Grimnismal (B.C.Sandvig)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785


Grimnismal


Grimnismal.jpg
Kong Hraudungr havde to Sønner, den eene heed Agnar, den anden Geirraudr. Agnar var ti Vintre gammel, men Geirraudr otte. De roede begge i en Baad med Kroge og Liner, for at fange Smaafiske, men Vinden drev dem ud i Havet i den mørke Nat. De lede Skibbrud ved Strandbredden og gik i Land, hvor de fandt en Bonde, hos hvilken de vare om Vinteren. Kierlingen opfødde Agnar, men Manden selv Geirraudr.


Om Foraaret gav Bonden dem Skib, og da han og Kierlingen fulgde dem ombord, da talte hun engang i Eenrum med Geirraudr. De finge god Vind og komme til deres Faders Boepæl. Geirraudr var forrest i Skibet; han sprang i Land, stødte til Skibet og sagde: Far du, til smaa Fiske æde dig. Skibet foer bort og Geirraudr gik op til Byen, hvor man tog vel imod ham. Da var hans Fader død, thi blev Geirraudr taget til Konge, og blev en berømmelig Mand.


Odin og Frigg sadde i Hlidskialf og saae over hele Verden. Da sagde Odin: Seer du Agnar, din Fostersøn, hvorledes han avler Barn med en Gygie i en Hule, men min Fostersøn Geirraudr er Konge, og raader nu over Landet. Frigg svarede: han er saa stor en Madnidding, at han qvæler sine Giester, naar han synes at der komme formange. Odin sagde, at det var den største Usandhed, og derom væddede de.


Frigg sendte sin Ønskemøe Fulla til Geirraudr, og bad Kongen at tage sig i Agt for den mangvidende Mand, som var kommet i hans Rige, at han ikke skulde forgiøre ham, og sagde ham til Kiendetegn at ingen Hund, hvor rasende den end var, vilde anfalde ham. Det var den største Usandhed at Geirraudr ei var giestfri, dog lod han den Mand gribe, som Hundene ei ville gaae løs paa. Han var i en blaa Pels og kaldte sig Grimnir, men gav ikke mere Efterretning om sig, endskiønt han blev adspurgt. Kongen lod ham pine for at faae ham til at bekiende, og lod ham sette imellem to Ilde, hvor han var i otte Nætter.


Kong Geirraudr havde en Søn, ti Vintre gammel, som hed Agnar efter sin Farbroder. Han gik til Grimnir, gav ham et Horn fuldt at drikke, og sagde at Kongen giorde ilde i at lade ham pines uskyldig. Grimnir drak ud, da var Ilden kommet saa nær, at Pelsen blev svedet. Da sang Grimnir:


1. Heed er du og gribende,
Og alt for stor at see til!
Lad os gaae fra Ilden.
Skindet svies,
Skiønt det er opløftet,
Foran brænder Pelsen.


2. Otte Nætter sad jeg
Mellem Ilde her,
Saa at mig ingen
Spise bød.
Uden eene Agnar,
Som snart skal styre
Geirraudrs Arving
Gotnalandet.


3. Hæld med dig, Agnar!
Thi Hæld dig nu ønsker
Heltes Behersker.
For en Drik
Skal du aldrig
Bedre Løn nyde.


4. Land er helligt,
Som jeg ligger seer
Aser og Alfer nær.
Men udi Thrudheim
Skal Thor være,
Indtil Guder falde.


5. Ydalir heder
Der hvor Ullur haver
Sig opbygget Sale.
Alfheim Freyr gave
I Tids Fødsel
Guder til Tandfæ.


6. Boligen den tredie
Hvor blide Guder
Med sølv tækked’ Salen,
Valaskialf heder;
Den valgte sig
As i Tids Fødsel.


7. Saukuabekur heder den fierde,
Men der kolde Floder
Lyde oven over.
Og der Odin og Saga
Drikke alle Dage
Glad’ af gyldne Bæggre.


8. Gladsheimr heder den femte,
Hvor det guldpryded’
Valhall høit opreises.
Men der Hroptur
Vælger hver Dag
Sværd-dræbte Helte.


9. Meget let er
Dem som til Odin komme,
Salens Skik at see.
Tømmeret er Spyd,
Salen er takt med Skiolde,
Bænk’ne med Brynier bredte.


10. Meget let er
Dem, som til Odin komme,
Salens Skik at see.
En Ulv hænger
Vest for Døren,
Ørn drypper ovenfra.


11. Thrymheimur hedder den siette,
Hvor Thiasse boede,
Hin den ret stærke Jette,
Nu beboer Skade
Guders reene Brud,
Sin Faders gamle Tofter.


12. Breidablik heder den Syvende,
Og der Balder haver
Sig opbygget Sale.
I det Landskab,
Hvor jeg ligge veed
Færste Troldstave.


13. Himinbiorg er den ottende,
Hvor man siger Heimdall
Freden styre.
Der drikke Guders Vægt’re
I roelig Boepæl
Glade kostbar Miød.


14. Folkvangur er den niende,
Men der Freya setter
Bænke i sin Sal.
Valen halv
Vælger hun hver Dag,
Den halve Odin har.


15. Glitnir er den tiende
Den af Guld er opbygt,
Og med Sølv tækket deslige
Men Forseti
Bygger meste Tid
Og dysser alle Trætter.


16. Noatun heder den ellevte,
Men der Niordur haver
Sig opbygget Sale,
Heltes Hersker
Ganske meenløs
Et høitømret Billed’.


17. Riis der blant høit Græs voxer
I skovfuldt Landskab.
Men der Sønnen stiger
Af Hesteryggen,
Rask at hævne Fader.


18. Andhrimnir
Lader i Eldhrimnir
Sæhrimnir
Koge, best af Flesk,
Men kun faa det vide,
Hvad Einheriar spise.


19. Gera og Freka
Mætter den Krigvant’
Priselig’ Kiempefader.
Men kun af Viin
Stridberømmelig
Odin evig lever.


20. Huginn og Muninn
Flyve hver Dag
Ormegrund over.
Jeg spaaer om Huginn
At den igien ei kommer,
Dog frygter jeg meer for Muninn.


21. Spændt Bue lyder,
Slangeflok hviler
Og i Floden Fisk.
Aae strømmer
Meget strid
Val-larm at volde.


22. Valgrind heder
Dør, som på Marken staaer,
Hellig for hellig’ Dørre.
Gammel er den Dør,
Men kun faa det vide,
Hvordan den i Laas lukkes.


23. Fem hundred’ Gulve
Og end fyrretyve
Troer jeg i Bilskirnir at være.
Blant de Huse,
Som jeg veed bygde,
Troer jeg min Søns det største.


24. Fem hundred’ Dørre
Og end fyrretyve
Troer jeg i Valhalla at være.
Otte Hundred’ Einheriar
Af hver kunne gaae jævnsides,
Naar de fare mod Ulven at stride.


25. Heidrun heder Geed,
Som staaer paa Kiempefaders Boelig
Og bider af Lerads Blade.
Hank-Kar fylde den skal
Af den reene Miød.
Neppe den Saft fattes.


26. Den Hiort heder Eikthirnir,
Som staaer paa Kiempefaders Boelig’
og bider af Lerads Blade.
Men af hans Vier
Drypper i Huergelmer,
Deraf flyde Vand allevegne.


27. Sid og Vid
Sækinn og Eikinn,
Svøl og Gunnthro,
Fiorm og Fimbulthul,
Rin og Rennandi,
Gipul og Gaupul,
Gaumul og Geirvimul
Omflyde Guders Rigdom.


28. Thin og Vin,
Thaull og Haull,
Grad og Gunnthorin,
Vinaae den eene.
Den anden Vegsuinn,
Tredie Thiodmuna.


29. Nyt og Naut,
Naun og Hraun,
Slid og Hrid,
Sylgur og Ylgur,
Vid og Van,
Vaund og Straund,
Giaull og Leitur,
De flyde Mennesker nær,
De falde til Helved’.


30. Kaurmt og Aurmt,
Og Vadsteder to,
Dem skal Thor vade
Hver en Dag,
Naar til Doms han gaaer
Ved Asken Yggdrasil.
Thi heele As-bro
Staaer i Lue,
De hellige Vande er’ lunkne.


31. Gladur og Gyllir,
Gler og Skeidbrimir,
Silfrintoptur og Sinir,
Gisl og Falhofnir
Gulltoppur og Lettfeti,
Dem ride Aser
Hver en Dag
Naar til Doms de fare,
Ved Asken Yggdrasil.


32. Trende Rødder
Staae mod tre Hiørner
Under Asken Yggdrasil.
Hel boer under den eene
Den anden Frostkiemper,
Tredie Mennesker.


33. Ratatoskur
Heder Eegernet,
Som løbe skal
Paa Asken Yggdrasil.
Ørnens Ord han skal ovenfra bære,
Og sige Nidhøggur forneden.


34. Hiorte ere og fire,
Som af Hæfingar-Aae
Paa Udklipper gnave.
Dainn og Dvalinn,
Duneyr og Durrathor.


35. Flere Slanger ligge
Under Asken Yggdrasil,
End nogen betænke kan
Uvittig Abe.


36. Goinn og Moinn,
De ere Grafvitnis Sønner,
Grabakur og Grafvolludur,
Ofnir og Suafnir,
Troer jeg, skulle evig
Qvistene gnave.


37. Asken Yggdrasil
Taaler Arbeide
Mere end Mænd vide.
Hiort foroven gnaver,
Det paa Siden raadner,
Nedentil Nidhøggur slider.


38. Hrist og Mist
Vil jeg mig skulle Horn bære,
Skeggiauld og Skaugul,
Hildi og Thrudi,
Hlaukk og Herfiotur,
Gaull og Geirraudul,
Randgrid og Radgrid,
Reiginleif,
De skienke Einheriar Øl.


39. Arvakur og Alsuidur
De skulle herefter
Kolde Solen føre.
Og under deres Axle
Skiulte blide Guder,
Aser, Kul af Jern.


40. Svaul heder
Skinnende Skiold, som er
Sat for Solen af Guder.
Steen og Hav
Veed jeg at skulle brænde,
Om den falder derfra.


41. Skaull heder Ulven,
Som følger hin den glindsende Guddom
Til Værgers Skove.
En heder Hati,
Den er Søn af Hrodvitnir,
Og gaaer for Himlens klare Brud.


42. Af Ymers Legem
Blev Jorden dannet,
Havet af hans Sved,
Bierg af Beenen’,
Af Haaret Træer,
Af Hovedet Himlen.


43. Af hans Øienbryn
Giorde blide Guder
Midgard for Folks Afkom.
Men af hans Hierne
Bleve de tykke Skyer
Alle skabte.


44. Ullurs Naade haver
Og alle Guders,
Den som rører først ved Ilden.
Thi da skulle Verdner
Aabnes for Asers Sønner
Naar de aabne kogende Kilder.


45. Ivaldurs Sønner
Ginge i Tids Fødsel
Skidbladner at skabe,
Best af Skibe.
Helliged’ det til Freyr,
Niardurs nyttig Søn.


46. Asken Yggdrasil,
Er blant Træer det beste,
Skidbladner blant Skibe,
Odin blant Aser,
Blant Heste Sleipnir,
Blant Broer Bifraust,
Blant Skalder Bragi,
Blant Høge Habrok,
Garmur blant Hunde.


47. Lette Ting har jeg nu talt
For Seirguders Sønner,
Derved skal Vibiorg vaagne.
Alle Aser
Det skal forkyndes
Paa Ægirs Bænke,
I Ægirs Giestebud.


48. Jeg hed Grimur,
Jeg heed Gangleri,
Herjan og Hialmberi,
Thekkur og Thridi,
Thundur og Udur,
Helblindi og Har.


49. Sadir og Suipall
Og Sanngetall.
Gerteitur og Hnikar,
Bileygur og Baleygur,
Bolverkur, Fiolner,
Grymir og Grimnir,
Glausvidir og Fiolsvidur.


50. Sidhattur, Sidskeggur,
Sigfaudur, Hnikudur,
Alfaudur, Valfaudir,
Atridur og Farmatyr.
Med et Navn jeg nævndes aldrig,
Mens jeg blant Folk vandred’.


51. Grimnir jeg kaldtes
Hos Geirrauders.
Og Jalk hos Osmundars,
Og da Kialar,
Da jeg Vognen drog,
Og Thror til Tings.


52. Oski og Omi,
Og Jafnhar og Biflindi,
Gaundlir og Hagbardur blant Guder.


53. Svidir og Svidrir,
Som jeg heed hos Saukmimers,
Da bedrog jeg ham den gamle Jette.
Da jeg Midvitnirs,
Den berømte Søns, blev
Eeneste Drabsmand.


54. Drukken er du, Geirraudr!
Formeget har du drukket,
Meget har du mistet,
Da du min Yndest tabte,
Alle Einheriars
Og Odins Yndest.


55. Meget jeg dig sagde,
Lidt husker du nu,
Og dig svige Venner.
Min Vens Sværd jeg nu seer
At ligge
Ganske med Blod rødfarvet.


56. Sværdmattet Val
Skal nu Yggur have.
Dit Liv veed jeg er levet.
Vaersomme er’ Dyster,
Nu kan du Odin see,
Kom til mig nu, om nu magter!


57. Odin jeg nu heder,
Yggur jeg forhen heed,
Jeg heed Thundur for den Tid.
Vakur og Skilfingur,
Vafudir og Hroptatyr,
Gautur og Jalkur blant Guder.


58. Ofnir og Suofnir,
Som jeg troer at være skabt’
Alle af eene mig.


Kong Geirraudr sad og havde sit Sværd paa Knæet halv uddraget. Da han hørde at Odin var kommet der, stod han op og vilde tage ham fra Ilden. Men Sværdet slap af hans Haand, og faldt paa Jorden paa Grebet. Kongens Fod gled fra ham og han faldt fremad, saa at Sværdet stod igiennem ham, hvorved han fik sit Banesaar. Da forsvandt Odin, men Agnar var siden længe Konge der.



Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.