Hamder (V.B.Hjort)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)

Vilh. B. Hjort: Den gamle Edda
Heimskringla Reprint

Den gamle Edda
- eller Oldemo'r

Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865

38. Hamder

1.

For Dagen kom der

En sørgelig Daad,

Alfernes Glæde

Standsed i Graad;

Ved Morgengry,

Naar Dag fremstunder,

De sørge med Mennesket

Over hans Onder.

2.

Ej var det idag

Ej heller igaar,

Men siden forløb

Der mange Aar,

I Oldtid og midt

I denne atter

Var det, da Gudrun

Gjukes Datter

Sønnerne sine,

Den unge Trop,

Til Hævn for Svanhilde

Eggede op.

3.

"Den Søster, I havde,

Svanhilde hun hed,

Paa alfar Vej

Blev trampet ned

Af Jørmunreks Heste,

Sorte og hvide

Og graa, som Gother

I Løbet ride."

4.

Thi føle I Konger

Nu Sorgens Vægt,

Kun I er tilbage

Af al min Slægt;

Som Aspen i Skoven

Jeg stander alene,

Frænderne fældes

Som Fyrrens Grene,

Glæderne røves

Som Løv fra Stammer,

Naar Bygen en lummer

Dag dem rammer."

5.

Da svarede Hamder

Med frejdigt Mod:

"Ej syntes Dig Høgnes

Daad saa god

Hiin Dag, da Sigurd

I Søvne blev vejet,

Mordernes Latter

Du hørte paa Lejet."

6.

"I Mandens Blod

Dine Bolstre laae,

De Vølundskvævede

Hvide og blaae;

Sigurd var død,

Over Liget Du hængte

Frydløs; med Sligt

Dig Gunnar betænkte.

8.

Ved Mordet paa Erp,

Ved Eitils Drab

Du tænkte at volde

Atle Tab:

Dig selv dog værst

Var denne Færd!

Saalunde til Andres

Fald Enhver

Bør svinge i Dysten

Det skarpe Sværd,

At ikke det kommer

Ham selv for nær."

9.

Da talte Sørle,

Forstand var hans Gave:

"Ej vil jeg med Moder

Ordstrid have,

Urigtig Tale

I begge føre;

Hvad vil Du nu mere?

Kun Graad vi høre:

10.

Begræd dine Brødre

Og Drenge kjære,

Begræd, at Du frister

Til Strid dine Nære,

Begræd os som dødsens

Paa Gangerne her,

Thi Døden venter

Os begge der."

11.

I rasende Stemning

Fra Gaarden de toge,

Over fugtige Fjælde

De Unge droge,

Paa hunlandske Øg

Til Hævnforsøg.

12.

Til tappre Seller

Erp da kvad,

Lystig den Ædle

Paa Gangeren sad:

"Ondt er det med Krystre

At drage ud." —

De fandt, han var kjæphøj,

Det Skumpelskud.

13.

Den snu Krabat

Paa Vejen de mødte:

"Hvad skulde vel Erp

Den Stump os nytte?"

14.

Dem svarede Brodren

Paa fædrene Side

Og sagde, at Frænder

Paa Bistand lide

Fra ham saa kunde,

Som Fod af anden,

[Som Kroppens ene

Haand af anden.]

15.

"Hvad Hjælp kunde Fod

Vel yde anden,

Eller Kroppens ene

Haand den anden?

16.

De droge af Skeden

Klingen ud

Den skarpe — da glæded

Sig Jættens Brud —

En Tredjepart Styrke

De selv sig betoge,

Til Jorden den unge

Svend de sloge.

17.

De rystede Kapperne,

Sværdene bandt,

De Herrer iførte sig

Purpurgevandt.

18.

Fremad gik Vejen,

En Sti saa fæl

De funde, thi Søsterens

Søn paa Pæl

Hængte der;

Om Galgen i Vest

For Borgen suste

Den kolde Blæst,

Rundtom truttede

Tranernes Røst,

At bie der

Var ingen Lyst.

19.

I Hallen der larmed

De svirende Mænd,

Ej Lyden af Hestene

Naaede derhen,

Før Hornet blev blæst

Af den modige Svend.

20.

De fore med Iil

Og Jørmunrek meldte,

I Sigte man havde

Hjelmklædte Helte:

"Fat Raad, thi de Vældige

Ere tilstede,

For mægtige Mænd

Lod Du Kvinden nedtræde."

21.

Men Jørmunrek strøg sig

Om Skjægget og loe,

Tog Hyndet, til Vinen

Sig satte i Ro;

Med Blik paa det hvide

Skjold han rysted

De brune Lokker,

Guldbægeret krysted:

22.

"Lyksalig jeg vilde

Mig prise, ifald

Jeg Hamder og Sørle

Saae i min Hal;

Jeg skulde dem binde

Med Buestrenge,

I Galgen de gode

Gjukunger hænge."

23.

Paa Højloftstrin

Den Ærværdige stod:

"Du Skræppefugl!"

— Det Navn, hun lod

Sin Søn da høre —

"De vove just det,

Som lader sig gjøre,

De Tvende alene

I Højborg formaae

Tihundrede Gother

At binde og slaae."

24.

Et Styr der blev

I Huset nu,

Drikkeskaaler

Sloges itu,

I Blod, som strømmed

Fra Gothers Bryst,

Kjæmper svømmed.

25.

Det kvad da Hamder,

Stormodig han var:

"Du selv det, Jørmunrek!

Ønsket har,

At vi Fuldbrødre

Tvende herinde

I Borgen hos Dig

Os lode finde;

See nu dine Fødder,

See nu dine Hænder

Slængte hist hen,

Hvor Ilden den brænder!"

26.

Som Brøl fra en Bjørn

Saa løfted sin Røst

Hin Tryllekloge

Fra Brynjebryst:

"Med Stene mod Jonakurs

Sønner I stride,

Ej Spyd, ej Klinger,

Ej Jern dem bide!"

27.

[Det kvad da Sørle,

Forstandig i Hu:]

"At denne Bælg

Du aabnede nu,

Broder! det var

En Daarskabsdaad,

Den Bælg tidt slipper

Onde Raad."

28.

"Mod har Du, Hamder!

Men ikke Forstand,

Mangel af Vid

Er tung for en Mand."

29.

"Af var nu Hov'det,

Hvis Erp havde levet!

Men stridbare Broder

Paa Vejen er blevet,

Os Diserne egged

Den Tappre at slaae,

Mord paa en fredhellig

Mand at begaae."

30.

"Ej burde det os

Som Ulve hænde,

Os fjendske imod

Os selv at vende,

Som Nornernes glubske

Hundetrop,

Der ude i Ørkenen

Voxer op."

31.

"Vel have vi kjæmpet

Og stande her

Paa Dynger af dem,

Vi fældte med Sværd,

Ret som Ørne

Sidde paa Kviste!

Om nu eller siden

Vi Livet miste,

Dog Hæder vi naaede:

Gi'er Nornen Bud,

Saa lever Ingen

Sin Aften ud."

32.

Der faldt Sørle

Ved Gavlen af Salen,

Bag Huset segnede

Hamder paa Valen.

Dette kalder Man det gamle Hamdersdigt.

---

Noter: