Igsiavik's Trommesang (Holm)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Grønlandsk frieri – af I. E. C. Rasmussen

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888

49. Igsiavik's Trommesang

Igsiavik have vi anslaaet til at være 22 Aar gammel. Han var første Gang gift med en Kone fra Norajik, der var et Par Aar ældre end ham, Søster til lkasakitek ved Umivik. Hun døde, efter at han var bleven skilt fra hende. Derefter blev han gift med en ældre Kone fra Sermilik. Ogsaa hende blev han skilt fra, fordi Ingmalukutuk ikke vilde af med hende. Igsiavik græd ved Skilsmissen. Hun blev senere gift med Bekelak ved Sermilik. Ifjor Vinter blev Igsiavik gift med Ago's Datter, men efter højst et halvt Aars Ægteskab løb hun fra ham, da de toge paa Angmagsætfangst. Hun blev derefter gift med Ipatikajik fra Ingmikertok. Da de vare paa Angmagsætfangst, røvede Igsiavik Misuarnianga's Kone, Jatuak. Dette er altsaa hans fjerde Kone. Hun er højst 18 Aar gammel og Datter af vor Nabo Kutuluk. Misuarnianga fra Ingmikertok, c. 20 Aar gammel, fik ovennævnte Jatuak som sin Kone Nr. 2. Hun blev kjed af ham, og tillod ham ikke, at han rørte ved hende; men han vilde alligevel gjerne have beholdt hende, da Igsiavik tog hende. Han udfordrede derfor Igsiavik til Trommedands. De have allerede nu gjenlagne Gange «sunget hinanden paa». Misuarnianga blev dernæst gift med Aguluk (c. 17 Aar), som han stak med en Kniv i Laaret, hvorefter hun blev ham berøvet af Igsiavik's Broder. Ogsaa hun trak sig tilbage, naar Misuarnianga vilde røre ved hende. Da Husfaderen Perkitigsak, der var hans Onkel, havde irettesat ham, rejste han til sin Onkel Kianak ved Norsit. Efterat have været ugift et halvt Aar, giftede han sig med Utukulok (22 Aar gammel), thi hun var nu ledig efter 7 tidligere Ægteskaber. Dette var dog kun af kort Varighed; thi hendes Mand Nr. 6, Nakordok ved Kangarsik, som hun foretrak fremfor alle de andre, tog hende tilbage igjen.

Efter at have været gift fire Gange, kan Misuarnianga nu ikke mere faa nogen Kone paa Grund af Mangel paa Fruentimmer i Distriktet.

Ipatikajik (25 Aar gammel) fra Ingmikertok har været gift med Misuarnianga's Moder; men da hun døde, tog han som omtalt Ago's Datter, Igsiavik's tredie Kone, tilægte. Man har fortalt, at Igsiavik vil holde Trommedands med Ipatikajik; derfor er Misuarnianga kommet hertil for at holde Trommedands istedenfor Stiffaderen, som ikke kan synge; dog vistnok nærmest, fordi hans eget Stof til nye Trommesange mod Igsiavik er forbrugt. I Sangen fremkom han med den Beskyldning mod Igsiavik, at denne vilde have slaaet Akenatsiak ved Sermilik ihjel. Igsiavik svarede herpaa i følgende Sang, der vist varede en Time, men hvoraf alle «ah — ia — ia —» er udeladt:

»Du holder meget af ham, og Du holder sammen med ham. Naar Du synger, maa Du tage ham om Halsen, se paa ham og være god imod ham.«

Igsiavik satte en Pind paa Højkant i Modstanderens Mund.

«Jeg kan ikke gjøre ved, at min Modstander hverken kan synge eller kan faa sin Stemme ud.»

Han satte en Træklods ind i Munden paa Modstanderen og lod, som om han syede Munden til.

«Hvad skal vi gjøre ved min Modstander? Han kan hverken sige noget eller faa sin Stemme ud. Siden man ikke kan høre ham, var det maaske bedst, at jeg strammede Munden ud paa ham og prøvede paa at gjøre den større.«

Han strammede Modstanderens Mund ud til Siderne med Fingrene, og stoppede ham Spæk i Munden helt ned til Halsen, hvorefter det faststoppedes med en Træpind.

«Min Modstander har meget at sige paa mig. Han siger, at jeg vilde have gjort noget ved Akenatsiak og vilde have dræbt ham. Da vi kom fra Siurarmiut til Amitsuarsik Syd fra, var det Dig, der begyndte at holde Trommedands med Akenatsiak.»

Igsiavik lagde en Kobberem i Munden paa Modstanderen og bandt den op under Loftsbjælken.

»Jeg veed ikke noget af, at jeg vilde have gjort noget ved Akenatsiak, og vilde have dræbt ham, og jeg veed ikke, hvorfor jeg skulde have gjort det.»

«Det maa vel være, fordi vi vare to om hans Kone, at han beskylder mig derfor.«

«Naar han synger paa mig igjen, skal jeg ogsaa synge paa ham igjen.«

Hvergang Igsiavik mellem Versene haanede Misuarnianga ved alle Slags Narrestreger, tilkjendegav denne sin Ligegyldighed for denne Haan, ved at sige til Tilskuerne, at de skulde raabe og more sig over ham.

Igsiavik vil nu lave en ny Sang, «der vil blive meget morsom, og hvori jeg skal binde min Modstander til Stolpen».

Fodnoter