II. Den islandske Tradition om Ynglingatal i sine Forudsætninger og Conseqvenser

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Den ældste Skaldedigtnings Historie

Sophus Bugge
1894

II. Den islandske Tradition om Ynglingatal i sine Forudsætninger og Conseqvenser.

I det nærmest følgende skal jeg søge at bestemme, naar Ynglingatal med Sandsynlighed kan ansees for at være digtet, hvis man holder sig til det, som de gamle islandske prosaiske Skrifter meddele, og til den Tidsregning, som nu almindelig er vedtagen for Harald Haarfagre og Kongerne nærmest forud for ham. Hermed vil jeg ikke have udtalt nogen Mening om, hvorvidt denne Tidsregning i enhver Henseende er paalidelig.

Gudrød Veidekonge, hvis Død man nu sætter til 810, efterlod sig ifølge Sagaerne to Sønner, Olav senere kaldet Geirstaðaálfr, der siges at have været omtrent 20 Aar gammel, da Faderen døde, og Halvdan Svarte, som ved Faderens Død var aarsgammel. Olav siges at have etterladt sig Sønnen Ragnvald.

Munch⁽¹⁾ sætter Olav Geirstadalvs Død til c. 840 og Ragnvalds Død til c. 860. Halvdans Fødsel sætter Munch til 809 og lader ham dele Riget med Olav 827. Halvdan Svartes Død sætter han til 860. Sønnen Harald er efter Sagaerne ved Faderens Død 10 Aar gammel.

Are Frode maa have ment, at Halvdan Svarte døde og Harald fik Kongenavn i 862⁽²⁾.

Man ser tydelig, at Harald efter Snorres Forestilling umiddelbart efter Faderens Død er Konge paa Vestfold og opholder sig der, thi det Angreb mod hans Rige, som omtales i første Kapitel af hans Saga og som siges at finde Sted kort Tid efter hans Faders Død, det rettes mod Vestfold. Paa denne Tid og senere synes der efter Snorre ikke at kunne være Plads for en Konge Ragnvald paa Vestfold. Hvis Ynglingatal er digtet om og hos en Konge paa Vestfold, som er Søn af Olav Geirstadalv, saa ligger det altsaa ifølge Snorres Fremstilling nærmest at tro, at det ikke er digtet senere end c. 860.

Man kunde rigtignok indvende, at det i Ynglingasagas næstsidste Kapitel fortælles, at Halvdan Svarte skiftede Vestfold⁽³⁾ med sin Broder Olav, saa at Olav fik den vestlige⁽⁴⁾ Del, medens Halvdan fik den indre⁽⁵⁾ Del. Men denne Indvending svækkes af Fremstillingen i Fagrskinna.

I denne Saga fortælles det, at Halvdan Svartes Hoved blev ført til Skiringssal og der begravet. Sagaskriveren forestiller sig, som det synes, her, at Halvdan ved sin Død er Konge netop i den Del af Vestfold, hvor efter andre Sagaer Olav Geirstadalv havde levet og var død. Vi ser altsaa, at der efter Forfatteren af Fagrskinna ikke heller i Halvdans sidste Dage synes at være Plads for en Konge Ragnvald Søn af Olav paa Vestfold.

Hvis Ynglingatal virkelig er digtet af Tjodolv hos en Konge paa Vestfold, der var Søn af Olav Geirstadalv, synes det altsaa, naar man vil holde sig til de islandske Sagaskriveres Opfatning, ikke vel at kunne ansees for at være digtet synderlig senere end 855. Dette er ogsaa den almindelige Mening⁽⁶⁾. Men at Tjodolv skulde have digtet Ynglingatal omkring eller før 860, synes allerede af den Grund betænkeligt, at dette lidet stemmer overens med andre Etterretninger om Tjodolv.

Det fortælles, at Tjodolv fra Hvin var Skald hos Harald Haarfagre, at han digtede om Haakon Jarl Grjotgardssøn, samt at Haralds og Snefrids Søn Gudrød Ljome blev opfostret hos Tjodolv. Denne fremstilles som gammel ved Snefrids Død. Gudrød Ljome var umiddelbart, før han druknede, hos sin Fosterfader i dennes Hjem. Efter den Plads, paa hvilken Fortællingen herom er indført i Heimskringla, maa man tro, at Snorre har tænkt sig det foregaaet paa en Tid, som efter den nu antagne Chronologi ikke kan sættes før 920⁽⁷⁾. Altsaa bliver dette over 60 Aar, efter at Tjodolv skulde have digtet Ynglingatal!

Der tillægges Tjodolv bl. a. Digtet Haustlǫng om Billederne paa et Skjold, som han havde faaet af Torleiv, ligesom Skáldatal meddeler, at Tjodolv har digtet til Torleiv spake. Jeg maa opsætte en Undersøgelse af Digtet Haustlǫng til en anden Afhandling, i hvilken da Torleiv spake maa omtales. Are frode (Íslb. II, 5) nævner Torleiv spake som Ulvljots Raadgiver ved den første islandske Lovgivning, hvilket man henfører til Aarene 927—928. Torleiv spake nævnes ogsaa som Haakon den godes Raadgiver ved Ordningen af Gulatingsloven, altsaa efter den nu antagne Tidsregning tidligst c. 935. Det synes ikke meget rimeligt, at Tjodolv c. 855—860 skulde have forfattet Ynglingatal, naar han har digtet et Kvæde om et Skjold, som han fik af en Mand, der endnu levede c. 935. Rigtignok nævnes Torleiv spake⁽⁸⁾ som den, der ved et forstandigt Raad gjorde Ende paa den Fortryllelse, som den døde Snefrid øvede over Harald Haarfagre. Men dette er et uhistorisk Sagn, ikke en virkelig Begivenhed. Og naar Torleiv spake nævnes som Halvdan Svartes Raadgiver (altsaa c. 850), saa holder jeg ham i denne Forbindelse for en Sagnfigur, der er bleven overført fra Haakon den gode til Halvdan Svarte.

Haandskriftet A af Skáldatal⁽⁹⁾ nævner endelig, at Tjodolv fra Hvin har digtet om Jarlen Strutharald. Denne danske Jarl kan ikke være død før 984. Det er jo ligetil umuligt, at en og samme Digter kan have digtet om ham og hos en Konge paa Vestfold, som var Søn af Olav Geirstadalv. Se om dette Sted i Skáldatal mere i det følgende.

Vi har saaledes seet, at flere Etterretninger, man ellers har om Tjodolv fra Hvin, ingenlunde støtte den traditionelle Opfatning, at Ynglingatal er digtet af Tjodolv om og hos en Konge paa Vestfold, som var Søn af Olav Geirstadalv, men at de tværtimod vække stærke Tvivl om denne Opfatnings Rigtighed.

Finnur Jónsson kalder Ragnvald «en Høvding over Grenland». Med Hensyn til Spørgsmaalet, om «han har spillet nogen Rolle i de bevægede Tider, da Kong Harald underkastede sig Norge, eller ei», siger han: «Man kan godt tænke sig, at han har været en fredelig Mand, der slet ikke har deltaget i Krig eller Politik, men rolig fundet sig i Tingenes Gang og Begivenhedernes Udfald⁽¹⁰⁾.» F. J. siger om Yt.: «Digtets Tilblivelsestid kan ikke bestemmes; dog hører det vel snarest til det 9de Aarh.⁽¹¹⁾.»

Han tænker sig altsaa, at Ragnvald som Underkonge længe har levet sammen med Harald Haarfagre. Muligheden heraf lader sig vistnok ikke modbevise af Sagaerne; dertil er disses Etterretninger fra denne Tid altfor ufuldstændige. Men det maa dog fremhæves, at der ingensteds under Harald Haarfagre er det ringeste Spor til Ragnvald.

Det siges i Heimskringla (straks efter at det er fortalt, at Harald er bleven Konge over hele Norge), at hans Morbroder Guthorm havde Regjeringen i Viken, naar Harald ikke var til stede. Til Viken regnedes jo Vestfold og Grenland. I Fortalen til den særskilte Olav den helliges Saga fortælles det, at Harald havde flere Sønner med en Datter af Jarlen Øystein fra Hedemarken. Derpaa heder det her: «Kong Harald satte Øystein Jarl over Vestfold⁽¹²⁾.» Efter dette kunde Ragnvald, hvis han havde levet under Harald Haarfagre indtil c. 900, ikke vel have været mere end en Bondekakse med Kongenavn.

Men naar Haralds Tilnavn «haarfagre» fremhæves som saa betydningsfuldt, at det symbolsk betegner ham som Konge over hele Norge, saa kan en af hans Skalde ikke lettelig saa sent som henimod 900 i et Kvæde, hvori han priste en af Haralds Underkonger, en Bondekakse med Kongenavn, om dennes Tilnavn have sagt: «Det er det bedste Tilnavn under den blaa Himmel, hvilket jeg kjender, baaret af en Konge.»

Ligesaa synes det urimeligt, at en af Harald Haarfagres Skalde skulde have hædret en af dennes Underkonger, en Mand uden politisk Indflydelse eller Krigerry ved at føre hans Slægt tilbage til gamle Upsalakonger og til Guderne og ved saaledes at gjøre hans Æt jævnbyrdig med de svenske Kongers, og det i et Digt, som hverken nævnte Harald eller dennes Fader Halvdan Svarte.

Hvis man holder den islandske Tradition om Ynglingatal for paalidelig, kan man derfor, som jeg allerede har sagt, ikke med Rimelighed sætte Tilblivelsen af dette Digt synderlig senere end 855⁽¹³⁾.

---

Olav Geirstadalvs Søn Ragnvald nævnes kun i Forbindelse med Ynglingatal. Der fortælles paa Prosa intet andet om ham, end at han var Konge paa Vestfold (ifølge én Optegnelse paa Grenland) efter sin Fader, at han havde Tilnavnet heiðumhæri (ifølge Ynglingatal heiðumhár) og at Tjodolv fra Hvin om ham digtede Ynglingatal.

Det synes mig derfor umiskjendeligt, at de gamle Saga skrivere kun har kjendt Ragnvald fra den Strophe af Ynglingatal, hvori hans Navn nævnes. Vor eneste egentlige Kilde til Kundskab om denne Ragnvald er Strophen i Ynglingatal.

Men i denne Strophe siges det hverken, at Ragnvald var Konge paa Vestfold (eller i Grenland), eller at han var Olav Geirstadalvs Søn. Begge Dele har de gamle Sagaskrivere, som jeg tror, kun sluttet deraf, at de havde faaet Strophen om Ragnvald meddelt umiddelbart efter Strophen om Olav Geirstadalv.

Hvis der nu — sligt kan jo tænkes — er faldt en Strophe med et Kongenavn eller flere Stropher hver med sit Kongenavn ud mellem Strophen om Olav Geirstadalv og Strophen om Ragnvald, saa har den Ragnvald, til hvem Ynglingatal er digtet, ikke været Søn af Olav Geirstadalv og kan da heller ikke (saa langt ned i Tiden) have været Konge paa Vestfold.

Jeg tror, man nu vil se, at Tilværelsen af Olav Geirstadalvs Søn Ragnvald, Konge paa Vestfold, hænger i en eneste tynd Traad. Og man vil tillige se, at denne svage Traad er det eneste, hvorved man har fæstet Ynglingatal til 9de Aarhundred.

Naar vi altsaa ikke kan slaa os til Ro med den islandske Traditions Udtalelser om Ynglingatal, maa vi gaa til Digtet selv for af dette, om muligt, at udfinde, fra hvad Tid det er.

---

Fotnoter:

(▲ etter fotnoten fører tilbake til teksten)

1. Saml. Afhandl. II, 432. Jfr. Norske Folks Hist. I, 480; I, 605. ▲
2. Gjessing «Ares og Sæmunds Tidsregning» S. 3. ▲
3. Saa Fris.; ríkinu andre Haandskrifter. ▲
4. vestra Fris., eystra andre Hskrr. ▲
5. iðra Fris., syðra andre Hskrr. ▲
6. Efter Jón Sigurðsson Sn. E. III, 398 er Ynglingatal digtet 870 eller noget senere; efter Rosenberg (Nordboernes Aandsliv I, 419) vel ved Tiden 860—870. Munch (Saml. Afh. II, 432) sætter Ragnvalds Død til c. 860. Storm (Norsk Hist. Tskr. III, 71) siger, Ynglingatal er forfattet ikke 50 Aar efter Gudrøds Død, altsaa før 860; S. 79 formoder han, at Ragnvald er død 854. Steenstrup (Normannerne I, 78) forudsætter, at Ynglingatal, hvis det var ægte, maatte være forfattet ved 850. Fahlbeck i Svensk Hist. Tidskr. 1884 S. 110 henfører Ynglingatal til Midten af 9de Aarh ▲
7. I Sn. E. III, 405 sættes Gudrød Ljomes Død til c. 925. ▲
8. Ágrip S. 6 Dahlerups Udg.; derefter Heimskr. Har. s. hárf. Kap. 25. þáttr Hauks hábrókar (Flat. I, 582) nævner i denne Forbindelse Egil Ullserk, ikke Torleiv spake. ▲
9. Sn. E. III, 259. ▲
10. Litt. Hist. I, 439. ▲
11. Litt. Hist. I, 444. ▲
12. Ól. s. helga, Christ. 1853, S. 4. ▲
13. Efter Finnur Jónsson i Arkiv IX, 11 er Ynglingatal blevet til senest c. 875 ▲