Hlødskvadet (NMP)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Eddalignende tekster

Sagaen om Hervarar og Kong Heidrek
Besørget af N. M. Petersen


Oversat af
G. Thorarensen
København
1847


Hlødskvadet


1. Humle fordum
for Hæren raaded',
Gizur styred' Gauter,
Goter Angantyr,
Valdar de Danske,
og Valerne Kjar,
Alfrek hin tappre
England styred'.

2. Hlød blev da fedt
i Huneland1)
med Sax og med Sværd
og siden Brynje,
ringsmykket Hjelm,
hvassen Glavind,
med en Hest vel tæmmet
i den hellige Lund.

3. Hlød red fra Østen,
Heidreks Arving2),
kom til den Gaard
hvor Goter bygge,
til Arheim for
sin Arv at fordre.
Der Kong Heidreks Gravøl
drak Angantyr.

4. En Svend saae han stande
i Salens Dør
sildig om Aftenen,
og ham saa tiltalte:
“gak ind, Svend!
i Salen hin høie,
bed da Angantyr
med sin Broder at tale.”

Denne gik ind for Kongens Bord, hilste Angantyr høvisk og sagde:

5. Her er Hlød kommen,
Heidreks Arvetager,
din Broder,
den aarvaagne.3)
Høi mig syntes
Helten i Sadlen,
den mægtige Konge
vil med dig tale.

6. Rummel blev i Hallen:
de reiste sig alle
med Helten for at høre,
hvad Hlød talte,
og hvad Angantyr
ham atter svared'.

Da sagde Angantyr:

7. ”Vær velkommen,
gak ind med os at drikke!
Vi ville drikke Mjød
efter vor Fader,
først til hans Berømmelse,
men tillige til vor egen Ære,
i al den Glands vi formaae.”

Hlød svarede:

8. ”I anden Hensigt drog vi hid,
end for at fylde vor Vom.
Hælvten jeg fordrer
af det Heidrek eied',
af Køer og Kalve
og Kværne som suse,
af Sværd og af Skjolde
og Skatte tillige,
Træl, Trælkvinder og Trællebørn,
den mægtige Skov
som Myrkvid kaldes,
Graven forbi hvilken
der gaaer en Vei4),
Stenen hin store5)
som staaer ved Dampstad,
Hælvten af de Borge
som Heidrek eied',
Land og Folk
og lyse Ringe.”

Da sagde Angantyr:

9. Briste skal før, Broder!
den blikhvide Lind
og kolde Sværd
kløve Skjolde,6)
og mange gode Helte
i Græsset bide,
førend jeg af Humlung
det halve dig giver,
og Tyrfing slaaer
i tvende Dele7)

10. Klare Vine
jeg vil dig give,
kostbare Skatte,
som du kræver helst,
tolv hundred' Heste jeg dig giver,
tolv hundred' Svende jeg dig giver8),
som Skjolde føre.

11. Hver Mand jeg giver
mange Skatte;
hver Mands ønske
vil jeg overtræffe.
Til hver en Mand
en Mø jeg giver,
og spænder hver en Mø
Smykker om Halsen.

12. Siddende vil jeg dig
med Sølv omgive,
og gaaende
i Guld indfatte,
af Guldringe skal alt
glimre omkring dig,
af Gotland en tredie Del
dig give jeg vil.

Gizur Gyrtingalid, Kong Heidreks Opdrager, var tilstede hos Kong Angantyr; han var den Gang meget gammel; da han hørte Angantyrs Tilbud, syntes han ham at byde for meget, og sagde:

13. Dette skal tages
af Trælkvindesønnen,
Barn af Trælkvinde,
skjøndt af Kongebyrd;
Horebarnet sad
paa Høien oppe,
den Gang Kongen
delte Arven.

(Hlød rider bort i Vrede hjem til sin Morfader, Hunnerkongen Humle, og fortæller ham, hvad der er sket). Humle kvad:

14. I Vinter skal vi vente og vel leve,
raadslaae og drikke
dyre Vine,
lære Huner
at bære Vaaben,
som vi modige
monne frembære.

Og endnu kvad han:

15. Vel skal vi dig, Hlød!
en Hær udruste;
en voldsom Kamp
vi vække skal,
med tolvaarige Drenge
og toaarige Foler
saa skal Huners
Hær forsamles.

(Paa Vej mod Goternes Land kommer Hlød og hans Hær til en Befæstning, hvor Hervar, Kong Angantyrs og Hlods Søster, og hendes Fostersøn Orm vogter Landet mod fjendtlige Indfald. En Morgen ser Hervar Hunnerhæren nærme sig og byder Orm ride den i Møde og byde den til Kamp). Orm kvad:

16. Gjerne jeg rider
mod Gauters Hær
og fører Skjoldet
frem i Kampen.

(I Kampen lider Goterne Nederlag, og Hervar falder, Orm rider til Kong Angantyr). Orm kvad:

17. Søndenfra jeg kommer
at sige disse Tidender:
helt er sveden
Myrkvids Hede,
svømmer Guders Land
i svare Blodstrømme.

18. Heidreks Datter,
Hervar, din Søster,
selv jeg saae
synke til Jorden;
Hunerne have
hende fældet
og mange flere
af dine Mænd.

19. Lettere var hun -
paa Mark at gaae,
end med Beiler at tale,
eller til Bænk at gaae
i Brudegang.

Da Kong Angantyr fik dette at høre, skiftede han Mine og taug en Tid, endelig sagde han:

20. “Ubroderlig blev du behandlet,
herlige Søster!”

21. Da vi Mjøden drak,
nu ere vi færre,
da flere behøves.

22. Ingen jeg seer
i mit eget Følge,
skjøndt jeg ham giver
Guld og Skatte,
som mod Huners
Hær tør ride
og føre dristig
mod Fjenden Skjoldet.

Gizur hin Gamle svarede:

23. Ingen Øre
jeg af dig fordrer
eller, som Gjeld,
en Guldbelønning;
dog skal jeg ride
med Skjold ved Side
at byde Huners
Hær til Kampen.

24. Hvor skal jeg Huner
til Hærfærd æske?

Kong Angantyr kvad:

25. Æsk dem til Dyngja
og paa Dunhede og paa alle
Jøsers Fjælde;
ofte der Goter
gik i Kampen
og fik berømte
en fager Seier.

Gizzur hilste Hunnerne:

26. Frygtsom er eders Drot,
dødsens er eders Konning,
graves ned skal eders Fane,
gram er eder Odin.

27. Eder jeg æsker
under Jøsurs Fjælde,
ved Dyngja til Kamp
og paa Dunhede;
paa Liv og Død jeg æsker
eder til Kampen;
saa lade Odin
Spydene flyve,
som ham jeg anraabt har!

Da Hlød havde hørt Gizurs Ord, sagde han:

28. Tager I Gizur,
Angantyrs Mand,
ankommen fra Arheim!

Da kvad Kong Humle:

29. Ei vi skulle
Udsendinge,
som ensomme færdes,
ødelægge.

Gizur til Angantyr:

30. Deres Mænd
ere mange i Tallet;
sex er i Mængde
Mændenes Flokke,
i hver en Flok
fem Tusinder,
i hvert et Tusind
tretten Hundreder,
Hundreder fire
hvert Hundred tæller.

(I den følgende Kamp sejrer Goterne over Hunnerhæren, og da Angantyr gaar over Slagmarken, finder han sin Broder Hlød). Angantyr kvad:

31. Broder! jeg bød dig
. . . udelte,
fagre Skatte,
som du fordred selv;
nu kan du hverken
i Kampløn faae
lyse Ringe
eller Land at styre.

32. Skjæbnen os banned'!
en Brodermorder
nævnes vil jeg længe;
ond er Nornens Dom.


Noter:

1. Humleland
2. Søn
3. Kamplystne
4. Graven den gode (den hellige), som staaer paa Folkets Vei (I Goters Land).
5. Hin fagre
6. Møde hverandre
7. Før jeg Tyrfing slaaer i tvende Dele, eller dig, Humlung! den halve Arv giver.
8. Jeg byder dig, Frænde, til fuldstændig Forlig, et stort Rige og tilstrækkelige Rigdomme, tolv hundrede Rustninger.