Grottesangen (V.B.Hjort)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)
Den gamle Edda
- eller Oldemo'r


Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865


4. Grottesangen



Grotte hed en Kværn, som Kong Frode ejede, den malede hvadeomhelst han vilde, — Guld og Fred; Fenja og Menja hed Mølleternerne. — Da tog Søkongen Mysing Grotte og lod den male hvidt Salt paa sine Skibe, indtil de sank i Petlandsfjord; der er siden et Svælg, hvor Søen falder i Grottes Øje, og naar Kværnen fnyser, saa fnyser Søen; deraf blev Havet salt.


1.
Tilhuse hos Kongen
Kom vi nu,
Fenja og Menja
Med fremviis Hu;
Fredlevssønnen
Frode binder
I Trælleaag
De mægtige Kvinder.


2.
De ledtes hen,
Hvor Kværnen laae,
I Gang de satte

Kampen graa;

Ej Rist og Ro
Af ham de nød,

Før Ternesangen
For ham lød.


3.
Tavshedsbryderens
Brummen lyder,
Kværnen staaer,
Meer at male
Han Møer byder.


4.
Med Oplyd svunge
De Stenen i Rend,
Da søvnede Frodes
Fleste Mænd,
Kvad saa Menja
Denne Sang —
Nu havde hun faaet
Sin Mølle paa Gang:


5.
Paa Lykkekværnen
Vi male Frode,
Rig og sæl,
Velstand den gode:
Paa Guld han sidde!
Paa Duun han sove!
Med Lyst han vaage!
Vort Værk vi love.


6.
Her skal Ingen
En Anden skade,
Ej pønse paa Ondt,
Ej dræbe lade;
Ej svinges det hvasse
Sværd af Haand,
Om Broders Bane
End træffes i Baand.


7.
Hans Ord ej lød,
Før saa han bød:
"Sover ej længer,
End Hanen paa Stang,
Sover kun, mens
Jeg nynner min Sang!


Menja.
8.
Er, Frode! Du end
En veltalende Mand,
Paa Trællekjøb havde
Du liden Forstand;
Du valgte paa Huld
Og gode Kræfter,
Men Ætten spurgte
Du ikke efter.


9.
Haard var Hrungner
Og Hrungners Fa'er,
Endnu stærkere
Thjalfe var;
Ide og Ørner
Vor Stamslægt alle,
Bjergrisebrødre
Vi Fædre kalde.


10.
Ej skulde Grotte
Fra Fjældet graa,
Ej haarden Hald
Fra Jord udgaae,
Ej skulde Bjergmø
Møllen vende,
Havde blot Nogen
Nys om hende.


11.
I Vintre ni
Under Jorden var
Og voxed det stærke
Søsterpar,
Storværk Møerne
Syslede med,
Klippesæder
Vi flytted afsted.


12.
Fjælde vi vælted
I Risers Hjem,
Grunden skjælvede
Under dem,
Rullestene
Og Kampeskrog
Slynged vi did,
Hvor Mænd dem tog.


13.
Siden vi traadte
I Folkestand,
Fremvise tvende,
Paa Sverrigs Land,
Brøde Skjolde
Og Bjørne vog,
Gjennem graasærket
Hær vi drog,
Styrted en Fyrste,
En anden vi støtted,
Den brave Guttorm
Vor Bistand nytted,
Først Hvile Man nød
Ved Forfølgerens Død.


14.
Saa fore vi fort
I nogen Tid,
Da vare vi holdte
Som Kjæmper i Strid,
Af Vunder lode vi
Blodet springe
For skarpe Spyd
Og væded vor Klinge.


15.
Nu ere vi komne
Til Kongens Land,
Miskundløse
I Trællestand;
Vi fryse om Hoved,
Gruus slider vor Fod,
Fredsværket vi drage
Med sorrigfuldt Mod.


16.
Haanden ej længere
Halden skal svinge,
Jeg har ej mere
Til Mulle at bringe;
Her er om Hvile
For Haand dog ej Tale,
Førend Kong Frode
Faaer nok af at male.


17.
Hænder nu haarden
Haandskaft holde,
Vaaben, som blodigt
Fald skal volde.
Vaagn Frode! vaagn op!
Hvis Du vil opfange
Møernes Sandsagn,
Møernes Sange.


18.
Østen for Borgen
En Ild jeg skuer,
Manddrab forkynde
Dens varslende Luer,
Paa Stand nu kommer
En Hær tilstede,
Byen den brænder,
Budlungers Sæde.


19.
Ej skal Du længere
Lejrestol holde,
Ringene røde
Og Kværnen, den bolde.
Søster! Sæt skarpere
Skaftet i Gang,
Ej blodig Kamp
For vor Vugge man sang.


20.
Nu mol min Faders
Mø med Vælde,
Thi Folkemasser
Hun saae dem fælde;
Store Støtter
Fra Rammen sprang,
Jernvarder;
Hold Møllen i Gang!


21.
Mere vi male;
Halvdaners Pode,
Yrsas Søn,
Skal hævne Frode;
Begge vi vide,
Han for sin Moder
Baade skal hedde
Søn og Broder.


22.
Saa mole de Møer
Et mægtigt Værk,
Thi Jættehuen
Var ungdomsstærk.
Da skjælvede Skaftet,
Sig Rammen forskjød,
Itu den svære
Hald sig brød.


23.
Et Ord de Bjergkvinder
Høre lode:
Ret som vi sagde,
Vi maled' for Frode,
Til Enden de Møer
Ved Møllen stode.