IV. Myther og Sagn i Brages Vers
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Sophus Bugge
1894
Brages Vers besynge Sagnet om, at Thor fik Midgardsormen paa Krogen. Flere nyere Forfattere(1) har udtalt og begrundet den Mening, at Mythen om Thor og Midgardsormen er opstaaet under Indflydelse bl. a. af kristelige Fortællinger om Leviathan.
Hos Brage forekommer Odensnavnet Váfuðr i Gen. Váfaðar Sn. E. II, 134. Det er den almindelige Mening, at dette Odens navn betyder «han som hænger og dingler» og henviser til Mythen om, at Oden hang i Galgen. Flere Forfattere(2) har udførlig begrundet den Mening, at Mythen om Oden, som hang i Galgen, er opstaaet under Indflydelse af Meddelelser om Kristus, som hang i Galgen. Ogsaa om flere andre i Brages Vers forekommende mythiske Navne eller Sagnmotiver er der fremsat og begrundet den Mening, at de forudsætte Paavirkning fra kristne Mænd.
Man skulde vente, at den, som vil godtgjøre Uholdbarheden af disse Opfatninger, skulde gjennem en kritisk Prøvelse af vedkommende Myther og Sagn søge at godtgjøre, at de Grunde, som er anførte for deres Forbindelse med kristne Mænds Meddelelser, ikke holde Stik. Finnur Jónsson gjør ikke dette. Han lader simpelthen de Grunde, som er anførte for vedkommende Mythers og Sagns Forbindelse med kristelige Forestillinger, uomtalte, idet han argumenterer paa følgende Maade: De i Brages Vers fremtrædende mythiske Forestillinger og Sagnmotiver kan ikke have noget med kristelige Forestillinger eller med græsk-romerske Fortællinger at gjøre og kan ikke være opstaaede ved Paavirkning fra de i Britannien boende kristne Folk, fordi Brages Vers ikke kan være yngre end c. 840.
Det kan være bekvemt, saaledes ganske at se bort fra de udaf Mytherne og Sagnene selv hentede Grunde for den modsatte Mening. Men saalænge disse Grunde ikke er gjendrevne, er følgende omvendte Argumentation fuldstændig ligesaa vel berettiget: Brages Vers kan ikke være saa gamle som fra c. 840, fordi adskillige i dem behandlede eller antydede mythiske Forestillinger og Sagnmotiver forudsætte Paavirkning fra kristne Folk i Britannien. Men for at man ikke skal sige, at min Bevisførelse gaar i en Ring, skal jeg her ikke indlade mig paa en Undersøgelse af vedkommende Mythers og Sagns Forhold til fremmede Forestillinger og Fortællinger, men nøie mig med den her gjorte Indsigelse.
I Brages Vers finde vi desuden en Behandling af eller Hentydning til nogle andre Sagn, om hvilke man har formodet at de er opstaaede under Paavirkning af fremmede Fortællinger, men uden at man nærmere har begrundet denne Formodning. Saaledes holder E. H. Meyer (German. Mythol. 156) Indflydelse af Dido-Sagnet paa Fortællingen om Gefjon og Gylfi for sandsynlig. En nærmere Undersøgelse af Fortællingen vil, som jeg tror, vise, at denne Opfatning er fuldt berettiget. Og det til svarende Forhold finder efter min Mening Sted ved flere hos Brage nævnte Myther og Sagn.
Fotnoter:
(▲ etter fotnoten fører tilbake til teksten)
