Harbards Sang (B.C.Sandvig)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785
Thor reiste fra Østerleden og kom til et Sund. Paa den anden Side deraf var Færgekarlen med Skibet. Thor raabte:
- 1. Hvad Slave er den Slave
- Som staar hist over Sundet?
Harbardr svarede:
- 2. Hvad Mand er den Mand vel,
- Som raaber over Strømmen?
Thor:
- 3. Før mig over Sundet,
- Jeg føder dig i Morgen.
- Vadsæk har jeg paa Ryggen,
- Mad faaer du ey bedre.
- Jeg aad i Roe
- Før jeg reiste bort,
- Sild og Havre;
- Mæt er jeg end deraf.
Harbardr:
- 4. For Fødekraften
- Roser du høyt din Mad,
- Ey seer du vel forud.
- Hæslig er vist din Boelig,
- Død troer jeg at din Moder er.
Thor:
- 5. Det siger du nu,
- Som enhver tykkes værst at vide,
- At min Moder er død.
Harbardr:
- 6. Ey seer du saa ud,
- Som du tre Byer eyed'.
- Barbeenet staaer du,
- Og har Omløberes Dragt paa,
- Knap at du kan bære dine Buxer.
Thor:
- 7. Styr du hid Eege-Jollen,
- Jeg skal dig Landgang vise.
- Men hvem eyer Skibet,
- Som du holder ved Landet?
Harbardr:
- 8. Hildolfr han heder,
- Som mig det styre bød,
- En raadviis Kæmper,
- Som boer i Radseyiar Sundet.
- Han bød mig ey Stiemænd at føre
- Og Heste-Tyve;
- Men kun gode,
- Og dem, som jeg nøye kiendte.
- Siig mig dit Navn da,
- Om du vil nu over Sundet.
Thor:
- 9. Sige vil jeg dig mit Navn,
- Skiønt jeg er skyldig
- Og min heele Slægt.
- Jeg er Odins Søn,
- Meiles Broder
- Og Magnes Fader,
- Guders Statholder,
- Med Thor kan du her tale.
- Det vil jeg nu spørge, hvad du heder?
Harbardr:
- 10. Harbardr jeg heder,
- Mit Navn dølger sielden.
Thor:
- 11. Hvi skulde du det dølge
- Naar du ey Uret giorde?
Harbardr:
- 12. Ja om jeg end var skyldig,
- Vilde jeg dog mit Liv forsvare
- Mod slige, som du er,
- Uden jeg var feig.
Thor:
- 13. Ondt for mig det synes
- At vade over Strømmen til dig,
- Og væde min Klædning.
- Jeg skulde lønne
- Dig, din Pusling! dine spidse Skieldsord,
- Om jeg kun var over Sundet.
Harbardr:
- 14. Her vil jeg blive
- Og dig her forvente.
- Ey fandt du Kiempe haardere
- Efter Hrungnirs Drab.
Thor:
- 15. Derom vil du tale,
- At jeg streed med Hrungnir,
- Hiin den Høymodig' Jette.
- Men skiønt hans Hoved af Steene var
- Lod jeg ham dog falde,
- Og Slaget tabe.
- Hvad giorde du imedens, Harbardr!
Harbardr:
- 16. Da var jeg med Fiølvar
- I fem Vintre,
- Paa det Eiland
- Som Algrøn heder.
- Stride vi der kunde
- Og Val fælde,
- Meget prøve,
- Møer kysse.
Thor:
- 17. Hvordan vare da
- Jer eders Koner?
Harbardr:
- 18. Raske havde vi Koner,
- Gid saa sandt kun viise,
- Nette havde vi Koner,
- Gid saa sandt os hulde.
- De af Sandet
- Tove snoede,
- Og af dybe Dale
- Jord opgrove.
- Eene jeg dem alle
- Overvandt med Klogskab.
- Jeg laae der hos de Systre syv,
- Og eyed' deres heele Sind og Glæde.
- Hvad giorde du imedens, Thor?
Thor:
- 19. Jeg slog Thiaze,
- Hiin grumhierted' Jette,
- Og Allvallds Arvings
- Øyne jeg kasted'
- Op paa den klare Himmel.
- De Merketegn ere størst'
- Af mine Bedrifter,
- Da dem alle Mænd
- Siden kunne see.
- Hvad giorde du imedens, Harbardr?
Harbardr:
- 20. Elskelist megen
- Brugde jeg mod Mørkrid're,
- Da jeg fra deres Mænd dem lokked'.
- En haard Jette jeg troede
- Hlebard at være.
- Han gav mig Gudestok,
- Jeg skilte ham ved Forstanden.
Thor:
- 21. Af ondt Hierte lønnede du da
- Gode Gaver.
Harbardr:
- 22. Det har en Eeg,
- Hvad af den anden skrabes.
- Hver er om sig i slig Fald.
- Hvad giorde du imedens, Thor?
Thor:
- 23. Jeg var østpaa
- Og dræbte Jetters
- Meenglade Brude,
- Da til Biergs de ginge.
- Stor var Jetters Æt nu,
- Om alle leved',
- Neppe var' Folk til
- Da under Midgard.
- Hvad giorde du imedens, Harbardr?
Harbardr:
- 24. Da var jeg i Valland
- Og fulgte Krigen,
- Satte Splid blant Konger,
- Forliged' aldrig.
- Odin har Jarler,
- Som i Striden falde,
- Men Thor har Trælles Slægt.
Thor:
- 25. Ulige du vist skifted'
- Folk iblant Aser,
- Om du efter Villie havde Magt.
Harbardr:
- 26. Thor har stor Styrke
- Men ikke Hierte.
- Af Rædsel og Sindsblødhed
- Krøb du engang i Handsken,
- Og syntes dig ey Thor at være.
- Ikke du da torde
- For bare Rædsel
- F. . . , ey nyse,
- At det Fialarr hørde.
Thor:
- 27. Harbardr! du feye!
- Jeg skulde dig ihiel prygle,
- Kunde jeg række over til dig!
Harbardr:
- 28. Hvi skulde du til mig række,
- Da jeg ey har forskyldt det?
- Hvad giorde du siden, Thor?
Thor:
- 29. Jeg var østpaa,
- Forsvared' Aaen,
- Da Svarans Sønner
- Mig der angrebe.
- Med Steen de mig sloge,
- Dog dem ikkun til liden Baade.
- De bleve der selv tvungne
- Fred af mig at tigge.
- Hvad giorde du imedens, Harbardr?
Harbardr:
- 30. Jeg var østpaa,
- Og med Einherja talde.
- Jeg leegte med den hørhvide,
- Lang tale havde.
- Jeg glæded' den guldskinnend',
- Kiær var hende Leegen.
Thor:
- 31. God Pige-Forraad havde I der.
Harbardr:
- 32. Din Hielp, Thor! jeg da behøved'
- For at blive Eyer
- Af denne hørhvide Møe.
Thor:
- 33. Den skulde jeg have undt dig,
- Om Tiden det havde tilladt.
Harbardr:
- 34. Jeg havde dig og troet,
- Vilde du mig ey i Fred skuffe.
Thor:
- 35. Ey er jeg slig Hælbider,
- Som gammel Skoe om Vaaren.
Harbardr:
- 36. Ey er jeg slig Hykler
- Som Flue paa Vandet
- I sød Damp af Solens Hede.
- Hvad giorde du siden, Thor?
Thor:
- 37. Berserkers Brude
- Slog jeg paa Læssøe.
- Værst Gierning de giorde,
- Fordærved' alt Folket.
Harbardr:
- 38. Spot var det dig, Thor!
- At du med Koner sloges.
Thor:
- 39. Ulvinder vare de,
- Men neppe Koner.
- Mit nyforhaled'
- Skib de sønderknuste,
- Trued' mig med Jernprygl,
- Forjoge Thialfe.
- Hvad giorde du imedens, Harbardr?
Harbardr:
- 40. Jeg var i Hæren,
- Som her begyndte
- Banner at reise,
- Spyd at rødfarve.
Thor:
- 41. Nu vil du fortælle
- Om, at du os
- Onde Vilkaar tilbød.
Harbardr:
- 42. Bøde vil jeg dig da
- For din Armring,
- Hvad Voldgiftsmænd sætte,
- Som os forlige ville.
Thor:
- 43. Siig hvor du lærde
- De spidsfindige Ord,
- Thi jeg hørde aldrig
- Meer spidsfindigt.
Harbardr:
- 44. Dem har jeg lært af
- De gamle Oldinger,
- Som boe i Skovens Skygge.
Thor:
- 45. Vist gier du
- Got Navn Høyene,
- Da du kalder dem
- Skovens Skygge.
Harbardr:
- 46. Saa dømmer jeg om slig Reise.
Thor:
- 47. Din Spidsfindighed
- Skal dig ilde bekomme,
- Om jeg begynder at vade.
- Høyere end Ulve,
- Skal du da tude,
- Naar du faaer af Hamm'ren Hug.
Harbardr:
- 48. Sif har Hoerkarl hos sig,
- Der hiem du vel vilde,
- Forret kun vel det Arbeid,
- Det bedre anstaaer dig.
Thor:
- 49. Du taler, som du lyster,
- Alt hvad mig kunde verst tykkes,
- Du feye Stakkel!
- Jeg troer at du lyver.
Harbardr:
- 50. Sandt troer jeg at sige;
- Seen er du paa din Reise.
- Langt var du nu alt kommen, Thor!
- Om du Skabning skifted'.
Thor:
- 51. Harbardr, du feye!
- Kun du har mig nu her opholdt.
Harbardr:
- 52. Jeg troede, Asa Thor
- Ei af en Hyrde
- Skulde narres paa Reisen.
Thor:
- 53. Raad vil jeg dig nu raade,
- Roe du med din Baad herhid.
- Intet ondt Ord meer!
- Kom til Magnes Fader.
Harbardr:
- 54. Gaae bort fra Sundet,
- Du kommer ey over.
Thor:
- 55. Viis mig kun da Vey herfra,
- Siden du vil ikke
- Sætte mig over.
Harbardr:
- 56. Lidt er det at nægte,
- Men lang er Reisen:
- En Stund til Stokken,
- En Stund til Steenen,
- Hold dig saa til venstre Side,
- Til du finder Verland,
- Der skal Fiørgyn
- Finde Thor sin Søn,
- Og skal der lære hannem
- Fæderne Veye
- Til Odins Lande.
Thor:
- 57. Kan jeg komme derhen i Dag?
Harbardr:
- 58. Ja, med Møye
- Og med Arbeide,
- Mens Solen end er oppe,
- Som jeg troer snart gaaer ned.
Thor:
- 59. Kort bliver nu vor Samtale,
- Siden du kun Spotord mig vil svare.
- Lønne skal jeg dig din Trevenhed,
- Om vi endnu eengang mødes.
Harbardr:
- 60. Far du der hen
- Hvor alle tappre naae dig!
Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.