Himmelbreve

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

G. Religiøse sagn

13. Himmelbreve


308. I krigen 1864 var der nogle soldater, der havde sedler med dem, så de kunde ikke skydes. Degnen i Rind skrev sedlerne, og dem, der fik af ham, de blev ikke sködt, a har ikke hørt om det. Der var en mand i Rind, der havde to sønner, og de vilde ingen have, men den ene blev skudt, og den anden såret. Min broder Lavst havde et himmelbrev med sig, og han blev heller ikke såret. Han havde fået det af en anden soldat. Han var endda gruelig udsat, men blev ikke såret alligevel. Han bor nu ude på Viborg- Vestermark.

Lars Nielsen, Vinkel.


309. En gammel snedker, Körner, i Nörbeg går med et himmelbrev i lommen, der en gang er falden ned på hans ene ben, og der har hængt sig fast. Han tror, at ingen kan skyde ham, ej heller kan lynild ramme ham. Men det slog ned i hans hus forleden år. Han er født i en sejersskjorte, som han går med i en pose på hans bryst.

(Sml. nr. 194) Chr. Hansen, Handest.


310. Et sted på Fyen kom der en engel til en præstes hjorde og sagde til ham, at han skulde kalde på præsten, han vilde tale med ham. Men præsten svarte nej. Han skulde atter sige til ham om at komme. Men han svarte igjen nej. Hjorden blev sendt tredje gang, og så kom præsten. Så flyede han præsten et himmelbrev, der var skrevet med forgyldte bogstaver. Det skal hænge på væggen i st.-Mikkels kirke, og hvem der vil udskrive det, for ham nærmer det sig, men hvem der vil tage på det, for ham viger det.

Jesper Jensen, Vinkel.


311. På Fyen går der mange steder sagn om, at et helligt brev, det såkaldte himmelbrev, en gang skal være faldet ned fra himmelen. Dette brev er i besiddelse af den forunderlige egenskab, at hvem der bærer det hos sig, er beskyttet for al legemlig fare. Jeg har selv som barn set et sådant brev. Manden, der ejede det, havde båret det i krigsårene. Da var det indsyet i hans vesteryg, og hans tro på dets beskyttende evne var så stærk, at han udelukkende tillagde det skylden for, at han var gået frelst igjennem kugleregnen. Brevet var skrevet, men jeg har hørt, at det også fandtes på tryk med et Kristus-billede i midten.

Lærer H. Hansen, Hjallese.


312. Der var en gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgende begået mord. Da dette nu skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjeneren ham dette brev med følgende bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. N. K. Efter at greven havde set brevet, befalede han enhver på gården at bære et sådant hos sig. Når en næse bløder, eller en mand har sår, hvor blodet ikke kan stilles, tager man dette brev og lægger derpå, så skal blodet nok stilles. Hvem, som ikke tror dette, han skriver disse bogstaver på en sabel eller på siden af et gevær og stiller sig så på en plads, så vil han ikke forandre sig. Hvem, som bærer dette brev, kan ikke blive hekset, hans fjende kan ingen skade tilföje ham. Det er de hellige fem vunder, der Kristus K. F. g. K. Så er du vis på, at ingen falsk dom bliver fældt over dig. H. H. S. S. Hvem, som bærer dette brev hos sig, kan hverken træffe lyn eller torden, vand eller ild kan heller ikke skade ham. Dette brev er bedre end penge, i navnet Gud Fader, Gud sön og Gud den Hellig Ånd. Så som Kristus stod stille i Oljehaven, så skal også alt skyts stå stille. Hvem, som bærer dette brev hos sig, vil ikke blive beskadiget af fjendtlig skyts eller våben, det vil ikke træffe ham, Gud vil bevare ham imod tyve og mordere, ingen ting skal beskadige ham. Han må ikke frygte for pistoler eller geværer. Michaels befaling og i navnet G. F.s og G. S.s og G. H.s, Gud være med mig. Hvem, som har den velsignelse med sig mod fjenden, han vil blive bevaret for geværskyts; hvem, som ikke vil tro det, han skrive det af og hænge en hund det om halsen og skyde derpå, så skal han få at se, at det er sandt. Hvem, som har dette brev hos sig, kan ikke blive taget til fange eller såret af fjendtlig våben. Amen.

S. T. T. A. Så sandt som det er, at Jesus Kristus er død og faren til Himlen, så sandt som han har vandret på jorden, kan jeg ikke blive skudt, død eller såret. Kjød og indvolde, alt skal blive ubeskadiget. Jeg sværger alle våben på denne jord ved den levende Gud Fader, sön og Helligånd. Jeg beder i Vorherre Jesu Kristi navn og blod, at der ingen kugle skal træffe mig, den være af sølv, guld eller bly. Gud i Himlen gjøre mig fri for alt i navnet G. F.s, G. S.s og G. H.s. Dette brev er sendt fra Himlen og funden i Holsten i året 1724. Det var skrevet med gyldne bogstaver og svævede over Dybelstedet bededagen. Da man vilde gribe det, veg det tilbage til året 1791, da fik én det indfald at skrive det af og gjøre det bekjendt for verden, til denne vendte brevet sig. Videre stod der, at den, som arbejder om søndagen, han er fordömt. I skal ikke arbejde om søndagen, men gå til kirke og bede med andagt. Af eders rigdom skal i give de fattige, I skal ikke være som de ufornuftige dyr. Jeg befaler seks dage til arbejde, og den syvende dag skal I høre Guds ord. Vil I ikke gjøre dette, så vil jeg straffe eder med krig, pest og dyrtid. Jeg beder, at I ikke arbejder for sildig om løverdag aften. Enhver, være ung eller gammel, skal bede for sine synder, at de kan blive ham forladte. Sværg ikke ved Guds navn, begjær ikke guld eller sølv, skam eder for menneskenes lyst og begjærlighed. Så gesvindt, som jeg har kaldet eder, så gesvindt kan jeg også bortrykke eder. Ær fader og moder og tal ingen falsk vidnesbyrd om eders næste. Den giver jeg sundhed og fred. Hvem som ikke tror dette og gjör derefter, er af mig forladt og vil hverken have lykke eller velsignelse. Jeg siger, at Jesus Kristus selv har skrevet dette brev. Hvem, som modsiger dette, skal ingen hjælp have. Hvem, som har dette brev og ikke åbenbarer det, er forbandet af den kristelige kirke, det brev skal den ene lade den anden opskrive, og om I har så mange synder som sand i havet og løv på træerne, skulle de forlades eder. Hvem, som ikke tror, han skal dog omvende sig, ellers vil I blive straffede på den yderste dag, når der ingen svar kan gives mig. Hvem, som har dette brev i huset, kan ingen tordenvejr træffe. Holder mine bud, som jeg har sendt med min engel Immanuel i Jesu navn. Amen.


Ovenstående Himmelbrev har jeg lånt af en gammel kone i Höjet. Det har til overskrift: Et gudeligt brev. Karen Toxværd.


313. Der var en gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette, men skarpretteren kunde ikke hugge hovedet af ham. Da spurgte greven, hvordan det kunde være, at intet sværd kunde beskadige ham. Da tog tjeneren det brev frem, som han bar på sig, og viste dem det. Derpå stod skrevet følgende bogstaver: L. J. K. H. B. H. N. N. K. Derpå befalede greven, at enhver skulde bære et sådant brev på sig. Hvo, som haver dette brev, kan hverken lynild eller torden gjøre skade. Når en næse bløder, eller når (man har) blodige sår, så lægger man dette brev på, så skal blodet straks stilles. Skrives disse bogstaver på en sabel eller noget slags skyts, kan (det) ikke gjøre dig skade, alt skal stå i navnet Gud Faders, Gud söns, Gud den Helligånds navn, amen. S. S. F. Q. Gud skal bevare dig fra tyve og mordere; ingen kan sige falsk vidnesbyrd imod dig; du (kan) heller ikke blive forfærdet; ild og vand kan heller ikke gjøre dig skade. Dette brev er bedre end mange penge. Ligesom Jesus Kristus stod stille i Oljehaven, og så vist som han vandrede her på jorden, skal alt skyts stå stille; heller ikke geværild kan skade dig, synligt og usynligt må stå stille; i Jesu død og betalt i mig i navnet G. F.s, G. S.s og G. den H.s navn, amen. Hvo, som ikke vil tro dette, han kan skrive det af og hænge det om halsen på en hund og skyde derpå, så skal han se, at det er sandt. Dette brev er sendt fra Himlen og fundet i Holsten i året 1724, og svævede over den stad Baldadon; det var skrevet med gyldne bogstaver. Da man vilde gribe det, veg det tilbage indtil i året 1791, da fik man det indfald at skrive det af og gjøre det bekjendt for verden. Endvidere står skrevet i dette brev, at hvo, som arbejder for sildig om løverdag aften og søndagen, er forbandet; jeg har givet eder seks dage, og den syvende skal I gå i kirken at høre Guds ord; unge og gamle skulle bede med hverandre, at eders synder må vorde eder forladte; og om I så har så mange synder som sand i havet og løv på træerne, skulle de dog forlades eder, når I trösteligen tror dette ord. Ær din fader og din moder, sig ikke falsk vidnesbyrd imod din næste, begjær ikke sølv og guld af eders rigdom, men I skal give fattige, sky menneskens lyster og begjærligheder. Dette brev har jeg Jesus Kristus selv skrevet; hvo, som ikke tror dette, er af mig fordömt og skal straffes på den yderste dag, når han ej kan svare mig. Hvo, som haver dette brev, skal åbenbare det, den ene for den anden. Hver, som haver dette brev i sit hus, kan intet tordenvejr gjøre skade. Dette brev har jeg skrevet med mine hellige engle i det velsignede Jesu navn. Amen.

Et andet kristeligt brev. Vorherre Jesus Kristus fik sår på Jorderig, og det blev lægt i Himmerig. Jomfru Marie vædede det med sine tårer og törrede det med sine hovedhår. Hun bad, at det ikke måtte bløde, ikke bulne, ikke svie, ikke sprække, men at det straks måtte sammengro, ligesom Jesu fem vunder og sår, og det i navnet Gud Faders, Gud söns og Gud den Helligånds navn, amen. Moses med sin stav gik over det røde hav; så sandt Gud vilde, at det skulde ske, vil jeg og stille dette røde blod. Amen. L. J. F. K. H. L. H. N. K.


Således lyder det beskyttelsesbrev, som en mand fra Dalbynedre under sit pröjssiske fangenskab afskrev efter et, en Sjællænder havde. Det har til overskrift: Et kristeligt brev. Karen Marie R.

En anden opskrift heraf haves ved Mikkel Sörensen, som tilföjer: Originalen findes i Taftebjærg. Efter ordene: »Synligt og usynligt må stå stille,» findes her: I navnet G. F.s, G S.s og G. den H.s H. H. S. S. Du haver heller ikke at frygte for pistoler, det er de hellige fem vunder Kristi. K. H. F. G. R. Ingen kugle kan ramme dig, det må være af guld, sølv eller bly. Hvo, som haver denne velsignelse med sig mod fjenden, kan ingen skyts gjøre skade i navnet G . F . s . . . . Og hvo, som ikke vil tro dette brev . . . .


314. Ved troen bliver vi salig udi Herren. Copi af et brev, skreven af Gud selv med guldbogstaver, og formedelst den hellige engel st. Michael her til os på jorden sendt og at være til i den kirke til st. Gemerien eller Grodorria. Hvo, dette brev angribe vil, fra den flyer det, men hvo, det vil afskrive, for den lukker det sig op. En mil fra Assens hændte det sig, at en mand ved navn Just, som boede der, en aften mödte en ung karl i brune klæder og havde ingen knapper udi sin kjortel, mens en stor hat på hovedet. Denne unge mand overgav Just dette brev, at han skulde give præsten det, men præsten sagde först, at det var et spøgelse. Han kom anden gang til Just, og han sagde, at han var en Guds engel, slog sin kjortel til side, og da var han så klar som solen, at man ikke kunde se på ham for klarheds skyld, hvoraf manden faldt ned af forskrækkelse. Men han sagde: «Du tor ikke frygte dig, men gå til præsten igjen og forkynd ham, at Gud ikke kan have ro for de fattiges suk og råbs skyld, ti jorden er fordærvet af de svare synder, som går i svang, og for den store hoffærdighed, menneskene bruger udi de fleste byer i kristenheden.» Brevet lyder således: Den, som arbejder om søndagen, han er forbandet, som Gud selv siger ved sin engel Michael. Da forbyder jeg eder, at I ikke arbejder om søndagen, men går flittig til kirke, unge og gamle. I skal ikke sminke eders ansigter eller kruse eders hår, og dermed bedrive hoffærdighed med eders höje toppe, som Gud fortörnes storligen over, men I skulle dele eders rigdom med den fattige. Jeg Jesus Kristus haver skrevet dette brev med min guddommelige hånd. I haver seks dage i ugen at arbejde i, men om søndagen at helligholde, Guds ord med flid og andagt at høre, og dersom I ikke det gjøre, da vil jeg straffe eder, unge og gamle. Afbeder Gud eders synder, på det de må forlades eder. Begjærer hverken sølv eller guld, bedriver intet ondt i mit navn; ti jeg haver skabt eder af intet, og jeg kan gjøre eder til intet igjen. I mennesker skal ikke slå hverandre ihjel, hverken med bagvaskelse eller med hænderne. Ærer eders forældre, så vil jeg give eder sundhed og fred. Hvo, som ikke troer dette brev at være sandt, er evig fordömt, men hvo, som troer dette brev at være sandt, skal have lykke og velsignelse, ti jeg Jesus Kristus haver skrevet brevet med min guddommelige hånd. Hvo, dette brev har i sit hus og ikke åbenbarer disse Guds befalinger, han er ingen ret Kristen, og af min guddommelige magt forladt. Enhver skal skrive et ud derefter, og dersom han havde så mange synder som sand i havet, græs på jorden og stjærner på himlen, så skal de forlades, om han troer fast, men hvo, det ikke troer, han skal blive fordömt. Omvender I eder ikke, da bliver I evindelig forbandet. Jeg vil adspörge eder på den yderste Dommedag, og I skulle ikke svare mig ét til tusende for eders synders mangfoldigheds skyld. Hvo, dette brev har i sit hus eller hos sig, skal torden og ulykker ikke skade, men altid være fri fra ilds og vands nød og alt ondt, men skal alt godt vederfares ham, om han holder mit ord, som jeg haver sendt ved min engel Michael. Jeg er Jesus Kristus, troer fast på mig. Hvo, som ikke omvender sig, skal pines i Helvede. Omvender eder fra hoffærdighed og gudsbespottelse, frådseri og drukkenskab og gjerrighed, værer barmhjærtige mod de fattige, ti havde deres suk og råb ikke været, da havde der ikke kommet regn eller frugt på jorden i fem år. Der skal blive sådan en elendighed med hunger og dyrtid, at moderen skal æde sit eget barn, og den, som lægger sig frisk og sund om aftenen, skal om morgenen være død, ja, jammer og bedrøvelse, at menneskene skal råbe og sige: O ve, o ve, hvor finder vi bedrøvede mennesker tröst! Men dersom I vil omvende eder, da skal et menneske for tredsindstyve år længes efter at leve tusende år, sådan glæde skal der blive. Ja, Herren eders Gud skal få lyst til eder. Men den er forbandet, som dette brev dølger, men den, som forkynder det, den skal blomstres og af Herren være velsignet i evighed. Amen. O, min Kristus er lovens ende. Hvo, som troer på hannem, han er retfærdig.

Vole, d. 22. Februari. Anno 1807.


Denne afskrifts original, der er i mit eje, er afskrevet meget sirligt, og en stor del af bogstaverne er endog præntede. Uden om skriften er tegnede rammer med englehoveder. Ved ælde og megen brug er papiret blevet gult og forslidt, og skriften afbleget, så den mange steder næppe kan læses; Brevet bærer underneden stednavnet Gjødvad, men der findes intet personnavn. E. T. K.

En næsten ligelydende optegnelse foreligger ved P. Jensen, Kværndrup. Han bemærker, at brevet opbevares i en gård i Trunderup, hvor det var, för den nuværende ejer kom til gården. Det er skrevet på gammelt, blågråt bikubepapir og underskrevet Anders Rasmussen, Slæbæk (Kirkeby sogn). At én eller anden i længere tid har båret brevet hos sig, synes dets medtagne ydre at vidne om. Tiden for brevets tilblivelse kan, efter hvad man véd at berette derom, sættes til slutningen af forrige århundrede.

En tredje opskrift foreligger ved Anton Andersen. Det er ikke meget forskjelligt fra de to ovenstående, og begynder således: Copi af et brev, Gud selv med forgyldte bogstaver haver skrevet, og som hænger i Sanct-Geermands kirke på Michaelsbjærg over dåben. Hvo, dette brev vil læse, for den böjer det sig og bukker sig, og hvo, som vil afskrive samme, for den lukker det sig op.

En fjerde opskrift ved Maren Bondehaves i flere huse i Vedersø og gjemmes sædvanligvis i Bibelen. Det er i det væsentlige overensstemmende med de foregående, men dog i enkelthederne noget afvigende.