Hakonarmaal
Hopp til navigering
Hopp til søk
Fra
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
|
|||
|
||||||
|
Snorre Sturlesons
norske
Kongers Sagaer
oversatte af Jacob Aall
Eier af Næs Jernværk
Christiania
Trykt i Guldberg & Dzwonkowskis Officin
1838
Eyvind Skaldaspilder digtede et Kvad om Kong Hakons Fald, og om hvor vel han blev modtagen i Valhal. Digtet blev kaldt Hakonarmaal, og dette er Begyndelsen:
- Saa beed Sværdet
- i Siklings[7] Hænder
- Odins[8] Maskevæv
- Som om i Vand det sloges.
- Spydene klinge
- Skjoldene springe
- Pandserringe klirre
- Paa Gøters Hjerne.
- Nordmænds Skjolde
- Saa og Isser traadtes
- med haarde Fødder
- Af Sværdeklinge.[9]
- Larm der bli’r paa Øen,
- Da Kongen farved
- Blanke Skjoldeborg
- Rød med Krigsmænds Blod.
- Saarilden[10] brændte
- I blodige Vunder,
- Hellebard luded’
- Mod Folkenes Liv
- Tungt flød Saarenes Strøm
- Paa Sværdenes Næs,
- Faldt Pilenes Flod
- Paa Stranden i Stord.
- Der Døglinger[14] sadde
- Med utrukne Sværd
- Med Skur udi Skjold
- Forhuggede Brynier.
- Ei glad var Hæren i Hu,
- Som Veien til Valhalla lagde.
- Da sagde Gøndul
- Støttet paa Spydskaft:
- »Vel gaar Gudernes sag;
- Hellige Samfund[15]
- Hakon hjemkaldte
- Med mægtige Hær.«
- Kongen det hørte,
- Hvorlund’ Valkyrie-Mø
- Fra Hesteryg talte
- I tankefuld Sind,
- Med Hjelme paa Hoved
- Sadd’ de, med Skjolde paa Barm.
- »Nu ride vi skulle«
- Kvad mægtige Skøgul
- »Til Gudernes grønne Hjem,
- Odin at sige:
- Mægtige Konge mon komme
- For ham Selver at see.«
- Saa taled Kongen
- Som kom fra Slagenes Larm,
- Røde Blod drypped’ af ham:
- »Bister os tykkes
- Odin at være i Hu,
- Vi hans Sindelag see.«
- »Rustningen vor,«
- Kvad end Konningen gode,
- »Selver ville vi have,
- Brynie og Hjelm
- Vogtes skal vel,
- Godt er at tage til Spyd.«
- Kundbart det blev
- At de hellige Templer[22]
- Var fredet af Kongen,
- Da Gudenes Raad
- Kong Hakon bød
- Velkommen være.
- I gode Dag blev født
- Den gjæve Kongemand,
- Som sligen Yndest vinder;
- Hans Alder
- Evig vorder
- Mindet med Ære.
- Fenris Ulven[23]
- Før ubunden
- Fare skal til Mandekreds,
- End en Kongemand,
- Saa god som han,
- Paa øde Sæde kommer.
Noter:
- ↑ To bekjendte Valkyrier som forestilles her af Odin udsendte for at hente de i Slaget Faldne.
- ↑ Odin.
- ↑ Kong Hakon.
- ↑ Slaget.
- ↑ Beboerne af Øerne i Rogaland.
- ↑ Hjelmen prydedes med Ørnefjær eller Ørnebilleder.
- ↑ Den ofte brugte Benævnelse for Konge
- ↑ Vafadur, en af Odins Tilnavne, her med Hensyn til Pantsernes Masker.
- ↑ Beskrivelse paa et Slag.
- ↑ Sværdene svingedes.
- ↑ Slagets.
- ↑ Med Pantserringe. En anden Oversættelse har: »Leged’ for Guld.«
- ↑ Slaget.
- ↑ Den ofte brugte Benævnelse for Konge.
- ↑ »Baand« i texten. Saa kaldes Guderne, fordi de ligesom forbinde Naturen.
- ↑ Hakons Spørgsmaal.
- ↑ Valkyriens Svar.
- ↑ I texten »HroptaTyr,« Hropt kaldes Odin, som den der ligesom kalder de Døde fra Slaget til Valhalla.
- ↑ Hermod var Gudernes bekjendte Sendebud og Brage Digtekonstens og Veltalenhedens Gud.
- ↑ En almindelig Benævnelse paa Valhallas Helte, udledes af Ein-Herjar ene stridende mellem sig, fordi de beskæftigede sig med indbyrdes Strid, som Leeg og Spøg.
- ↑ Som seirer over Erikssønnerne.
- ↑ Vear — hellige Boliger og Alt hvad der hører til Helligdomme. Hakon havde skaanet hedenske Templer. skjønt selv Christen, derfor blev han vel modtagen i Valhalla.
- ↑ Den mythiske Ulv, hvorom før et talt, som i Baand venter paa Verdens Undergang — »Før skal Verden forgaae.«
- ↑ heidr klar, hvoraf Hedning, altsaa »hedenske Guder.«
- ↑ Hentyder til Harald Graafelds forhadte Regjering.
