Haakonsmaal

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif


Skaldekvad


Haakonsmaal

af Eivind Skaldespilder


oversat af P. A. Munch


fra

Norges Konge-Sagaer


Christiania

Forlagt af Feilberg & Landmark

1859




Robert Engels: Valkyrier
Gandul og Skagul
sendte Gautatyr[1]
at kaare blandt Konger,
hvo Yngves Ætling
skulde med Odin fare
og i Valhall være.


Der fandt de Bjørns Broder
af Brynjen fare,
Kongen saa kostelig
kommen under Gunn-Fanen.
Skræk slog Fjenden,
Spydene rystedes,
da var Hild[2] for Haanden.


Haaleyger egged’ han
og Holmryger;
Jarlers Bane
iled’ til Kampen.
Godt Nordmænds Følge
den Gavmilde havde;
Ø-Daners Rædsel
stod under Eirhjelm.[3]


Stridsklæder afdrog,
slængte ned Brynjen
Hirdmænds Herre,
før han Hærstriden ypped;
legte med Lydmænd,
skulde Landet verje;
Gramen den glade
stod under Guld-Hjelmen.


Saa beed da Sverdet
i Siklinghaanden
Valfaders Klæder
som i Vand det droges;
bragede Brodde,
brødes Skjolde,
susede Sverd
over Stridsmænds Isser.


Skjolde splitted,
og Skaller haarde
knuste og kløved
Kongens Verje;
Slag stod paa Øen;
stænked’ Krigerne
blanke Skjold-Borge
med Blod af Dræbte.


Brandt Saar-Brande
i blodige Vunder,
luded Lang-Økser,
for Liv at tage;
Saarhavet sused
paa Sverdenesset,
faldt Flein-Floden
paa Fjæren af Stordø.


Skaguls Skyer
under Skjoldhimlen røde
sammen stødte
og med Sverde leged;
risled Odd-Fossen
i Odins-Vejret,
da sank saa Mange
for Mæke-Strømmen.[4]


Da sad Døglinger
med dragne Sverde,
med skaarede Skjolde
og skudte Brynjer;
fro var i Hu
da ej Hæren,
som var til Valhall paa Veje.


Det sagde Gandul
støttet paa Geir-Skaft:
«nu øges Æsers Følge,
da de Haakon have
med Hær saa vældig
hjem til sig hentet.»


Herskeren hørte,
hvad Valkyrjerne mælte,
glade, fra Gangernes Rygge;
hugfulde de syntes,
hjelmede sad de
og havde Skjold ved Side.


Haakon:
«Hvi monne du, Skagul,
saa skifte Kampen,
var’ vi da ej Sejren verd?»
Skagul:
«Vi det voldte,
at du Valen holdt,
men Eders Fjender flygted.»


«Ride vi nu skulle,»
kvad den rige Skagul,
«til Guders grønne Hjem,
Odin at sige
at den ædle Fyrste
kommer, ham selv at see!»


«Hermod og Brage,»
kvad Hroptatyr,[5]
«drager imøde Drottnen;
thi den Konge
som en Kæmpe er,
stevner til Hallen hid.»


Kongen nu mælte,
var fra Kampen kommen,
stod heelt med Blod besprængt:
«ublid tykkes os
Odin at være,
se vi hans stolte Hu!»


«Einherjer her
alle dig Velkomst byde,
drik du med Æser Øl;
Jarletvinger,
du har inde her
aatte Brødre,» kvad Brage.


«Vor Krigsrustning;»
kvad den gode Konge,
«ville vi selve have;
Hjelm og Brynje
bevarer vel;
godt er til Geir at tage.»


Da det kjendtes
at Kongen havde
Helligdommen hædret,
da Haakon blev
hilset saa venligt
af Verdens vældige Guder.


Ja i en heldig Stund
den Hersker fødes,
som naar en saadan Yndest;
hans Old
altid vorder
med Lov opløftet.


Ubunden
til Jordens Folk
Fenres-Ulven farer,
førend i Haakons
øde Fodspor
jevngod Konge kommer.


Dør Fæ,
dø Frænder,
øde lægges Jord og Land;
siden Haakon drog
til hedenske Guder,
har Folket Trældom og Tvang.




Noter:

  1. d. e. Odin.
  2. d. e. Krig.
  3. d. e. Kobberhjelm.
  4. d. e. Blodstrømmen. Mæke er et kort Sverd.
  5. d. e. Odin.