Hildebrands dødskvad

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Skjaldekvad


Hildebrands dødskvad

fra Ásmundar saga kappabana


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915


Vældig sjældent
véd man på forhånd,
at én fødes
til den andens fordærv.
Drot i Danmark
var din mor;
den selv samme
var i Svitjod min.


Før var der to,
der fristede strid
— de var Budles eje —
så brast det ene.
Dåinsleif var dygtigt
dværgesmedet;
hverken før eller siden
fandt man dets lige.


Ved mit hoved står
et forhugget skjold,
og otte tiere
tælles derpå;
mærkerne vidner
om mænd, jeg dræbte.


I kampen faldt
min kære søn —
den ene arving
jeg opnåede at få;
imod min vilje
voldte jeg hans død.


En bøn — min bror! —
be’r jeg dig om;
afslå den ikke,
min eneste bøn:
Svøb mig nu ind
i dit eget klæde —
trods det sjældent
tilstås af drabsmænd.


Mens livet svinder,
ligger jeg her
af de svare sår,
som sværdet gav.