Ikarisats-Beboeren hvis Pleiesøn hævnede hans Morder ved at saare ham nede fra Jorden af (Rink)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Godthåbsfjord – Emanuel A. Petersen, 1924

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871

43. Ikarisats-Beboeren hvis Pleiesøn
hævnede hans Morder ved at saare ham nede fra Jorden af

Paa Ikarisat (i Mundingen af Godthaabs-Fjord) bosatte sig en Mand, der havde en Pleiesøn til Kiligtisiak (d. e. som klartseende, med Spaadomsgave). For at søge Adspredelse roede han engang op i Fjorden og mødte først en Kajakmand som var bosat ved Kassigianguit (nær Mundingen), og som fraraadede ham at gaae længer, thi høiere oppe i Fjorden, sagde han, boede der en meget farlig Mand fra Iluvilek, som havde dræbt alle dem, der hidtil havde vovet sig derop. Men han svarede: »det faaer ikke hjælpe, jeg vil dog alligevel aflægge et Besøg, jeg trænger til Adspredelse, og veed ingen anden.« Dermed drog han op i Fjorden, men ganske rigtig, han vendte ikke mere tilbage. Imidlertid havde hans Pleiesøn ventet forgjeves paa ham i tre Dage, hvorefter han drog ud at opsøge ham, skjøndt han kun var en Begynder i Kajakroning. Da han kom forbi Kassigianguit, hørte han, at hans Pleiefader maatte være omkommen, og han blev ligeledes raadet fra at gaae videre, men saa roede han netop strax afsted op i Fjorden uden at betænke sig. Hele Veien saae han sig nøie for, tilsidst opdagede han ganske rigtig Drabsmanden, som sad paa et høit Næs, stadig dreiende Hovedet og seende sig om efter Bytte. Da han fik Øie paa den unge Kajakmand, foer han ned, roede ham imøde og kastede efter ham med Fuglepilen, men da han mærkede, at den Unge hvergang forstod at undvige ham, indbød han ham til at gaae med sig paa Land for at plukke Bær. Da de gik tilfjelds tog han en Kniv af Størrelse som en Fjervinge og et Stykke Spæk med sig. Spækket spiste han til Bærrene, og det var hans Skik at kaste sig over sin Ledsager, naar han slugte den sidste Stump Spæk. Den Unge derimod tog kun en Kniv med sig af et Søms Størrelse. Da de havde spiist Bær og den Store vilde til at dræbe sin Ledsager, saae denne sig om efter en indtørret Indsø, og da han fandt en saadan sank han i Jorden der (d. e. ved Angakok-Konst), og da den Store vilde forfølge ham, stak han ham nedefra i Fodsaalerne til han styrtede omkuld, hvorpaa han kom frem af Jorden, tog den store Kniv fra ham og dræbte ham. Derpaa gik han ned og dræbte ligeledes den Stores Huusfæller og drog saa hjem, efterat han havde besøgt Manden paa Kassigianguit.

Anmærkning. Dette Sagn er udentvivl lokaliseret, da det aabenbart er det samme som Sagnet I., 134 fra Østkysten af Grønland.

Kilde

Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, ss. 85-86