Groagalderet (V.B.Hjort)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Grógaldr Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)
Den gamle Edda
- eller Oldemo'r


Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865


16. Menglads Udfrielse
A. Groagalderet



Sønnen.
1.
Vaagn Groa, vaagn op,
Du gode Kvinde!
Ved Dødens Port
Du vækkes til Minde
Om Tilholdet, som
Din Søn Du gav,
At møde ved Dyssen
Paa Din Grav.


Groa.
2.
Hvad ængstlig Bøn,
Min eneste Søn?
Hvad Ondt mon i
Din Lod nu falder?
Siden Du her
Paa Moder kalder,
Endskjøndt hun alt
I Muld er lagt
Og har Farvel
Til Verden sagt.


Sønnen.
3.
Et hæsligt Tavlbord
For mig skjød
Hin svigfulde Kvinde,
Da hun mig bød,
Min Faders Hustru,
Paa Lykke og Fromme
At søge til Menglad
Hen at komme.


Groa.
4.
Lang er Farten,
Lange dens Veje,
Langen Attraa
Mennesker eje;
Hvis saa det skeer,
At Din Villie Du faaer,
Da lyder Skulde
De skabte Kaar.


Sønnen.
5.
Lad nu kraftige
Galdre klinge,
Moder! Din Søn
Du Frelse bringe!
Ellers paa Vejen
Jeg vist forgaaer,
Og dertil er jeg
For ung af Aar.


Groa.
6.
Dig synger jeg først
Hin gavnrige Sang,
Som Rinde kvad
For Ran engang:
Af Axlen ryst
Hver trykkende Byrde,
Og selv Du være
Din egen Hyrde!


7.
Saa synger jeg Dig
En anden Sang:
Naar villieløs er
Din Vandringsgang,
Lad Urdes Baand
Dig kraftigen holde,
Om Noget Dig Skjændsel
Vil forvolde!


8.
Min tredje Sang
For Dig skal klinge,
Naar Folkestrømmen
Dig Død vil bringe:
"Horn" og "Lunde"
De søge til Hel
Og mindske sig stedse
For Dit Vel!


9.
Min fjerde Sang
For Dig skal klinge:
Naar Dig paa Galgevej
Fjender omringe,
De skjælve i Hu,
Dig Magt skal gaae
Til Haandc, og fredeligt
Sind de faae.


10.
Min femte Sang
For Dig er god,
Naar Fjedren binder
Dig Arm og Fod:
Søkongens Lue
Mit Kvad skal bringe,
Og Lænkerne løse
Af Lemmer springe.


11.
Saa synger jeg
Dig Min sjette Sang:
Naar ud Du stedes
I Bølgegang,
Større end nogen
Mand den saae,
Lugn og Sø
I Dit Værge staae,
Og stedse Dig give,
At fuld af Fred
Din Fart maatte blive!


12.
Saa synger jeg Dig
Min syvende Sang:
Naar Frost Dig rammer
Paa Højfjældsgang,
Ej Dødskulde mægter
Dit Kjød at tære
Og Krop med Ledemod
Sammensnære.


13.
Min ottende Sang
For Dig skal lyde:
Naar ude Dig
I taaget Gyde
Natten træffer,
At christendød
Kvinde ej mægter
At volde Dig Nød.


14.
Min niende Sang
Dig lover dette:
Naar Ord Du skifter
Med spydstærk Jætte,
Mandvid og Tale
Dit Hjerteminde
I Overflødighed
Da skal finde.


15.
Far nu kun der,
Hvor Fælder true,
Ej Meen skal standse
Dit Hjærtes Lue!
Paa Gravens Tærskel-
Steen jeg stod,
Mens Tryllesange
Jeg klinge lod.


16.
Tag med Dig Moders
Ord, min Søn,
Og gjem det i
Dit Hjertes Løn!
Du stedse rigeligt
Held skal finde,
Saalænge mit Ord
Du har i Minde.