Hildebrands dødskvad
Hopp til navigering
Hopp til søk
Skjaldekvad
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Hildebrands dødskvad
fra Ásmundar saga kappabana
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
- Vældig sjældent
- véd man forud,
- at én bliver født
- til en andens fordærv;
- Drot i Danmark
- var din moder,
- den selv samme
- var i Sverige min.
- Der fandtes to
- til at fremme strid —
- de var Budles eje —
- nu brast det ene;
- de sværd var dygtigt
- smedet af dværge,
- sådan som ingen
- ellers formår.
- Ved mit hoved står
- et forhugget skjold,
- og otte tiere
- tælles derpå;
- mærkerne vidner
- om mænd, jeg dræbte.
- I kampen faldt
- min kære søn —
- den ene arving
- jeg opnåede at få;
- imod min vilje
- voldte jeg hans død.
- Hør — min broder! —
- den bøn, jeg har;
- afslå den ikke,
- min eneste bøn:
- Svøb mig nu ind
- i dit eget klæde —
- selv om drabsmænd
- sjældent tilstår det.
- Mens livet svinder,
- ligger jeg her
- med de store sår,
- som sværdet gav.