Gudruns egging (Goþrúnarhvǫt)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
Reprint Add.jpg
G. A. Gjessing: Den ældre Edda
Heimskringla Reprint

oversatt av
G. A. Gjessing

Kristiania
1899


Gudruns egging
(Goþrúnarhvǫt)


Om Gudrun

Gudrun gik saa til søen, da hun havde drebt Atle. Hun gik lige paa søen og vilde tage livet af sig; men hun kunde ikke synke. Hun drev over fjorden til kong Jónakr's land. Han fik hende til ægte, og deres sønner var Sorle og Erp og Hamde. Der opfostredes Svanhild Sigurds datter. Hun blev gift med Jormonrek den mægtige. Hos ham var Bikke. Han gav det raad, at Randve, kongens søn, skulde ægte hende. . . . Dette fortalte Bikke til kongen. Kongen lod Randve henge og Svanhild trede under hestehov; men da Gudrun fik høre dette, talte hun til sine sønner.

1.
Ved jeg det ordkast
verst og saarest,
tale frem trengt
af tungest nød,
da haard i hug
til hevn Gudrun
sønner egged
med saare ord:

2.
«Hvi sidder I,
sover hen livet,
skammer Jer ei
skjemt at yppe?
der Jormonrek
eders søster
saa ung af aar
paa alfarvei
slengte for heste,
sorte og hvide,
graa, gangvante
Gote-foler!

3.
Gaves ei Eder
Gunnar at ligne,
hug I ei heller
som Hogne fik;
hevn for hende.
hente I vilde,
havde I mod som
mine brødre
og haarden hug
som Hun-konger.»

4.
Kvad da Hamde
hin hugdjerve:
«Hognes daad du
høit ei priste,
da de Sigurd
af søvn opjog;
blev dit bolster
det blaahvide
i mands blod rødt,
i mordbad vædt.

5.
Blev for bolde
brødre hevnen
slem og saar dig,
der du sønner vóg;
havde med dem vi
hevnet vor søster
med enig hug
paa Jormonrek.

6.
Henter nu frem
Hunkongers vaaben!
har du os hidset
til hærsverds thing.»

7.
Glad da Gudrun
gik til bure,
kaared af kister
kongers hjelme,
side brynjer,
sønner dem gav;
freidig de svang sig
paa folers ryg.

8. Kvad da Hamde
hin hugdjerve:
«Saa kun møder
moder igjen
geirhelt segnet
hos Goters folk,
at for os alle
du arvøl gjør,
for Svanhild selv
og sønner dine.»

9.
Grædende Gudrun,
Gjuke's datter,
gik at sidde
i sorg paa tun,
af mund mæle
saa mangelund
tungsinds tale,
taarevædet:

10.
«Ilde jeg tre saa,
arner jeg tre saa,
husbonder tre
jeg til hus blev ført;
ene var Sigurd
mig allerbedst,
ham, de brødre
bane voldte.

11.
For svare saar
saa jeg bod ei,
vidste den brødre
ei bringe mig;
mér de tyktes
da mig ædlinger
til Atle gav.

12.
Kaldte til lønord
jeg kjække smaa
kunde for brøst jeg
bod ei vinde
før børns hoved
fra hals jeg skar.

13.
Gik til strand jeg
gram mod norner,
strid deres storm
stemme jeg vilde;
bar mig — ei slugte
bølger høie;
leve jeg maatte,
paa land jeg steg.

14.
Gik jeg til brudbenk
— bedst mig det tyktes —
den tredje gang
med thjodkonge;
afkom fik jeg,
arvtagere,
arvtagere,
Jónakr's sønner.

15.
Men om Svanhild
sad de terner,
af mine børn
mest hun mig kjær var;
saa var Svanhild
i salen min
som den sæle
solens straale.

16.
Gav hende guld jeg
og gyldenskrud,
gifted saa hende
til Goters folk;
det er mig haardest
af harm min al —
Svanhilds lyse
lokkefylde,
i grus nedtraadt
for gangerhov.

17.
Saarest hin sorg,
da Sigurd min
for seir svegen
i seng de vóg;
grummest dog hin,
da til Gunnars liv
blanke orme
sig bored dybt;
hvassest dog hin,
da til hjertet ind
djerve konge,
karsk end, de skar.
Mindes jeg ondt nok,
mindes jeg sorg nok!

18.
Bidsle du, Sigurd!
din sorte hingst,
raske fole
lad rende hid!
sidder ei datter
ei sønneviv.
som kan Gudrun
gaver skjenke.

19.
Mind dig, Sigurd!
hvad mælte vi,
da vi begge
paa bolster sad:
at mig monne
mandig du gjeste,
gjenferd, fra Hel,
jeg fra heimen dig.

20.
Op legg, jarler!
egebaalet,
bygg under helt
som høist det op!
brende den brand
bryst saa véfyldt,
smelte sorger
om saart hjerte.

21.
For hver en karl
kaar vil lettes,
hver en kvinde
kval des mindre,
der det sorgkvad
sunget vorder.




Noter

«Erp» er efter Hamdesord str. 12 & 13 Sorle's og Hamdes halvbroder — Jónakr's søn med en anden kvinde.
Bikke er Jormonreks onde raadgiver og hans sendemand for paa hans vegne at beile til Svanhild. «Dette» (at Randve vilde ægte Svanhild) fortalte Bikke. Jvf. Vols. s.
5): «sønner» ɔ: Gudruns sønner med Atle: Erp og Eitel, jvf. str. 12
8): geirhelt ɔ: spydets helt.
11,2-4): conject.
12): jvf. str. 5.