Hymerskvadet (V.B.Hjort)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)
Den gamle Edda
- eller Oldemo'r


Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865


13. Hymerskvadet



1.
Fordum Valguder
Fangsten dreve,
Og drak ved Gildet,
Til mætte de bleve.
De kasted Kjæppe,
Og spaaede af Blod,
At Øger mangled
En Kjedel god.


2.
Barnlig glad,
Som Killingen af
En Missekat,
Den Bjergmand sad.
Thor ham gridsk
I Øjet saae:
"Tidt Gilde for Aser
Du rede maa!"


3.
Den barske Mand
Gjorde Jætten bange,
Han pønsed paa Hævn,
Over Guden at fange;
Sifs Mand han bad
En Kjedel at yde:
"Saadan at jeg Øl
Til Jer alle kan syde."


4.
Intetsteds kunde
Paa den faae Øje
De herlige Guder
Og Magter høje;
Indtil i Eenrum
Tyr saa brav
Heelt kjærligt Vink
Lorride gav.


5.
"Mod Edderhav, Øst
Ved Himlens Rand,
Der bygger Hymer,
Den hundvise Mand;
Min kjække Fader
En Kjedel har,
En Kast i Dybden,
Et rummeligt Kar."


6.
"Mon Drikkesyderen
Tage vi kan?"
"Ja, Ven! naar vi gribe
Det listeligt an."
Den Dag paa Kraft
De stræbte frem,
Fra Aagaard ud
Til Egils Hjem.


7.
Horngjæve Bukke
Han satte paa Stald,
Saa vendte de sig
Mod Hymers Hal.
Sin lede Bedstemo'er
Svenden saae,
Med ni Gang hundrede
Hoveder paa.


8.
Men frem algylden
En Anden gik,
Lysbrynet hun rakte
Sin Søn en Drik.


9.
"Du Jættebarn!
I raske To!
Jeg lader Jer under
Kjedlen bo;
Thi ofte min kjære
Mage var
Mod Gjæster karrig,
Til Ondskab snar."


10.
Silde fra Jagt
Kom Hymer nu,
Vægelsindet
Og haard i Hu;
Det runged i Jøkler,
Da han gik ind,
Som frossen Skov
Var Gubbens Kind.


11.
"Hil Dig, Hymer!
Nu godmodig vær,
Ad lange Veje
Til Salen her
Sønnen, vi vented,
Nu kommen er,
En Hædersfjende
Ham fulgte herhen,
Hans Navn er Veor,
Menneskene Ven. —


12.
"See, hvor de sidde
I Salens Krog,

Bag Søllen hist

De Tilflugt tog."

Sønder sprang Søllen

For Jættens Blik,
Itu først Overlags-

Bjælken gik.


13.
Otte Kjedler
Faldt ned fra Stedet,
Kun een blev heel,
Som haardt var smedet;
Frem de traadte,
Sin Fjende nøje
Den gamle Jætte
Da tog i Øje.


14.
Ilde monne
Hans Sind ham spaae,
Da Jætters Plage
Han for sig saae.
Trende Stude
Man dernæst tog,
Som Jætten bød
At sætte paa Kog.


15.
Et Hoved kortere
Gjorde Man dem,
Og satte dem saa
Over Ilden frem;
Thor alene,
Før Dag var ude,
Fortæred tvende
Af Hymers Stude.


16.
Det Hrungners graanede
Frænde slog,
At Thor saa stærkt
Til Maden tog:
"En anden Aften
Da maa vi Tre,
Vor Mad ved Fangst
At skaffe see."


___________


17.
Veor vilde
Roe ud paa Hav,
Hvis bolden Jætte
Madding gav:
"Gaae til Hjorden,
For Madding at fange,
Du Bjergmandsknuser!
Hvis ej Du er bange.


18.
"Jeg tænker, at Du
Hos Øxneflok
Med Lethed finder
Lokkemad nok."
Ivrig Svenden
Til Skoven gaaer,
En kulsort Tyr
Der for ham staaer.


19.
Af Tyren Hornenes
Højsæde brød
Han, som volder
Thursers Død:
"Værre Du Skipper
Nu tager paa Veje,
End om Du var bleven
I dit Leje."


___________


20.
Bukkenes Herre
Bad Abers Frænde
Baaden længere
Ud at vende;
Den Jætte yttrede
Ringe Lyst
Til nu at fjerne
Sig meer fra Kyst.


21.
I samme Sæt
Stolt Hymer drog
Modigen tvende
Hvaler paa Krog,
Men agter i Skuden
Odins Frænde,
Veor, sig laved
En Snøre behænde.


22.
Nu Oldenes Bjærger,
Ormens Mester,
Tyrens Hoved
Paa Anglen fæster;
Paa Krog bed han,
Som Guder forbande,
Dybets Belte
Om alle Lande.


23.
Djærvelig drog
Daadraske Thor
Edderspettede
Orm til Bord,
Ulvens Stridsbroder
Hævet Flammer
Paa væmmeligt stejlende
Hoved rammer.


24.
I Tinder det klang,
I Gruber det sang,
Sammen foer
Den gamle Jord;
Den Fisk dog ned
I Havet gled.


25.
Da hjemad det gik,
Var Jætten ej kvik;
Den rappe Hymer
Et Ord ej talte,
Men stadig fort
Paa Aaren halte.


26.
"Vil Du med mig
Gjøre Hælvten Gavn,
Og enten lægge
Vor Baad i Havn
Eller bringe mig Hvalerne
Hjem til Stavn."


27.
Thor greb brat
Ved Stævnen fat,
Og løftede Baaden
Alene op
Med Kjølvand, Aarer
Og Øsekop;
Jættens Marsviin
Til Huse han brang
Op ad Skovhøjens
Snevre Gang.


28.
Men endnu Hymer,
Til Trodsighed vant,
Om Prøver kom
Med Thor paa Kant:
"Skjøndt godt han roede,
Ej stærk han var,
Hans Kraft ej knuste
Et Drikkekar."


29.
Der Lorride
Fik Bægret ihænde,
Brat han Steenstøtten
Slog i tvende;
Fra Sædet han gjennem
Søllen det drev,
Dog heelt til Hymer
Det baaren blev.


30.
Fuldgodt Venneraad
Havde da inde
Og gav til ham
Den skjønne Veninde[1]:
"Mod livslede Jættes
Pande Du slaae,
Sig intet Bæger
Mod den kan staae."


31,
Bukkenes Herre
Haardt sig rejste,
I hele sin Asa-styrke knejste;
Gubbens Pande
Blev heel, enddog
Det runde Viinkar
Revner slog.


32.
"Jeg visselig tabte
Et stort Klenod,
Da dette Bæger
Mig faldt for Fod;
Sit Ord gav den Gamle,
Og det holder Stik,
Dog lovlig heed
Er mig denne Drik."


33.
"Nu staaer det til Jer
Fra Slottet vort,
Om I kan, at bringe
Det Ølkar bort."
Tyr det tvende
Gange greb an,
Støt den Kjedel
Mod ham holdt Stand.


34.
I Rand tog Modes
Fader saa fast,
At Gulvet under
Hans Fødder brast,
Sifs Mand paa Hovedet
Kjedlen svang,
Mens Ringene ved
Hans Hæle klang.


35
En Stund de nu
Tilsammen gik,
Før Thor tilbage
Kasted et Blik;
I Øst han saae
Fra Røser[2] fare
Med Hymer en mange
hovedet Skare.


36.
Fra Skulder han løfted
Kjedlen til Jord,
Og drabelig frem
Med Mjølner foer:
Da maatte falde
De Udyr alle.


___________


37.
Det hændtes Lorride,
Før langt de kom,
At Bukken styrtede
Halvdød om,
Skagelsky
Og skjæv i Tøjet,
Saa havde den svigvise
Loke det føjet.


38.
I have jo hørt —
Thi grant det veed
Enhver, som kjender
Til Guder Besked —
Hvad Fejringsbod
Han af Bjærgboen fik,
Begge hans Børn
I Soning gik.


39.
Stormægtig paa Guders
Thing han traadte,
Og bragte Kjedlen,
Som Hymer aatte;
Nu Guder hos Øger
Een Hørhøsttid
Alskens Øl
Skulle drikke med Flid.




Noter:

  1. Tyrs Moder, Hymers Kone.
  2. "Røse", d. e. Steengrund i Havet.