 10. Lettelig kunne
- De som til Odin komme,
- Salen see og kjende;
- Vesten for Dörren
- Hænger en Ulv,
- En Örn derover svæver.
- 11. Thrymheim heder den sjette
- Hvor Thiasse fordum boede,
- Den kraftfulde Jætte,
- Men Skade nu beboer, —
- Den klare[18] Gude-Brud,
- Sin Faders gamle Tomter.
- 12. Breidablik heder den syvende,
- Men der Baldur haver
- Sig opbygget Sale;
- I det Land
- Hvor jeg de færreste
- Rædsler være veed.
- 13. Himmelbjerg er den ottende,
- Hvor Heimdall, efter Sagn,
- Har for Huus at raade.
- Der Guders Vogter drikker
- I rolig Vaaning
- Glad den gode Miöd.
- 14. Folkvang er den niende,
- Der Freya raader over
- Sæders Orden i Salen;
- De Faldnes Hælvte kaarer
- Hun hver en Dag, men Odin
- Den anden Hælvte ejer.
- 15. Glitner er den tiende.
- Af gyldne Stötter bæres
- Salens Sölvertag,
- Forsete der boer
- De fleste Dage,
- Og jævner alle Trætter.[19]
- 17. Med Riis og med
- Höjt Græs overgroes
- Vidars Landvide;[22]
- Der Sönnen sig nedlader
- Rask af Hestens Ryg
- For sin Fader at hævne.
- III.
- 18. Aandrimner kaager
- I (Kjedelen) Ildrimner
- (Galten) Sörimner;
- Dens Flesk er det bedste
- Men Faa kun vide
- Hvor mange Einherier det nærer.
- 21. Det tuder for Thund —[27]
- Rolig Verdens-Ulven
- (Som) Fisk i Floden ligger;
- Stridshesten tykkes
- Strömmen alt for stærk
- Til over den at vade.
- 23. Fem Hundrede Dörre
- Og end förgetyve,
- Dem troer jeg paa Valhall at være,
- Otte Hundrede Einherier
- Gaae jævnsides ud af enhver,
- Naar de fare mod Ulven at stride.
- 26. Eikthyrner heder den Hjort
- Som staaer over Hærfaders Hall
- Og bider af Lærads Blade,[36]
- Men af hans Vier
- Drypper i Hvergelmer,
- Derfra komme alle Vande:
- IV.
- 32. Ratatösk heder det Egern
- Som löbe skal
- Paa Asken Yggdrasill,
- Örnen Ord
- Skal han oven fra bære
- Og sige Nidhug for neden.
- V.
- 38. Svalin heder det Skjold
- Som staaer foran Solen,
- Den skinnende Guddom;
- Bjerge og Bölger
- Veed jeg brænde skulle
- Hvis fra (sit Sted) den falder.
- VI.
- 41. Ullers og alle Guders
- Yndest haver
- Hvo som först ved Flammen rörer,
- Thi Udsigt aabnes hid
- For Asers Sönner
- Naar Kjedlerne tages af Ilden.
- 42. Ivaldes Sönner
- Ginge i Tidens Morgen [115]
- At skabe Skybladner
- Det bedste af Skibe,
- For den skinnende Freyr,
- Njords heldbringende Sön.
- 43. Asken Yggdrasill
- Er ypperst blandt Træer,
- Men Skybladner blandt Skibe;
- Odin blandt Aser,
- Sleipner blandt Heste,
- Bifröst blandt Broer,
- Brage blandt Skalde,
- Höjbrog blandt Höge,
- Garm blandt Hunde,
- Brimer blandt Sværd.[116]
- VII.
- 46. Sadur[128] og Svipall,[129]
- Og Sanngetall,[130]
- Herteit[131] og Hnikar,[132]
- Bileyg,[133] Baleyg,[134]
- Bölverk,[135] Fjölner,[136]
- Grimar[137] og Grimner,[138]
- Glapsvid[139] og Fjölsvid,[140]
- Sidhat, Sidskjæg,
- Sigfader,[141] Hnikadur,[142]
- Alfader, Valfader,[143]
- Atridi[144] og Farmatyr,[145]
- Med et Navn jeg aldrig kaldtes,
- Siden först blandt Folk jeg foer.[146]
- VIII.
- 50. Beskjænket er du Geirröd!
- For meget har du drukket,
- Dig har Mjöden bedaaret;
- Meget har du tabt,
- Da du misted min Bistand,
- Alle Einheriers og Odins Yndest.
- 51. Meget jeg dig sagde,
- Lidet mindes du dog,
- Dine Venner dig svige;
- Jeg min Vens
- Klinge skuer,
- Dryppende af Blod.
- 52. Sværdmattet Dödning,
- Nu Ygg skal modtage,
- Jeg veed dit Liv er henrundet;
- Nornerne ere (dig) vrede,
- Nu kan du Odin see —
- Kom mig nær om du magter.
Kong Geirröd sad, og havde sit Sværd liggende paa Knæerne, halv uddraget — men da han hörte at Odin var kommet der, stod han op, og vilde tage ham fra Ilden. Sværdet slap ham af Haanden, og faldt til Jorden paa Grebet. Kongen snublede og faldt fremad, men Sværdet stod igjennem ham, hvorved han fik sit Banesaar. Da forsvandt Odin, men Agnar var siden længe Konge der (i Landet). [†*]
Noter:
- ↑ Egentlig: om Kong Hrödung. Andre: Fortale til Grimnersmaal.
- ↑ Eller: blev en herlig eller berömt Mand.
- ↑ Eller: over alle Verdener, alle Lande.
- ↑ Efter Ordene: Han var saa stor en Mad-Nidding.
- ↑ Efter Ordet: sin Æske-möe, ell. Kammer-Jomfrue (nympha cistellatrix) som forvarede Friggas Pynte-Æske.
- ↑ Efter Ordet: en klog (meget vidende) Mand.
- ↑ Ell. ombringe.
- ↑ Ell. brændende Baal.
- ↑ Ell. begyndte at brænde.
- ↑ Ell. Her mellem Baal.
- ↑ Sandvig:
- Held med dig Agnar!
- Thi Held dig nu önsker
- Heltes Behersker.
- ↑ ͻ : I Nærheden af Aser og Alfer.
- ↑ Ell. Guderne.
- ↑ Ell. adskilles, söndersplittes.
- ↑ Ell. i Dagenes Morgen.
- ↑ Asa eller Asa-Gud.
- ↑ *) Se Tillæg
- ↑ Ell. kydske.
- ↑ Efter Ordet: Dysser alle Trætter i Sövn, forliger alle Stridigheder.
- ↑ Ell. lyde.
- ↑ Ell. Offerkreds, Offersted.
- ↑ ɔ : vide Land.
- ↑ Den Graadige.
- ↑ Den Hæftige.
- ↑ Hu, Tanke.
- ↑ Minde, Erindring, Hukommelse.
- ↑ Odin.
- ↑ Ell. over.
- ↑ Ell. höjt for höje Dörre.
- ↑ Ell. Hvælvinger.
- ↑ Ell. Krumninger, bugtede Strækninger.
- ↑ Ell. Rafter, Sparreværk.
- ↑ Ell. Grene.
- ↑ Egentlig et Kar med Skaft, der tjente de gamle istedet for Bolle, som dog er et gammelt Ord.
- ↑ gaaer aldrig op; forbruges ikke.
- ↑ Ell. Grene
- ↑ Den side, dybe.
- ↑ Den vide.
- ↑ Den ivrige.
- ↑ Den stödende, urolige.
- ↑ Den svale, kolde.
- ↑ Kampvækkende.
- ↑ Levende, kraftfuld.
- ↑ Höjtlydende.
- ↑ Susende.
- ↑ Gabende.
- ↑ Gammel, maaske (efter Ordets förste Betydning) krum, bugtet.
- ↑ Spydhvirvlende.
- ↑ Maaske: Düna og Dvina.
- ↑ Maaskee: lodret og heldende.
- ↑ Graadig eller fraadende.
- ↑ Kampdjærv.
- ↑ Vejklog.
- ↑ Folk-gribende.
- ↑ Nyttig og Nydende.
- ↑ Bölge, Brænding.
- ↑ Stormbyge.
- ↑ Slugen og Brusende.
- ↑ Haab.
- ↑ Vanskelig.
- ↑ Gloende og lynende (tvende bekjendte Helvedesfloder).
- ↑ Her Underverdenen.
- ↑ Ell. gaaer hen for at tale.
- ↑ Ell. höje; Höjdens Vande.
- ↑ Klar.
- ↑ Gylden, Forgyldende.
- ↑ Gjennemsigtig; Klar som Glas eller Ædelstene.
- ↑ Den hurtigfarende, flyvende Flamme.
- ↑ Den Visende (aabenbarende) eller skjönt Udseende.
- ↑ Straale.
- ↑ Bleghov eller Gulhov.
- ↑ See Varianten 62).
- ↑ Ell. vel egentlig: Stammer.
- ↑ Opad fra.
- ↑ Egentlig: Riimthurser.
- ↑ Ell. (Træets) Höjder.
- ↑ Den som bringer Folk til at daane.
- ↑ Dvalegiveren.
- ↑ Den Dönelskende.
- ↑ Den Dörstærke.
- ↑ Boende i Lyngjord.
- ↑ Gravulvens eller Gravslangens.
- ↑ Ell. den graahudede, graaspraglede.
- ↑ Væver.
- ↑ Sövndysser.
- ↑ Ell. Grene.
- ↑ Ell. formindske, slide.
- ↑ See eller troe.
- ↑ Ell. raadner.
- ↑ Formindsker eller beskadiger.
- ↑ Den rystende.
- ↑ Taage.
- ↑ bringe mig Bægre.
- ↑ Skjæggenes eller Öxernes Beskytterinder.
- ↑ Den langtrækkende.
- ↑ Styrke.
- ↑ Den jublende, triumpherende.
- ↑ Hærlænke, Krigslænke.
- ↑ Den gjaldende.
- ↑ Spydes Nærerinde.
- ↑ Rasende blandt Skjolde.
- ↑ Rasende med Overlæg.
- ↑ Elsket af Guderne.
- ↑ Aarvaagen.
- ↑ Altsviende eller Altbrændende; maaske og Alvis, Altseende.
- ↑ Egentlig: op herfra; ell. stedse herefter.
- ↑ Ell. Behagelige.
- ↑ Drage, trække.
- ↑ Eller maaske: iskold Kjöling.
- ↑ Eller: værnende.
- ↑ Ell. Skov (maaske Jernskoven i den Udgaardske Fjeldstrækning)
- ↑ ɔ : den hadske, hadende eller forhadte.
- ↑ Ell. Væxterne.
- ↑ Efter Ordet: haardmodige, maaske: haardtblæsende.
- ↑ Ell. Ophav, Begyndelse.
- ↑ Denne Linie tillægges af det mærkværdige Membranfragment paa Universitets-Bibliotheket.
- ↑ Ell. blottet mit Aasyn; aftaget Masken, for o.s.v.
- ↑ Ell. salige Guders.
- ↑ Ell. Jættens, den Frygteliges
- ↑ ɔ : Maskeret, formummet.
- ↑ Andre: Gangraad (hos Vafthrudner).
- ↑ Den Hærgende; Hærföreren.
- ↑ Behagelig, yndet.
- ↑ Tordneren.
- ↑ Den Vaade, Vædende.
- ↑ Dödblænder.
- ↑ Den Höje.
- ↑ Den Sande, eller maaske Sádr, den saaende.
- ↑ Den Foranderlige.
- ↑ Den rigtig Gjættende; ell. Sandheds Opdager.
- ↑ Kampglad.
- ↑ Sejervinder.
- ↑ Stormöje.
- ↑ Lueöje.
- ↑ Harmvolder.
- ↑ Meget vidende ell. Mangefoldig o.s.v.
- ↑ Den Maskerede, Formummede.
- ↑ Den Maskerede, Formummede.
- ↑ Den som veed at skuffe ell. blænde.
- ↑ Det meget Vise m.m.
- ↑ Sejerfader.
- ↑ Sejerherre.
- ↑ Himlen ell. de Faldnes Fader.
- ↑ Angriber.
- ↑ Fragters, Skibs- ell. Vogn-ladningers Gud.
- ↑ Ell. over, omkring Folkene.
- ↑ Den Gamle, Udlevede.
- ↑ Kjölenes ell. Bjergegnenes Herre.
- ↑ Vinder, Sejervinder, ell. maaskee: Kriger.
- ↑ Den önskelige.
- ↑ Den Höjtlydende, Sang-rige.
- ↑ Jævnhöj.
- ↑ Den Vægelsindede.
- ↑ Den Knyttende.
- ↑ Den Skjæggede.
- ↑ Den Sviende, Tærende.
- ↑ Den Sviende, Tærende.
- ↑ Dybets ell. Havets Jætte; Mimer i Dybet.
- ↑ Den Betænksomme eller Frygtelige.
- ↑ Munter, smidig, hurtig.
- ↑ Raabernes (maaskee Stormenes) Gud.
- ↑ Bevogteren (eller ogsaa Gothen, Gothernes Gud).
- ↑ Disse tre Navne ere för forklarede.