Halvdan den Sortes saga

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Svensk.gif


Snorre Sturlason

Heimskringla


Halvdan den Sortes saga


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2012



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons Heimskringla – Nóregs konunga sǫgur G. E. C. Gads Forlag, København, 1911 (1925)


1. Halvdan kæmper mod Gandalf og Sigtryg

Halvdan var ét år gammel, da hans far døde. Åsa — hans mor — tog ham straks med til Agder, hvor hun slog sig ned i det land, som hendes far havde haft. Der voksede Halvdan op og blev snart stor og stærk. Han havde sort hår; derfor blev han kaldt Halvdan den Sorte. Da han var 18 år gammel, overtog han kongedømmet i Agder; han rejste straks til Vestfold og skiftede riget dér med sin bror — Olav. Samme efterår drog han med en hær mod kong Gandalf i Vingulmark; de udkæmpede mange slag og skiftedes til at sejre, inden de forligtes, således at Halvdan skulle have den halvdel af Vingulmark, som hans far — Gudrød — før havde haft. Derefter drog Halvdan til Romerike og underlagde sig det. Det hørte kong Sigtryg, søn af kong Øistein. Han sad i Hedemark og havde tidligere haft Romerike under sig. Kong Sigtryg fór med en hær mod kong Halvdan og det blev en hård kamp, som Halvdan vandt. Under flugten blev kong Sigtryg ramt af en pil under den venstre arm, hvilket blev hans død. Siden underlagde Halvdan sig hele Romerike. En anden af kong Øisteins sønner hed Øistein; han var kong Sigtrygs bror. Da Halvdan var taget ud til Vestfold, fór kong Øistein med sin hær til Romerike, hvor han lagde meget af landet under sig.


2. Striden mellem Halvdan og Øistein

Halvdan den Sorte hørte, at der var ufred i Romerike. Han samlede da en hær og drog mod kong Øistein. De kæmpede; Halvdan sejrede og Øistein flygtede op i Hedemark. Halvdan fór med sin hær efter ham til Hedemark, hvor de kæmpede igen og Halvdan sejrede. Øistein flygtede nordpå til Dalene, hvor han kom til Gudbrand Herse; her samlede han en flok og tog siden om vinteren ud til Hedemark, hvor han traf Halvdan den Sorte på den store ø, der ligger i Mjøsen. Dér kæmpede de og der faldt mange mænd på begge sider, men Halvdan sejrede. Der faldt Gudbrand Herses søn, Guttorm, der regnedes som den mest lovende mand i Oplandene; da flygtede Øistein igen nordpå i Dalene. Så sendte han sin slægtning Hallvard Tjener til kong Halvdan for at søge forlig, og for slægtskabs skyld gav Halvdan det halve Hedemark til Øistein. Halvdan underlagde sig Toten og det, der kaldes Land. Han bemægtigede sig også Hadeland; nu var han en stor konge.


3. Kong Halvdans giftermål

Halvdan den Sorte fik en kone, som hed Ragnhild, en datter af Harald Guldskæg; han var konge af Sogn. De fik en søn, som kong Harald opkaldte efter sig, og denne dreng voksede op i Sogn hos sin morfar — kong Harald. Men kong Harald blev gammel; han havde ingen søn, så han gav Harald — sin datters søn — sit rige og gjorde ham til konge. Kort efter døde Harald Guldskæg. Samme vinter døde Ragnhild — hans datter — og foråret efter døde den unge kong Harald af sygdom; han var da 10 år gammel. Så snart Halvdan hørte om sin søns død, brød han op med en stor flok og drog nordpå til Sogn; dér blev han godt modtaget. Han gjorde krav på herredømmet og arven efter sin søn, og der blev ikke gjort modstand. Han underlagde sig dette rige. Da kom Atle Jarl den Slanke fra Gaular til ham; han var kong Halvdans ven. Kongen beskikkede Atle som jarl over Sygnafylke, at bestemme hvad der var lov og at opkræve skat. Derefter tog kongen til Oplandene.


4. Striden mellem Halvdan og Gandalfssønnerne

Kong Halvdan drog om efteråret ud til Vingulmark. Det skete en nat, da Halvdan var på ophold, at ved midnat kom den mand til ham, som havde holdt hestevagt, og sagde, at en hær var kommet nær gården. Kongen stod øjeblikkelig op, bad mændene væbne sig og gik straks ud og opstillede hæren i slagorden. Da ankom Gandalfs sønner — Hysing og Helsing — med et stort følge. Træfningen blev stor, og fordi kong Halvdan var i undertal, flygtede han til skovs og mistede mange mænd; der faldt Ølve den Kloge — kong Halvdans plejefar. Efter det samledes en flok om kong Halvdan; han eftersporede da Gandalfssønnerne og traf dem på Eid ved Øieren. De kæmpede, og der faldt Hysing og Helsing, men deres bror — Hake — undslap. Herpå underlagde kong Halvdan sig hele Vingulmark, mens Hake flygtede til Alvheim.


Erik Werenskiold: Halvdan den Sorte væbner sig til strid


5. Kong Halvdan får Ragnhild

Kongen i Ringerike hed Sigurd Hjort. Han var større og stærkere end alle andre; han så også bedre ud end andre. Hans far var Helge den Vævre og hans mor var Asløg, datter af Sigurd Orm-i-øje, Regnar Lodbrogs søn. Det er blevet sagt, at da han var 12 år gammel, dræbte han Hildebrand Bersærk og 12 andre i tvekamp. Han udøvede mange storværker og der findes en lang saga om ham. Han havde to børn. Ragnhild hed hans datter; hun var den mest elskelige af alle kvinder. Hun var da omkring 20 år gammel; hendes bror, Guttorm, var endnu ikke helt voksen. Det berettes om Sigurds død, at han red alene ud i ødemarken, som han plejede at gøre. Han jagede efter store og menneskefarlige dyr; den slags kappestrid gik han højt op i. Efter et langt ridt kom han frem til en rydning i nærheden af Hadeland; da kom Hake Bersærk imod ham med 30 mand. De kæmpede og der faldt Sigurd Hjort. Af Hakes mænd faldt 12 og selv mistede han en hånd og havde desuden tre andre sår. Efter dette red Hake til Sigurds hjem og tog Ragnhild — hans datter — og Guttorm — hendes bror — og mange penge og kostbarheder med sig hjem til Hadeland. Dér forberedte han gilde og agtede at holde bryllup med Ragnhild, men det trak ud, fordi hans sår helede dårligt. Hake Hade-bersærk lå kvæstet om efteråret og begyndelsen af vinteren. Omkring jul var kong Halvdan i Hedemark; han havde hørt om alle disse hændelser. Det var en tidlig morgen, da kongen var blevet påklædt, at han kaldte Hårek Tryllestav til sig og sagde, at han skulle fare over til Hadeland og bringe ham Sigurd Hjorts datter — Ragnhild. Hårek tog af sted med hundrede mand og tilrettelagde færden således, at de i den tidlige morgenstund krydsede vandet og kom til Hakes hjemsted, hvor de garderede dørene til alle de huse, som mændene sov i. Derefter gik de til det sovekammer, hvor Hake lå og brød ind i det og tog Ragnhild og Guttorm — hendes bror — og alle de penge, der var dér; de afbrændte husene og alle de mænd, der var i dem. De spændte et dække over den flotteste vogn; heri satte de Ragnhild og Guttorm og begav sig på vej til isen. Hake rejste sig og forfulgte dem et stykke, men da han nåede til det frosne vand, vendte han skaftet på sit sværd mod jorden og lænede sig mod bladet, så sværdet stod igennem ham; det blev hans død og han er højlagt dér ved søbredden. Kong Halvdan så, da de krydsede isen — han var en meget skarpsynet mand — og han så den overdækkede vogn og syntes deraf at vide, at opgaven var blevet løst, sådan som han ønskede. Han lod da sine borde dække, sendte mænd ud omkring i landsbyerne og bød mange folk til sig; den dag blev der holdt et mægtigt gilde. Ved dette gilde fik Halvdan Ragnhild; hun blev siden en anset dronning. Ragnhilds mor hed Tyrni, en datter af den jyske kong Klak-Harald og søster til Tyra Danebod, som var gift med Gorm den Gamle, der dengang regerede i Danmark.


6. Ragnhilds drøm

Erik Werenskiold: Dronning Ragnhilds drøm
Dronning Ragnhild drømte betydningsfulde drømme; hun var vel begavet. En af hendes drømme var sådan, at hun så sig stå i sin have og fjerne en torn fra sin kjole. Mens hun holdt tornen, voksede den, så den blev en stor stikling, hvis ene ende stak i jorden og straks blev rodfast, hvorpå den anden ende af træet hurtigt løb i vejret. Nu forekom træet hende så stort, at hun ikke havde overblik over det; det havde en umådelig omkreds. Den nederste del var rød som blod, men længere oppe var det smukt grønt og trækronen var hvid som sne. Træets grene var meget store; nogle sad højt oppe, andre længere nede. Træets forgrening var så vældig, at den syntes hende brede sig over hele Norge og endnu videre.


7. Halvdans drøm

Kong Halvdan drømte aldrig; det syntes han var underligt, og han henvendte sig derfor til den mand, de kaldte for Torleif den Kloge, og spurgte, hvad der kunne gøres ved det. Torleif sagde, hvad han gjorde, når han var interesseret i, hvad fremtiden bød på, nemlig at han lagde sig til at sove i svinestien; så var han sikker på at drømme. Kongen gjorde ligeså, og da viste sig denne drøm for ham: Det forekom ham, at han havde det flotteste hår af alle mænd, og hans hår faldt i lokker; nogle nåede helt ned til jorden, nogle til midt på benene, nogle til knæene, nogle til hofterne, nogle til taljen, nogle til halsen, men andre var ikke mere end små stubbe på issen. Hans lokker havde alle mulige farver, men én lok overgik dem alle med hensyn til skønhed, glans og størrelse. Han berettede den drøm til Torleif, og dennes tydning var sådan, at mange efterkommere skulle have herkomst fra Halvdan; de skulle lede landet med megen ære — dog ikke alle lige ærefuldt — og én skulle komme af hans slægt, som var større og ædlere end alle de andre, og det har man anset for sandt, at denne hårlok var et varsel om kong Olav den Hellige.

Kong Halvdan var en klog, retsindig mand og han bekendtgjorde loven, overholdt den selv og fik andre til at overholde den, så at ikke den stærkestes ret skulle omstøde loven. Han fastsatte selv drabsbøderne og bestemte bøderne efter enhver i forhold til dennes stand og rang.

Dronning Ragnhild fødte en søn; han blev vandøst og kaldt Harald. Han blev hurtigt stor og meget flot; han voksede op der og blev snart evnerig og begavet. Han var højt elsket af sin mor, men mindre af sin far.


8. Tyveriet af gæstemaden

Kong Halvdan var på julebesøg i Hadeland. Der skete det underlige juleaften, at da folkene var gået til bords — og det var mange mennesker — da forsvandt al julemad og øl fra bordet. Kongen sad nedslået tilbage; alle andre var taget hjem. Da kongen ønskede at opklare, hvad der havde forårsaget denne hændelse, lod han gribe en finne, der var tryllekyndig; han ville tvinge ham til at sige sandheden og pinte ham, men fik dog ikke noget ud af ham. Finnen sendte inderligt bud om hjælp til Harald — kongens søn — og Harald bad om at finnen måtte skånes, men det skete ikke. Harald hjalp ham da med at stikke af mod kongens vilje og fulgte selv efter ham. De kom hen til et sted, hvor en høvding holdt et stort gilde, og de syntes, at de blev godt modtagne; da de havde været der, til det blev forår, var der en dag, høvdingen sagde til Harald: »Din far regnede det for et stor tab, da jeg tog noget mad fra ham i vinter, men jeg skal lønne dig derfor med en god nyhed. Din far er nu død, og nu skal du rejse hjem; så skal du få det rige, som han før havde, og med det skal du få hele Norge.«


9. Halvdan den Sortes død

Halvdan den Sorte drog fra gæstebuddet i Hadeland, og således var hans rejserute, at han skulle krydse Randsfjorden. Det var om foråret, og solen varmede meget, da de krydsede Røkensvig — dér havde om vinteren været vandingssted for kvæg, og kolorten var faldet på isen og havde dér i solvarmen gjort den usikker — og da kongen passerede over dér, brast isen under ham, og dér druknede kong Halvdan og mange folk med ham. Han var da 40 år gammel; under hans regering havde tiderne været de bedste. Så godt syntes man om ham, at da det rygtedes, at han var død, og at hans lig var ført til Ringerike for at blive begravet dér, da tog indbyggerne fra Romerike og fra Vestfold og Hedemark derhen og bad om at få liget med sig for at højlægge det i deres fylke, da man forventede, det ville bringe gode tider til dem, der fik det. Man enedes da om at dele liget i fire; hovedet blev højlagt i Stein i Ringerike, mens hver især tog deres del med hjem til højlægning, og alle disse høje kaldes for Halvdanshøjene.


— o —