Halbjørns kvad
Hopp til navigering
Hopp til søk
Skjaldekvad
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson: Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Halbjørns kvad[1]
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2017
- Brygkars-Lovn mig byder
- bag sin pandelinets
- stamme (ærmets eg jeg
- opgi’r) stå og tigge.
- Bruden bod mig nægter,
- blegnet af sorg står jeg;
- mit hjertets tag træffes
- tungt af denne smerte.
Note:
- ↑ Landnamsbogen beretter om Halbjørn Oddson, der lever i et kærlighedsløst ægteskab med Halgerd, som har langt og smukt hår. Da de skal flytte, vil Halgerd ikke med. Halbjørn beder hende rejse sig, men hun bliver siddende tavs på en bænk. Han forsøger tre gange at flytte hende med magt, men hun rokker sig ikke af stedet. Han kvæder derpå dette vers og vikler hendes hår om sin arm og vil hale hende derfra, men hun giver ikke efter. Så trækker han sit sværd, hugger hovedet af hende og rider væk. Episoden tidsfæstes til ca. 980.
