Hårbardsvise (C. A. E. Jessen)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Oversat af
Carl Arnold Edwin Jessen
Udgivet 1867


Hårbards-Vise


(Tor kom fra Østervej og til et Sund. Hinsides er en Færgemand med Skib.)

Tor:
»Hvem er den Svend blandt Svende,
som hinsides Sundet stander?« 

Hår-bard:
»Hvem er den Karl blandt Karle,
som kalder over Vågen?« 

T:
»Før mig over Sundet;
jeg føder dig imorgen;
Kurv har jeg på Ryggen;
Kost ej fås bedre;
jeg åd i Mag,
inden jeg drog ud,
Sild og Havre [?];
mæt er jeg siden.« 

H:
»Tidsnok roser du Varerne,
véd lidt kun forud;
dårligt står det i dit Hjem;
død er nok din Moder.« 

T:
»Det fortæller du nu,
hvad Hvermand tykkes
var mest at vide,
at min Moder var død«.

H:
»Tro skulde man ikke,
at tre gode Bo du ejer;
barbenet står du i Løsgængerdragt,
og end ej din Brog du har.« 

T:
»Styr du hid din Ege:
jeg skal Stadet dig vise.
Eller hvem ejer Skibet,
som ved Stranden du holder?« 

H:
»Hild- ulv han heder,
som holde mig bød,
den rådsnilde Stridsmand,
som i Råds-ø-sund bor.
Ej bad han Kæltringer hente,
eller Hestetyve,
kun gode Folk,
og dem tilgavns jeg kender.
Síg dit Navn,
hvis over Sundet du vil fare.« 

T:
»Sige mon jeg mit Navn,
skønt ej sagløs jeg synes,
og om al min Æt:
jeg er Odins Søn,
Meles Broder,
Magnes Fader,
'Trúd-hersker' blandt Guder;
med Tor mon her du tale.
Dét vil jeg nu spørge,
hvad dú heder?« 

H:
»Hårbard jeg nævnes;
mit Navn jeg dølger sjælden.« 

T:
»Hvad skulde Navn du dølge,
uden du Sag haver?« 

H:
»Men selv om Sag jeg har,
for en slig som dig
skal jeg bjærge Livet,
når jeg bærer ej på Døden.« 

T:
Jeg gider ej vadet over Våg til dig,
og våd mig gjort;
jeg skulde lønne en spydig Stymper,
hvis over Sund jeg kom«.

H:
»Her mon jeg stå,
og her på dig bie;
ej fandt hårdere Dreng du
siden Rungnes Død«.

T:
»Ihu nu kommes,
hvor med Rungne jeg kæmped,
hin stolte Jætte,
hvis Hoved var af Sten;
dog lod jeg ham falde
og for mig segne.
Hvad virked imens du, Hårbard?« 

H:
»Jeg var hos Fjølvar
fem Vintre alle
på den Ø,
som Al-grøn heder;
fejde vi der monde
og Vál fælde,
meget friste,
Møer prøve«.

T:
»Hvorledes skikkede for jer
jeres Kvinder sig?« 

H:
» Snilde [?] Kvinder vi havde,
hvis os spage de blev;
'horske' Kvinder vi havde,
hvis hulde de os var.
De af Sand
Sime vunde,
og af dybe Dal
Grund grove.
Ene overgik jeg
dem alle i Råd,
alle de Søstre syv,
de skikkelige Mø'r.
Hvad virked imens du, Tor?« 

T:
»Tjasse jeg dræble,
den trodsige Jætte;
op jeg kastede hans Øjne,
Al-valdes Søns,
på Stjærne-Himlen;
de Mærker er størst
på mine Værk,
som alle Mænd kan siden se.
Hvad virked imens du, Hårbard?« 

H:
»Megen List havde jeg
med Mørk-rider,
og sveg dem bort fra deres Mænd.
En hård Jætte syntes mig
Læ-bard være;
Gamban-Tén han gav mig;
men jeg vilded ham fra Vid«.

T:
»Med ond Hu lønned du gode Gaver.« 

H:
»Dét haver Ég,
hvad af anden den skaver;
óm sig er hver i slígt.
Hvad virked imens du, Tor?« 

T:
Jeg var øster
og banked Jætter
med brydske Brude,
som til Bjærgs ginge;
om alle de leved,
stor var Jætters Æt,
men af Mennesker ingen
under Mid-Gård.
Hvad virked imens du, Hårbard?« 

H:
»I Valland jeg fór,
og Fejde jeg fulgte,
æggede Helte,
men aldrig forligte.
Odin ejer Jarle,
som i Vál falde;
men Tor ejer Trælles Æt«.

T:
»Ujævnt skifte du monde
Skarerne hos Æser,
om så meget du magted« [?].

H:
»Tor har Kræfter nok,
men næppe Hjærte;
af Rædsel og af blød Hu
i Hansken du trådte;
og tyktes du da ej Tor at være;
hverken du torde
for Rædsel dengang
nyse eller fnyse,
så Fjalar det hørte«.

T:
»Hårbard, du sølle,
ihjel jeg dig slo,
hvis over Sund jeg rakte.« 

H:
»Hvi skulde over Sund du række,
når Sag er slet ikke?
Hvad virkede så du, Tor?« 

T:
ȯster jeg var;
og Åen jeg værgede,
dengang mig søgte
Svarangs Sønner;
Sten de kastede;
småt kun vandt de til Fryd;
dé fik dog først
om Fred at bede.
Hvad virked imens du, Hårbard?« 

H:
ȯster jeg var,
og med én jeg tálte,
den lín-hvide Mø,
i lange Stund;
glad jeg hende gjorde,
den guld- strålende«.

T:
»Dér var en god Slags Piger da«.

H:
»Til din Hjælp, Tor, jeg trængte,
for ej at miste hin linhvide Mø«.

T:
»Den skulde dig ej nægtes,
når til jeg kunde nå«.

H:
»Tro vilde jeg dig,
hvis i Trygd du ej sveg«.

T:
»Ej bider i Hæl jeg
Som gammel Hudsko i Vår«.

H:
»Hvad virked imens du Tor?« 

T:
»Bærsærke-Brude
jeg banked på Læsø;
værst Værk de havde fremmet,
vildet hele Folket.« 

H:
»Det var Skam for Tor
at slå til Kvinder«.

T:
»Várgynjer var de,
og vist ikke Kvinder;
de knuste mit Skib,
som på Stranden stod,
med Jærnkøller trued mig,
og kysede Tjalve.
Hvad virked imens du, Hårbard?« 

H:
»Jeg var i Hæren,
som stævnede hid,
Fane at svinge,
Spyd at rødne«.

T:
»Det sigter du nu til,
at os slemt Kår at byde du fór«.

H:
»For dét jeg dig byder
Hånds Bøder
efter Opmænds Skøn,
som os vil forlige«.

T:
»Hvor hented du disse
hånende Ord?
aldrig jeg hørte
mere hånende«.

H:
»Hos Folk jeg dem hented,
hos dem fra fordums Dage,
som i [Stenkamre] sidder«.

T:
»Nu giver du da
godt Navn Dysser,
når du [Stenkamre] kalder dem«.

H:
»Sålunde taler
jeg nu om sligt«.

T:
»Din Mund-Kådhed
ilde mon dig komme,
om over Våg jeg vader;
højere end Ulv
tror jeg du hyler,
når du får af Hamren Hugg«.

H:
»Siv har hjemme en Elsker;
søge skulde du ham;
det var Dåd for dig;
dét er dig nærmere«.

T:
»Du snakker som du lystes,
hvad værst mig skulde synes;
Kryster af en Karl,
Løgn jeg det kalder«.

H:
»Sandt, tror jeg, jeg siger;
sen er du på Færden;
langt var, Tor, du nu faren,
om i Ham du fór«.

T:
»Hårbard, du sølle,
her har noget du mig sinket«.

H:
»Aldrig jeg trode,
at hindres kunde Åsa-Tor
af Færgemand [?] i Færd«.

T:
»Råd jeg dig nu råder;
ro du hid med Båden;
Trusler la'r vi fare;
Mød nu Magnes Fader«.

H:
»Far du fjærnt fra Sundet;
dig skal Færgen nægtes«.

T:
»Vis mig nu Vejen,
da over Våg du ej vil færge mig.« 

H:
»Del er for lidt til at nægte:
langt er at fare;
Stund er til Stokken,
en anden til Stenen;
hold du så til venstre Vejen,
til du hitter Ver-land;
dér mon Fjørgyn
finde Tor, Søn sin,
og kende ham Ætmænds Veje
til Odins Lande«.

T:
»Kan jeg nå det idag?« 

H:
»Nå med Møje og Slid,
når Sol rinder op,
. . . . . . . [?]« 

T:
»Kort snakker vi nu sammen,
da med Spot kun du svarer.
Lønne mon jeg dig din Tværhed,
når vi træffes igen«.

H:
»Far du nu hen,
hvor hel dig onde Ånder have!«


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.