Hvorledes Norge blev fundet

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif
Original.gif
Original.gif


Nordiske fornaldersagaer


Hvorledes Norge blev fundet[1]

Fundinn Noregr


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2022



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Guðni Jónsson: Fornaldarsögur Norðurlanda, Reykjavík, 1954


1. Om brødrene Nor og Gor

Side fra Flateyjarbók

Der var en konge, der hed Fornjot. Han herskede over Jotland, som Finland og Kvenland kaldes. Det er østen for den havbugt, der går ind til Gandvig; vi kalder den Helsingebugten. Fornjot havde tre sønner. Den ene hed Læ, som vi kalder Ægir, den anden Lue og den tredje Kåre. Han var far til Frost, som var far til Sne den Gamle. Hans søn hed Torre. Han havde to sønner, den ene hed Nor, den anden Gor. Hans datter hed Goe. Torre var en stor blotmand. Hvert år ved midvinter holdt han blot, og det kaldte de Torreblot. Deraf fik måneden sit navn.[2]

Det skete en vinter ved Torreblot, at Goe forsvandt, og man ledte efter hende, men hun blev ikke fundet. Og da den måned var gået, lod Torre holde blot, og man blotede for at få at vide, hvor Goe var blevet af. Dette kaldte de Goeblot. Men de fik stadig ikke noget at vide om hende. Tre år senere svor brødrene højtideligt, at de ville lede efter hende, og de fordelte eftersøgningen på den måde, at Nor skulle lede på land, mens Gor skulle lede på udskær og øer, og han drog af sted med flere skibe. Begge brødrene blev fulgt af mange mænd.

Gor førte sine skibe ud i havbugten og derfra til Ålandshavet. Siden leder han vidt omkring i den svenske skærgård og på alle de øer, der ligger i Østersøen, og derefter i skærgården ved Gøtaland, og derfra sejler han til Danmark og gennemsøger alle øerne dér. Han traf dér sine slægtninge, som nedstammede fra Læ den Gamle fra Læsø, og han fortsatte sin færd, men får ingen efterretninger om sin søster.

Hans bror Nor ventede, til sneen havde dækket vidderne, så skiføret blev godt. Derefter drog han fra Kvenland og langs med havbugten og kom til det sted, hvor de folk, der kaldes lapper, holder til; det ligger på den anden side af Finnmarken. Men lapperne ville forbyde dem gennemrejse, og det kom til kamp, men Nor og hans mænd besad en sådan kraft og trolddom, at deres fjender blev ramt af vanvid, så snart de hørte kampråbene og så våbnene blive trukket, og lapperne tog flugten. Og Nor drog derfra vestpå over Kølen, og de var længe på farten uden at træffe andre mennesker, og de skød dyr og fugle for at få mad. De fortsatte, til de kom dertil, hvor elvene faldt vestpå fra fjeldene. Så drager de frem langs med elevene og ud til havet. Dér kom de til en stor fjord, der var som en havbugt. Der fandtes store bebyggelser på stedet, og brede dale strakte sig ned mod fjorden. Folkene samlede sig imod dem og gik straks til angreb på Nor, men deres mellemværende endte, som det plejede, og de faldt alle eller flygtede, mens Nor og hans mænd gik frem som ugræs på en ager. Nor fór rundt om hele fjorden og underlagde sig den og blev konge over de herreder, som lå dér ved fjorden.

Nor opholdt sig dér om sommeren, indtil der kom sne på vidderne. Så drog han op gennem den dal, der går sydpå fra fjorden. Den fjord kaldes nu Trondheimsfjorden. Han lader nogle af sine folk drage omkring Møre langs kysten. Hvor han kom, lagde han landet under sig, og da han kom sydpå over det fjeld, der lå sønden for dalbunden, fortsatte han mod syd gennem dalen, indtil han kom til en stor sø, som de kaldte Mjøsen. Så drejer han igen vestpå over fjeldet, for han havde fået at vide, at hans mænd var blevet besejret af den konge, der hed Sogne. De kom da frem til det herred, som de kaldte Valdres. Derfra fortsatte de til havet og kom til en lang og smal fjord, som nu hedder Sognefjorden. Dér traf de Sogne, og de udkæmpede et stort slag, for Sogne veg ikke for deres trolddom. Nor gik hårdt frem, og han og Sogne skiftede hug. Dér faldt Sogne og en stor del af hans hær.


2. Nors færd gennem Norge for at finde sin søster

Efter dette drog Nor langs den fjord, som går nordpå fra Sognefjorden. Dér havde Sogne hersket før, og det kaldes nu Sogndal. Dér opholdt Nor sig længe, og stedet hedder nu Norefjord. Dér traf han sin bror Gor, men ingen af dem havde hørt noget om Goe. Gor havde også underlagt sig hele landet langs kysten, mens han sejlede nordpå, og de to brødre delte landet mellem sig. Nor fik hele fastlandet, mens Gor skal have alle øerne, hvis man kan sejle mellem dem og fastlandet med et skib med fast styreåre. Og derpå drager Nor til Oplandene, og han kom til det sted, som nu kaldes Hedmark. Dér herskede den konge, som hed Rolf fra Bjerget. Han var søn af jætten Svade fra Dovre nordpå. Rolf havde bortført Goe Torresdatter fra Kvenland. Han gik straks imod Nor og bød ham tvekamp. De kæmpede længe, men ingen af dem blev såret. Derefter indgik de forlig, og Nor blev gift med Rolfs søster, mens Rolf fik Goe. Så vendte Nor tilbage nordpå til det rige, han havde underlagt sig. Det kaldte han for Norge. Han herskede over dette rige, så længe han levede, og hans sønner overtog det efter ham, og de delte landet mellem sig. Efterhånden som kongerne blev flere, blev rigerne mindre, og således blev landet opdelt i fylker.


3. Beite fik Norge

Gor blev tillige kaldt søkonge. Hans sønner var Heite og Beite. De var søkonger og store ufredsmænd. De hærgede meget i Nors sønners riger, og de udkæmpede mange slag og skiftedes til at vinde. Beite sejlede ind i Trondheimsfjorden og hærgede dér. Han lå på det sted, som nu kaldes Beitesø eller Beitestad. Han lod dér sit skib trække fra Beitestad nordpå og ind i landet over Skråletangen, hvor Namdalen strækker sig nordpå. Han tog plads i løftingen og holdt ved rorpinden og tilegnede sig alt land, der lå til bagbord, og det er mange bebyggelser. Gors søn Heite var far til søkongen Sveide, som var far til Halfdan den Gamle, der var far til Ivar Oplændingejarl, som var far til Eystein Glumra[3], der var far til jarl Ragnvald den Mægtige og Rådkloge.[4]




Noter:

  1. Teksten findes overleveret i 1300-tals håndskriftet Flateyjarbók, hvor den fungerer som indledning til Orkneyinga saga.
  2. Torre (þorri) er måneden fra omtr. midt i januar til midt i februar.
  3. Tilnavnet betyder torden el. larm.
  4. Ragnvald den Mægtige (d. omkr. 890) var den første norske jarl på Orkney og Shetland.