Hildebrands dødskvad

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Skjaldekvad


Hildebrands dødskvad

fra Ásmundar saga kappabana


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013/2022



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915


Vældig sjældent
véd man forud,
at én bliver født
til en andens fordærv;
Drot i Danmark
var din moder,
den selv samme
var i Sverige min.


Der fandtes to
til at fremme strid —
de var Budles eje —
nu brast det ene;
de sværd var dygtigt
smedet af dværge,
sådan som ingen
ellers formår.


Ved mit hoved står
et forhugget skjold,
og otte tiere
tælles derpå;
mærkerne vidner
om mænd, jeg dræbte.


I kampen faldt
min kære søn —
den ene arving
jeg opnåede at få;
imod min vilje
voldte jeg hans død.


Hør — min broder! —
den bøn, jeg har;
afslå den ikke,
min eneste bøn:
Svøb mig nu ind
i dit eget klæde —
selv om drabsmænd
sjældent tilstår det.


Mens livet svinder,
ligger jeg her
med de store sår,
som sværdet gav.