Idun røves, men tages tilbage (Nordisk Mytologi efter Kilderne)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Nordisk Mytologi efter Kilderne

Kr. Arentzen og St. Thorsteinsson
1891


Idun røves, men tages tilbage.


Odin, Høner og Loke rejste en Gang hjemme fra. Vejen gik over Fjælde og øde Steder, hvor man havde ondt ved at faa noget at spise. De kom ned i en Dal og bleve en Flok Okser var, toge en af dem og gave sig til at koge den. Den vilde imidlertid ikke blive mør. De talede saa om, hvoraf det kunde komme. Da hørte de en Stemme over sig i en Eg, der sagde, at han var Skyld i, at Kødet ikke kunde blive mørt. De saa op, og der sad en stor Ørn. Den vedblev: »Ville I give mig af Oksen, hvad jeg kan blive mæt af, saa skal Kødet blive mørt!« De sagde Ja dertil. Ørnen dalede saa ned fra Træet, satte sig over Kødet og fortærede straks begge Laar og Bove. Da blev Loke vred, greb en stor Stang, svang den af alle Kræfter og hug til Ørnen. Ørnen for op og flöj til Vejrs. Da var den ene Ende af Stangen fast ved Ørnens Krop og Lokes Hænder faste ved den anden Ende af Stangen. Ørnen flyver stærkt til, saa Lokes Fødder støde mod Stene og Træer, og han tror, at hans Arme skulle slides fra Skuldrene. Han raabte og bönfaldt Ørnen om Skaansel; men den svarer, at han aldrig skal komme løs. med mindre han tilsværger ham at skaffe Idun ud af Asgaard med hendes Æbler. Loke gör det og slipper saa løs og kommer tilbage til sine Stalbrødre, med hvem han derpaa rejser hjem. - Til bestemt Tid lokker nu Loke Idun ud af Asgaard til en Skov ved at fortælle hende, at han har fundet nogle Æbler, som ville tykkes hende kostelige, hvorfor hun skulde komme med sine, for at sammenligne dem med de andre. Da kommer Jætten Thjasse i Ørneham, tager Idun og flyver bort med hende til sin Bolig i Thrymhejm. - Aserne harmedes og sörgede over Iduns Forsvinden og bleve snart graahaarede og gamle. De holdt Ting, og den ene spurgte den anden, hvad der sidst vidstes om den lyse og længselvækkende, sorgdulmende Mø. Man havde sidst set, at hun gik ud af Asgaard med Loke. Da blev han greben, bragt til Tinge og truet med Død eller Pinsler. Han blev ræd og sagde, at han vilde hente Idun i Jøtunhejm, hvis Freja vilde laane ham sin Falkeham. Han faar den og flyver nord paa til Jøtunhejm. - En Dag kommer han til Jætten Thjasse. Denne var tagen ud paa Søen, og Idun var alene hjemme. Loke forvandlede hende til en Nød, som han tog i sine Klør, og flöj af Sted af alle Kræfter. -Saa snart Thjasse kom hjem og savnede Idun, iførte han sig Ørnehammen og flöj paa susende Vinger efter Loke. Da Aserne saa, at Falken kom flyvende med Nødden og Ørnen bag efter, bare de Dynger af Hövlspaaner hen til Asgaards Mur. Saa snart Falken kom inden for Borgen, styrtede den sig ned ved Muren. Aserne stak saa Ild i Hövlspaanerne. Ørnen kunde ikke standse, rasende som den var, da den gik glip af Falken; Ilden slog op i dens Fjer, og dens Flugt fik dermed en brat Ende. Aserne vare i Nærheden og dræbte Jætten.