Hjul, ildstråler og gloende stange. Puslingers besøg hos hverandre

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 132

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Hjul, Ildstraaler og gloende Stange. Puslingers Besøg hos hverandre


488. En Kræmmer kom fra Skippinge af og vilde til Vallekilde. Da raaber Trolden paa Tudbjærg over til Vallebjærg:
   "Valle, hvad skal vi ha til Nadre i Aften?"
   Valle lader saa et Hjul løbe ned imod Kræmmeren med Halm i, som han havde stukket Ild paa, og saa svarer han i det samme:
   "Den tykke fede Kræmmer."
   Da Kræmmeren ser Hjulet, saa løber han og kommer ogsaa om forved det. Men da sender han fra Tudbjærg et lignende Hjul ned, og det kommer lige foran ham. Kræmmeren smider itu Posen og søger ad Vallekilde til, det bedste han har lært. Den Pose ligger der endnu. Det er en stor Sten, der ligger lige i Vejkanten og kaldes almindelig Kræmmerens Pose.
Lars Jul. Timm, Skippinge.


489. Der trillede et gloende Hjul ned ad Avning Kirkebakke efter Avning By til.
Taarup.


490. Ringelvandet neden for Bægaardene i Lyngaa er noget berygtet, og Folk holder ikke af at færdes derom ved om Aftenen. Der kommer et gloende Hjul trillende derned fra en Høj, og samme er set, hævende sig paa Ildsøjler.
Pastor N. P. J. Bak, Røgind.


491. De har sagt, at der skal gaa en Løngang under Jorden fra Friishøj til Fabjærg Kirke.
   En gammel Mand har sagt, at han har set en gløj Stang, der trimlede sig der oppe paa Højen og saa foer ud til en Høj ude i Heden.
Peder Svendsgaard, Fabjærg.


492. Naar der gik en glød Stang imellem to Høje, delte Bjærgmændene deres Goder med hinanden.
P. K. Madsen, Staby.


493. Bjærgmændene i Yllebjærg og Lindebjærg var gode Venner og besøgte hinanden. Da saaledes den ene en Gang havde været hos den anden, glemte han sin ene Vante. Den anden tog den og fyldte den med Jord og kastede den saa hjem til ham. Hvor Jorden blev tagen, blev der et stort Hul, men der, hvor Bjærgmanden hældte Jorden af sin Vante, blev der en stor Høj.
Niels Pedersen Sepstrup, Gjellerup By.


494. Der var Trolde baade i Tovbjærg og i Møllebakken, som begge ligger paa Pilemark Mark. De mødtes undertiden, naar de gik Ærender. Den ene skulde fra Tove til Mølle, og den anden fra Mølle til Tove. De lavede ogsaa Kaal og bar til hinanden.
   Der kom en Mand forbi dem en Aften, og han sagde: "Godaften."
   Saa svarer Trolden:
   "Ti stille med din Kryssen og din Kaassen, hælles spilder a min Kaal, a skal fra Møll aa te Toww."
Hans Mand, Pilemark.


495. Bjærgfolkene kjørte fra Wårre te Tåww. Tovbjærg ligger ved Pilemark.
Mette Joh. Sørensdatter, Pilemark.


496. "A red fra Wåår å te Tuur å fra Tuur å te Uddeleskywts Stien, de er ålld miin." Uddeleskywt er paa Ørby Mark.
Jens Madsen Rus, Kolby.


497. Der er en Høj nordøst for Gammelby, der hedder Aggelundhøj. I den Tid der var Bjærgfolk, boede der Bjærgmænd i den, og de havde deres Gang over til Baunhøj i Hundsbæk Krat, Folk saa dem tit, naar de rendte der imellem med deres smaa røde Luer paa.
Kristen Madsen, Gaminelby.


498. Lidt sydøst for Næsbjærg Kirke ligger Møgelbjærg. Smaafolkene deri var en Juleaften henne at besøge dem, der boede i Blååsbjærg i Henne Sogn. De skulde gjennem Varde, da de jo som bekjendt ikke kan komme over rindende Vand, og saa var der ingen anden Vej. Folkene der i Byen san ogsaa en hel Mylder af Smaapuslinger drage gjennem Gaden.
Ane Marie Olesdatter, Vrenderup.


499. En Mand i Gammel-Hanning kjørte en Morgen i Engen. Det var meget taaget, og da han kom op paa Marken, saa han en hel Del smaa Puslinger med røde Luer paa, der løb oppe mellem nogle Høje østen for Vejen. De var i graa Klæder, og det var, ligesom de bar paa noget der frem og tilbage. Saa tykte han, han vilde holde og have det undersøgt, men da var der ingen Ting.
Mette Katrine Thomasdatter, Lem.


500. Paa Villum Jensens Lod i Gundestrup er en mærkelig Troldstue med Indgang mod Vesten. Efter Sagnet skal i en lang Række af Aar adskilligt Pusleri have fundet Sted imellem denne Høj og en i Nærheden liggende Gaard.
(Oldn. Ark.) Grevinge 1808. M. Biilmann.