Hyndlasvise (C. A. E. Jessen)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Eddadigte

Oversat af
Carl Arnold Edwin Jessen
Udgivet 1867

Af Hyndlas-Vise¹

Elleve bleve
Æser talte,
da Balder segned
på Banetue.
Det agted sig Vale
værdig at hævne;
han slo sin Broders
Hånd-Bane.

Balders Fader
var Burs Arving.
Frø ejed Gerd;
hun var Gymes Datter,
af Jætte-Æt
og af Ørbodes.
Dog var Tjasse
deres Frænde,
den stolte Jætte;
Skade var hans Datter.

Hake var af Hvednas
Sønner skikkeligst;
men til Hvedna var
Hjørvard Fader.
Héd var, og Ross-tyv,
af Rimnes Æt.

Ere Vølver alle
fra Vid-ulv,
Troldmænd alle
fra Vil-méd,
Séd-mænd
fra Svart-hovede,
alle Jætter
fra Yme komne.

Én blev båren
i årle Dage,
meget kraftig,
af Magters Æt;
ni ham bare,
den nådsæle Mand,
Jættemøer
ved Jordens Rand.

Ham bar Gjalp;
ham Grép bar;
Éstla ham bar,
og Ør-gjava;
Ulv-rún ham bar,
og Ang-øja,
Imd og Atla
og Jærn-saksa.

Han øgedes
med Jords Kraft,
med svalkolde Sø,
og med Soneblod.

Loke fik Ulv
med Anger-bode;
og han fik Slépne
med Svadil-fare.
Én Gyge [?] tyktes
gruligst af alle,
og var fra By-lésts
Broder kommen.

Loke . . . Hjærte [?]
. . . brændt [?]
fandt halvsvedet
Kvindehjærte;
blev Loke . . . [?]
af onde Kvinde.
Deden er på Jord
hvert 'Flagd'² kommet.

Hav går stundum
mod selve Himlen,
og på Land skyller;
og Luft svigter.
Deden kommer Sne
og snare Vinde.
Da er i Råd,
at Regn endes.

Én fødtes
større end alle;
han øgedes
med Jords Kraft;
den Styrer kaldes
stor-rigest,
i Slægt regnet
med høje Slægter alle.

Da kommer en anden,
af Magt end større;
dog tør jeg ikke
ham at nævne.
Få se nu
længer frem,
end Odin mon
Ulven møde.

---

Noter:

1. Denne Vise står i et Saga-håndskrift fra henved År 1400. Idetmindste noget deraf kan ikke være fra hedensk Tid. — Visen giver en Optælling af Sagnhistoriens Helteslægter og deres Nedstamning, og det i den smagløse og urimelige Form, at al denne Lærdom lægges i Munden på en Jættekvinde Hyndla, i Samtale med Frøja. Midt inde, efter at Navne på Helte og Slægter er ramset op, kommer dumpende de her oversatte mådelige Vers om Guder og Jætter.
2. D. e. kvindeligt Uhyre.