Grimnersmaal (FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Fortælling
om
Kong Hrödungs Sönner.[1] [*]


Kong Hrödung havde to Sönner, den ene hed Agnar, den anden Geirröd. Agnar var ti, men Geirröd otte Vintre gammel. De roede begge i en Baad med Krog og Line for at fange Smaafisk, men Vinden drev dem ud paa Havet. I Nattens Mörke lede de Skibbrud ved Strandbredden og gik i Land. De traf der en ringe Bonde, hos hvem de vare Vinteren over. Bondekonen opfostrede Agnar men Manden selv opdrog Geirröd, og gav ham kloge Raad. Om Foraaret gav Bonden dem et Fartöj. Men da han og hans Kone fulgte dem ned til Stranden, talte han en Stund allene med Geirröd. De fik god Vind og kom til deres Faders Bopæl. Geirröd var forrest i Baaden; han sprang i Land, stödte til Fartöjet og sagde: far du kun hen i onde Aanders Vold![**] Fartöjet drev ud i Havet, men Geirröd gik hjem til Gaarden eller Byen, hvor man tog meget vel imod ham. Hans Fader var da död. Geirröd blev altsaa taget til Konge og kom til stor Anseelse.[2]

Odin og Frigga sade i Lidskialf [***] og saae ud over den hele Verden.[3] Odin sagde: Seer du Agnar, din Fostersön, hvorledes han avler Börn med en Jætteqvinde i en Hule, [****] men Geirröd, min Fostersön, er Konge og raader nu over Landet. Frigga svarede: Han er saa skammelig karrig,[4] at han piner sine Gjester, naar han synes at der kommer for mange. Odin sagde at det var den störste Usandhed, og om dette væddede de. Frigga sendte sin fortrolige Mö[5] Fulla til Geirröd og bad Kongen at tage sig i Agt, at den Troldmand,[6] som var kommet der til Landet, ikke skulde forgjöre[7] ham, og opgav ham det som et Kjendetegn paa Manden, at ingen Hund, saa rasende den end var, vilde anfalde ham. Det var kun ugrundet Snak at Kong Geirröd ikke var gjæstfri, dog lod han den Mand gribe, som Hundene ikke vilde gaae lös paa. Denne var ifört en blaa Pelts [†] og kaldte sig Grimner, men gav ikke videre Efterretning om sig, endskjöndt han blev adspurgt. Kongen lod ham pine for at faae ham til at bekjende, og lod sætte ham imellem to Ilde,[8] hvor han var i otte Nætter. Kong Geirröd havde da en Sön, 10 Vintre gammel, som hed Agnar, efter sin Farbroder. [††] Agnar gik til Grimner, rakte ham et fuldt Horn til at drikke af, og sagde, at Kongen gjorde ilde i at lade ham pines uskyldig. Grimner drak det ud. Da var Ilden kommet saa nær, at hans Pelts blev sveden.[9] Grimner sang:


Grimnersmaal
I.
1. Heed er du gribende Flamme!
Og alt for stor,
Lad os gaae fra Luen!
Foerværket svies
Skjöndt jeg löfter det op,
Peltsen brænder foran mig;


2. Otte Nætter jeg sad
Mellem Ilde her[10]
Saa at mig ingen Mand
Mad har budet,
Uden allene Agnar
Der ene skal raade
Over Gothers Land
(Som) Geirröds Sön.


3. Hil være dig Agnar!
Saa heldig som dig byder
Heltes Gud at være![11]
For en Drik
Du aldrig skal
Nyde bedre Lön.


II.
4. Helligt er det Land
Som jeg ligge seer
Aser og Alfer nær;[12]
Men i Thrudheim
Skal Thor være
Til Kræfterne[13] forgaae.[14]


5. Ydale heder
Der hvor Uller haver
Sig opbygget Sale; —
Alfheim Guderne gave
I de förste Dage [15]
Til Freyr, da han fik Tænder.


6. Den tredie Bolig er
Hvor de blide Guder
Tækked Sale med Sölv;
Vala-Skjalf den kaldes
Den As[16] erhverved sig
Tidlig i Tiden.


7. Söcqvabæk heder den fjerde,
Men svale Bölger
Hen over den suse;
Der de Odin og Saga
Drikke alle Dage
Glade af gyldne Skaaler.


8. Gladsheim heder den femte,
Guldstraalende derover
Valhall sig vidt udbreder;
Men Hropter der
Hver Dag udkaarer
De Mænd, som faldt for Vaaben.


9. Lettelig kunne
De som til Odin komme
Borgen see og kjende,
Loftet er lagt med Spyd,
Salen tækket med Skjolde,
Bænkene ströede med Brynier[17]


10. Lettelig kunne
De som til Odin komme,
Salen see og kjende;
Vesten for Dörren
Hænger en Ulv,
En Örn derover svæver.


11. Thrymheim heder den sjette
Hvor Thiasse fordum boede,
Den kraftfulde Jætte,
Men Skade nu beboer, —
Den klare[18] Gude-Brud,
Sin Faders gamle Tomter.


12. Breidablik heder den syvende,
Men der Baldur haver
Sig opbygget Sale;
I det Land
Hvor jeg de færreste
Rædsler være veed.


13. Himmelbjerg er den ottende,
Hvor Heimdall, efter Sagn,
Har for Huus at raade.
Der Guders Vogter drikker
I rolig Vaaning
Glad den gode Miöd.


14. Folkvang er den niende,
Der Freya raader over
Sæders Orden i Salen;
De Faldnes Hælvte kaarer
Hun hver en Dag, men Odin
Den anden Hælvte ejer.


15. Glitner er den tiende.
Af gyldne Stötter bæres
Salens Sölvertag,
Forsete der boer
De fleste Dage,
Og jævner alle Trætter.[19]


16. Noatun er den ellevte,
Men Njord der haver
Sig beredet Sale;
Mænds Konge uden Meen,[20]
For höjtoprejste
Offeralter[21] raader.


17. Med Riis og med
Höjt Græs overgroes
Vidars Landvide;[22]
Der Sönnen sig nedlader
Rask af Hestens Ryg
For sin Fader at hævne.


III.
18. Aandrimner kaager
I (Kjedelen) Ildrimner
(Galten) Sörimner;
Dens Flesk er det bedste
Men Faa kun vide
Hvor mange Einherier det nærer.


19. Gere[23] og Freke[24]
Mætter den krigvante
Hædrede Heltes Fader;
Thi blot af Viin
Den vaabenherlige
Odin evig lever.


20. Hugin[25] og Munin[26]
Flyve hver en Dag
Over Jordens Slette;
For Hugin er jeg bange
At han igjen ej kommer,
Dog frygter jeg mere for Munin.


21. Det tuder for Thund[27]
Rolig Verdens-Ulven
(Som) Fisk i Floden ligger;
Stridshesten tykkes
Strömmen alt for stærk
Til over den at vade.


22. Valgrind heder det Gitter
Som paa[28] Sletten staaer,
Helligt for hellige Dörre,[29]
Gammelt er det Gitter,
Men kun faa vide
Hvorledes det lukkes i Laas.


23. Fem Hundrede Dörre
Og end förgetyve,
Dem troer jeg paa Valhall at være,
Otte Hundrede Einherier
Gaae jævnsides ud af enhver,
Naar de fare mod Ulven at stride.


24. Fem Hundrede Gulve[30]
Og end förgetyve jeg troer
I Bilskirners Hvælvinger[31] være.
Af de Huse
Som have Tag[32]
Veed jeg min Söns er det störste.


25. Heidrun heder den Geed
som staaer over Hærfaders Hall
Og bider af Lærads Blade;[33]
Bollen[34] skal hun fylde
Med den klare Miöd,
Den Drik blir aldrig doven.[35]


26. Eikthyrner heder den Hjort
Som staaer over Hærfaders Hall
Og bider af Lærads Blade,[36]
Men af hans Vier
Drypper i Hvergelmer,
Derfra komme alle Vande:


27. Sid[37] og Vid,[38]
Sækin[39] og Eikin,[40]
Svöl[41] og Gunthro,[42]
Fiörm[43] og Fimbulthul,[44]
Rin og Rindende,
Gipul[45] og Göpul,[46].
Gömul[47] og Geir-vimul.[48]
De slynge sig om Guders Kredse
Thyn og Vin,[49]
Thöll og Höll,[50]
Grad[51] og Gunthorin.[52]


28. Vina heder (en Elv)
En anden Vegsvinn,[53]
Den Tredie Thiodnuma,[54]
Nyt og Naut[55]
Nönn og Hrönn,[56]
Slid og Hrid,[57]
Sylg og Ylg,[58]
Vid og Van,[59]
Vönd[60] og Strönd,
Gjöll og Leiptur,[61]
De flyde Mennesker nær,
Men falde heden til Hel.[62]


29. Körmt og Örmt
Og Kjerlöjge tvende,
Dem skal Thor vade
Hver en Dag
Naar til Doms han gaaer[63]
Under Asken Yggdrasill,
Thi hele Asa-Broen
Brænder i Lue;
De hellige[64] Vande glöde.


30. Glad[65] og Gyller,[66]
Glær[67] og Skeidbrimer,[68]
Sölvertop og Siner,[69]
Gisl[70] og Falhofner,[71]
Guldtop og Letfod, —
Aserne ride de Heste
Naar til Doms de fare[72]
Ved Asken Yggdrasill


IV.
31. Tre Rödder[73] sig strække
Mod trende Kanter
Fra[74] Asken Yggdrasill,
Hel boer under den ene,
Frostjætter[75] under den anden,
Sande Mennesker under den tredie.


32. Ratatösk heder det Egern
Som löbe skal
Paa Asken Yggdrasill,
Örnen Ord
Skal han oven fra bære
Og sige Nidhug for neden.


33. Der ere og fire Hjorte
Som (Grenenes) Sammenföjninger[76]
Krumhalsede gnave,
Dain[77] og Dvalin,[78]
Duneyr[79] og Dyrathror.[80]


34. Flere Slanger ligge
Under Yggdrasills Ask,
End nogen skulde troe
Blandt uvidende Mænd;
Goin og Moin[81]
De ere Grav-vitners[82] Sönner,
Graaryg og Gravvolder,[83]
Ofner[84] og Svafner,[85]
Troer jeg evig skulle
Træets Qviste [86] tære.[87]


35. Asken Yggdrasill
Taaler Arbeide
Meere end Mænd vide,[88]
Hjort foroven gnaver,
Paa Siden Træet muldner,[89]
Neden til Nidhug slider.[90]


V.
36. Hrist[91] og Mist[92]
Skulle mig Horn bære,[93]
Skjægöld[94] og Skögul,[95]
Hilde og Thrude,[96]
Hlöck[97] og Herfjötur,[98]
Göll[99] og Geir-oölul,[100]
Randgrid[101] og Radgiid,[102]
Og Reginleif[103]
De skjænke Einherierne Öl.


37. Arvakur[104] og Alsvid[105]
De skulle herefter [106]
Yndige[107] Solen före[108]
Under deres Bove
Skjulte blide Guder,
Aserne, jernkold Luftning.[109]


38. Svalin heder det Skjold
Som staaer foran Solen,
Den skinnende Guddom;
Bjerge og Bölger
Veed jeg brænde skulle
Hvis fra (sit Sted) den falder.


39. Skoll heder Ulven
Som fölger den skinnende Guddom
Til det omgivende[110] Hav;[111]
Den anden (kaldet) Hate,[112]
Sön af Hrodvitner,
Skal Himlens klare Bruds Forlöber være.


40. Af Ymers Kjöd
Blev Jorden skabt,
Havet af hans Blod,
Væxtriget[113] af hans Haar,
Himlen af hans Hjerneskal.
Af hans Öjenbryne
Danned de blide Guder,
Midgaard for Menneskers Sönner,
Men af hans Hjerne
Bleve de tungsindige[114]
Skyer alle skabte.


VI.
41. Ullers og alle Guders
Yndest haver
Hvo som först ved Flammen rörer,
Thi Udsigt aabnes hid
For Asers Sönner
Naar Kjedlerne tages af Ilden.


42. Ivaldes Sönner
Ginge i Tidens Morgen [115]
At skabe Skybladner
Det bedste af Skibe,
For den skinnende Freyr,
Njords heldbringende Sön.


43. Asken Yggdrasill
Er ypperst blandt Træer,
Men Skybladner blandt Skibe;
Odin blandt Aser,
Sleipner blandt Heste,
Bifrost blandt Broer,
Brage blandt Skalde,
Höjbrog blandt Höge,
Garm blandt Hunde,
Brimer blandt Sværd.[116]


VII.
44. Nu har jeg oplöftet mit Syn[117]
Til Sejerguders [118] Sönner,
Det bringer önsket Hjelp.
Alle Aser
Det ind skal bringe,
Til Tyrannens[119] Bænke,
Til Tyrannens Gilde.


45. Grim[120] er jeg bleven kaldet,
Og Ganglere[121]
Herian[122] og Hjelmbærer,
Thech[123] og Tredie,
Thund[124] og Ud, [125]
Helblinde[126] og Har.[127]


46. Sadur[128] og Svipall,[129]
Og Sanngetall,[130]
Herteit[131] og Hnikar,[132]
Bileyg,[133] Baleyg,[134]
Bölvert,[135] Fjölner,[136]
Grimar[137] og Grimner,[138]
Glapsvid[139] og Fjölsvid,[140]
Sidhat, Sidskjæg,
Sigfader,[141] Hnikadur,[142]
Alfader, Valfader,[143]
Atridi[144] og Farmatyr,[145]
Med et Navn jeg aldrig kaldtes,
Siden först blandt Folk jeg foer.[146]


47. Man hos Geirröd
Mig Grimner kaldte,
Jaulk[147] bos Asmund,
Men Kialar[148] naar
Jeg Slæder trak,
Og Thror til Tinge.


48. Vidur[149] (hed jeg) i Kampen —
Oske[150] og Ome,[151]
Jafnhar[152] og Bif-linde,[153]
Göndler[154] og Harbard[155] blandt Guder.


49. Svidur[156] og Svidrer,[157]
Som jeg hed hos Sökk-Mimer[158]
Da jeg skuffed den gamle Jætte,
Og Midvitners
Berömte Sön
Jeg ene fældet havde.


VIII.
50. Beskjænket er du Geirröd!
For meget har du drukket,
Dig har Mjöden bedaaret;
Meget har du tabt,
Da du misted min Bistand,
Alle Einheriers og Odins Yndest.


51. Meget jeg dig sagde,
Lidet mindes du dog,
Dine Venner dig svige;
Jeg min Vens
Klinge skuer,
Dryppende af Blod.


52. Sværdmattet Dödning,
Nu Ygg skal modtage,
Jeg veed dit Liv er henrundet;
Nornerne ere (dig) vrede, 
Nu kan du Odin see —
Kom mig nær om du magter.


53. Odin heder jeg nu,
Ygg[159] hed jeg för,
Thund hed jeg för den Tid;
Vafud og Skilfing,
Vakur[160] og Hropta-tir,[161]
Gaut[162] og Jaulk blandt Guder,
Ofner og Svafner,[163]
Som jeg tænker ere alle
Blevne til af mig allene.


———


Fortællingens Slutning.

Kong Geirröd sad, og havde sit Sværd liggende paa Knæerne, halv uddraget — men da han hörte at Odin var kommet der, stod han op, og vilde tage ham fra Ilden. Sværdet slap ham af Haanden, og faldt til Jorden paa Grebet. Kongen snublede og faldt fremad, men Sværdet stod igjennem ham, hvorved han fik sit Banesaar. Da forsvandt Odin, men Agnar var siden længe Konge der (i Landet). [†*]




Noter:

  1. Egentlig: om Kong Hrödung. Andre: Fortale til Grimnersmaal.
  2. Eller: blev en herlig eller berömt Mand.
  3. Eller: over alle Verdener, alle Lande.
  4. Efter Ordene: Han var saa stor en Mad-Nidding.
  5. Efter Ordet: sin Æske-möe, ell. Kammer-Jomfrue (nympha cistellatrix) som forvarede Friggas Pynte-Æske.
  6. Efter Ordet: en klog (meget vidende) Mand.
  7. Ell. ombringe.
  8. Ell. brændende Baal.
  9. Ell. begyndte at brænde.
  10. Ell. Her mellem Baal.
  11. Sandvig:
    Held med dig Agnar!
    Thi Held dig nu önsker
    Helts Behersker.
  12. ͻ : I Nærheden af Aser og Alfer.
  13. Ell. Guderne.
  14. Ell. adskilles, söndersplittes.
  15. Ell. i Dagens Morgen.
  16. Asa eller Asa-Gud.
  17. *) Se Tillæg
  18. Ell. kydske.
  19. Efter Ordet: Dysser alle Trætter i Sövn, forliger alle Stridigheder.
  20. Ell. lyde.
  21. Ell. Offerkreds, Offersted.
  22. ɔ : vide Land.
  23. Den Graadige.
  24. Den Hæftige.
  25. Hu, Tanke.
  26. Minde, Erindring, Hukommelse.
  27. Odin.
  28. Ell. over.
  29. Ell. höjt for höje Dörre.
  30. Ell. Hvælvinger.
  31. Ell. Krumninger, bugtede Strækninger.
  32. Ell. Rafter, Sparreværk.
  33. Ell. Grene.
  34. Egentlig et Kar med Skaft, der tjente de gamle istedet for Bolle, som dog er et gammelt Ord.
  35. gaaer aldrig op; forbruges ikke.
  36. Ell. Grene
  37. Den side, dybe.
  38. Den vide.
  39. Den ivrige.
  40. Den stödende, urolige.
  41. Den svale, kolde.
  42. Kampvækkende.
  43. Levende, kraftfuld.
  44. Höjtlydende.
  45. Susende.
  46. Gabende.
  47. Gammel, maaske (efter Ordets förste Betydning) krum, bugtet.
  48. Spydhvirvlende.
  49. Maaske: Düna og Dvina.
  50. Maaskee: lodret og heldende.
  51. Graadig eller fraadende.
  52. Kampdjærv.
  53. Vejklog.
  54. Folk-gribende.
  55. Nyttig og Nydende.
  56. Bölge, Brænding.
  57. Stormbyge.
  58. Slugen og Brusende.
  59. Haab.
  60. Vanskelig.
  61. Gloende og lynende (tvende bekjendte Helvedesfloder).
  62. Her Underverdenen.
  63. Ell. gaaer hen for at tale.
  64. Ell. höje; Höjdens Vande.
  65. Klar.
  66. Gylden, Forgyldende.
  67. Gjennemsigtig; Klar som Glas eller Ædelstene.
  68. Den hurtigfarende, flyvende Flamme.
  69. Den Visende (aabenbarende) eller skjönt Udseende.
  70. Straale.
  71. Bleghov eller Gulhov.
  72. See Varianten 62).
  73. Ell. vel egentlig: Stammer.
  74. Opad fra.
  75. Egentlig: Riimthurser.
  76. Ell. (Træets) Höjder.
  77. Den som bringer Folk til at daane.
  78. Dvalegiveren.
  79. Den Dönelskende.
  80. Den Dörstærke.
  81. Boende i Lyngjord.
  82. Gravulvens eller Gravslangens.
  83. Ell. den graahudede, graaspraglede.
  84. Væver.
  85. Sövndysser.
  86. Ell. Grene. 1
  87. Ell. formindske, slide.
  88. See eller troe.
  89. Ell. raadner.
  90. Formindsker eller beskadiger.
  91. Den rystende.
  92. Taage.
  93. bringe mig Bægre.
  94. Skjæggenes eller Öxernes Beskytterinder.
  95. Den langtrækkende.
  96. Styrke.
  97. Dtn jublende, triumpherende.
  98. Hærlænke, Krigslænke.
  99. Den gjaldende.
  100. Spydes Nærerinde.
  101. Rasende blandt Skjolde.
  102. Rasende med Overlæg.
  103. Elsket af Guderne.
  104. Aarvaagen.
  105. Altsviende eller Altbrændende; maaske og Alvis, Altseende.
  106. Egentlig: op herfra; ell. stedse herefter.
  107. Ell. Behagelige.
  108. Drage, trække.
  109. Eller maaske: iskold Kjöling.
  110. Eller: værnende.
  111. Ell. Skov (maaske Jernskoven i den Udgaardske Fjeldstrækning)
  112. ɔ : den hadske, hadende eller forhadte.
  113. Ell. Væxterne.
  114. Efter Ordet: haardmodige, maaske: haardtblæsende.
  115. Ell. Ophav, Begyndelse.
  116. Denne Linie tillægges af det mærkværdige Membranfragment paa Universitets-Bibliotheket.
  117. Ell. blottet mit Aasyn; aftaget Masken, for o.s.v.
  118. Ell. salige Guders.
  119. Ell. Jættens, den Frygteliges
  120. ɔ : Maskeret, formummet.
  121. Andre: Gangraad (hos Vafthrydner).
  122. Den Hærgende; Hærföreren.
  123. Behagelig, yndet.
  124. Tordneren.
  125. Den Vaade, Vædende.
  126. Dödblænder.
  127. Den Höje.
  128. Den Sande, eller maaske Sádr, den saaende.
  129. Den Foranderlige.
  130. Den rigtig Gjættende; ell. Sandheds Opdager.
  131. Kampglad.
  132. Sejervinder.
  133. Stormöje.
  134. Lueöje.
  135. Harmvolder.
  136. Meget vidende ell. Mangfoldig o.s.v.
  137. Den Maskerede, Formummede.
  138. Den Maskerede, Formummede.
  139. Den som veed at skuffe ell. blænde.
  140. Det meget Vise m.m.
  141. Sejerfader.
  142. Sejerherre.
  143. Himlen ell. de Faldnes Fader.
  144. Angriber.
  145. Fragters, Skibs- ell. Vogn-ladningers Gud.
  146. Ell. over, omkring Folkene.
  147. Den Gamle, Udlevede.
  148. Kjölenes ell. Bjergegnenes Herre.
  149. Vinder, Sejervinder, ell. maaskee: Kriger.
  150. Den önskelige.
  151. Den Höjtlydende, Sang-rige.
  152. Jævnhöj.
  153. Den Vægelsindede.
  154. Den Knyttende.
  155. Den Skjæggede.
  156. Den Sviende, Tærende.
  157. Den Sviende, Tærende.
  158. Dybets ell. Havets Jætte; Mimer i Dybet.
  159. Den Betænksomme eller Frygtelige.
  160. Munter, smidig, hurtig.
  161. Raabernes (maaskee Stormenes) Gud.
  162. Bevogteren (eller ogsaa Gothen, Gothernes Gud).
  163. Disse tre Navne ere för forklarede.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.